Rådgivning om alternativ behandling hjælper kræftpatienter

Kræftpatienter har stor gavn af at kunne tale med læger og sygeplejersker om alternativ behandling.

Kræftsyge Mona Muusmann Petersen (t.h.) bruger en Heilpraktikker, og det taler hun med sin kræftlæge om. Men sådan er det langt fra for alle kræftpatienter. (© dr)

Hvis man som kræftpatient ønsker alternativ behandling, er man for de flestes vedkommende overladt til sig selv.

Men et nyt forskningsprojekt har vist, at mange patienter meget gerne vil tale med lægen om alternative behandlingsformer, forklarer Helle Johannessen, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, der er leder af forskningsprojektet.

- Patienterne opfatter lægen som hovedaktøren i deres behandling – også selvom de går til alternative behandlere, så er lægen i patienternes øjne stadigvæk den, der ved mest om behandlingen, siger hun.

På tre kræftafdelinger har sundhedspersonalet derfor haft adgang til en hjemmeside, der gennemgår mange former for alternativ behandling og kigger på, hvor der er dokumenteret effekt.

Den har de kunnet henvise patienterne til og bruge som udgangspunkt for en snak om, hvordan behandlingerne virker.

Kan ikke kurere

Alternativ behandling kan ikke kurere kræft, men mange kræftpatienter har stor glæde af alternativ behandling - enten for at lindre bivirkninger af behandlingen eller som hjælp mod de psykiske følger af en livstruende sygdom.

Og det kender Mona Muusmann Petersen alt til. Efter at være blevet helbredt af to gange brystkræft, blev hun i 2013 diagnosticeret med uhelbredelig kræft i bughulen.

Hun fik livsforlængende behandling i form af ni kemo-behandlinger, og siden har kræften faktisk holdt sig i ro.

- Jeg plejer at sige, at jeg er kronisk syg af kræft. Jeg lever fint med den, men det er noget, jeg har lært, og jeg er bange hver gang jeg skal til en ny scanning, fortæller Mona.

Hjælp til at leve livet

Under interviewet er hun på besøg hos Ann, som er den Heilpraktikker, hun gennem to år har ringet til, hver gang angsten får overtaget.

(© dr)

Så får hun en iris-analyse og vejledning om kost og kosttilskud, men fremfor alt får hun en snak om stort og småt.

- Hun lytter til mine problemer og hjælper mig, når jeg har det skidt. Vi taler om tingene, og hun løfter mig, forklarer Mona Muusmann Petersen.

Mona ved godt, at behandlingen ikke kurerer hende, men den er næsten lige så vigtig som de halvårlige scanninger og de mange besøg på sygehuset.

For den hjælper hende til at leve med kræften som evig livstruende følgesvend.

- Jeg har mellem tre og seks måneder mellem hver scanning. Og jeg kan ikke holde ud at sidde hjemme og være bange for at sygdommen bryder ud i den periode. Jeg vil nyde mit liv. Og det hjælper Ann mig med.

Savner rådgivning

Monas kræftlæge støtter hende i besøgene, og de snakker løbende om det. Men sådan er det ikke for alle kræftpatienter.

Mange føler at de mangler viden om, hvordan alternativ behandling kan hjælpe, og de savner at kunne tale med lægerne og sygeplejerskerne om det.

Og det er ærgerligt, hvis sundhedspersonalet ikke tager dialogen, mener Kræftens Bekæmpelse.

- Det er vigtigt, fordi den alternative behandling kan påvirke den behandling, patienten får på sygehuset. Men det er også vigtigt med en forventningsafstemning, så patienten får realistiske forventninger til, hvad den alternative behandling kan, siger Bo Andreasen Rix, der er chef for dokumentation og udvikling i patientstøtten i Kræftens Bekæmpelse.

Forsøg med rådgivning

  • En forskergruppe har lavet et projekt, hvor man på tre kræftafdelinger indførte dialog og rådgivning om alternativ behandling.

  • Studier har vist, at alternativ behandling kan forbedre kræftpatienters velvære.

  • Både patienter og personale giver udtryk for, at en troværdig hjemmeside vil være den bedste måde at formidle information om alternativ behandling.

  • Kræftens Bekæmpelse håber, at forsøget nu bliver udbredt til resten af landets kræftafdelinger.

  • Hjemmesiden bliver offentlig tilgængelig i dag - og man kan kigge nærmere på den her.