Psykiske problemer rammer oftere krigs-veteraner, der har set andre lide

Afghanistan-veteraner, der har været vidne til andres lidelse, er i højere grad ramt på psyken end dem, der selv har været i livsfare.

Danmark gik ind i Afghanistan i 2002. Siden har næsten 11.000 soldater været udsendt til landet. Omkring 10 procent har udviklet svære psykiske lidelser. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Vejsidebomber, selvmordsangreb, skudveksling. Mange af de soldater, der har været udsendt til Afghanistan, har stået i faretruende og potentielt dødbringende kamphandlinger.

Og umiddelbart er det nærliggende at tro, at det oftest er de soldater, der har været i de farlige situationer, som efterfølgende har størst risiko for at udvikle psykiske problemer.

Men sådan er det ikke nødvendigvis.

En norsk undersøgelse af 4.053 veteraner fra Afghanistan-krigen viser nemlig, at soldater, som har været udsat for ikke fare-baserede traumer, har større risiko for at udvikle psykiske problemer som angst og depression, end soldater, der har været udsat for fare-baserede traumer.

Samtidig oplever de en højere grad af negativ personlig udvikling.

- Undersøgelsen viser tydeligt, at psykiske lidelser ikke kun kan opstå, hvis man har været udsat for fare. Det fx at være vidne til ting, der foregår under en krig, kan udløse en psykisk negativ reaktion, siger Karen-Inge Karstoft, som er ph.d. i psykologi og forsker det danske Veterancenters Videnscenter.

Hun har ikke været med til at lave undersøgelsen.

Andre problemer står i skyggen af PTSD

De norske forskere deler ikke fare-baserede traumer op i to kategorier: At være vidne til lidelse og død hos andre uden selv at være i fare. Og: At se eller udføre en handling, som bryder med ens egen moral.

- Nogle udsendelser er i højere grad præget af det at være vidne til ting end egentlige kamphandlinger. Derfor er det både interessant - og vigtigt - at se på de eftervirkninger, som soldaterne oplever på baggrund af ikke fare-baserede traumer, siger Karen-Inge Karstoft.

Hun fortæller, at forskningen, både den internationale såvel som den danske, i høj grad har haft fokus på posttraumatisk stresslidelse, PTSD.

- Man kan godt stille sig spørgsmål om, hvorvidt det betyder, at vi nogle gange overser dem, der har en anden slags problemer, siger Karen-Inge Karstoft, men understreger:

- Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke er opmærksomme på alle dem, der måtte have behov for hjælp.

Angst, depression og søvnbesvær rammer hårdt

Undersøgelsen af de norske veteraner viser, at både fare-baserede traumer såvel som ikke fare-baserede fører til en øget risiko for PTSD.

Men PTSD rammer i størst grad soldater, der har været udsat for faretruende situationer.

- PTSD-diagnosen er bygget op omkring frygt. Det at have oplevet noget, som har truet dig på dit liv og helbred, påvirker dig fysiologisk, så du eksempelvis er på vagt hele tiden, ikke kan falde til ro og undgår situationer, der minde dig om traumet, siger Karen-Inge Karstoft.

Men mens PTSD først og fremmest er koblet til fare-baserede traumer, viser den norske undersøgelse, at soldater, der oplever ikke fare-baserede traumer i større grad oplever psykiske lidelser som angst, depression og søvnbesvær.

- Og også mere komplekse lidelser i den forstand, at det er svært at udrede præcis, hvad de fejler, siger Karen-Inge Karstoft.

10 procent udvikler svære psykiske problemer

Siden Danmark i 2002 gik ind i Afghanistan har næsten 11.000 danske mænd og kvinder været udsendt.

På baggrund af forskning vurderer Veterancentret, at omkring 10 procent udvikler svært negative psykiske lidelser såsom PTSD eller svær depression i tiden eller årene efter deres hjemkomst.

Mange oplever dog også, at udsendelsen har en positiv effekt på fx psyken eller selvtilliden.

- Nogle oplever det, som vi kalder posttraumatisk vækst, som er en tilstand, der kan opstå, hvis man overkommer modgang, siger Karen-Inge Karstoft, og fortsætter:

- Det er stor individuel forskel på, hvad soldaterne oplever, hvordan de oplever det, og hvordan de reagerer.

Derfor arbejder Veterancentret hele tiden på at blive bedre til individuel behandling. Både i forhold til screening af soldater før og efter udsendelse og til behandling af de veteraner, der fx får psykiske problemer efter hjemkomst.

- Jo mere individualiseret vi kan gøre det, desto bedre, siger Karen-Inge Karstoft.

I dag er ca. 155 danske soldater udstationeret i Afghanistan, hvor de som en del af NATO-missionen, Resolut Support, bidrager til træning, støtte og rådgivning af de afghanske sikkerhedsstyrker.