Rekordgammelt kranie-fund ændrer menneskets historie: ‘Det er meget stort det her'

Et 210.000 år gammelt fossil kan gøre op med den idé, vi har om det moderne menneskes udviklingshistorie.

Kraniet her er en rekonstruktion af resterne af et Homo sapiens-kranie, som er fundet i Afrika. Det er dateret til at være ca. 300.000 år gammelt. Det ældst kendte eksemplar af vores art, der nogensinde er opdaget. (Foto: Phillip Gunz)

- Det er stort det her. Det er meget stort.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, der gladeligt har ladet sig afbryde midt i sin ferie.

Han har netop læst om en opdagelse, som ifølge ham er ‘med til at gøre endeligt op med den idé, vi har om vores egen arts historie’.

Bag opdagelsen gemmer sig de fossile rester af et kranie, som blev fundet i en grotte i det sydlige Grækenland tilbage i 1970’erne.

Først nu kan videnskaben afsløre, at der er tale om et 210.000 år gammelt kranie, som har tilhørt et eksemplar af arten Homo sapiens - det moderne menneske.

- Det sprænger tidsrammen for vores udviklingshistorie. For to-tre år siden havde vi sagt, at det var fuldstændig umuligt. At der måtte være noget galt med beregningerne, siger Peter C. Kjærgaard.

Men det er der ikke:

- Forskerne bag undersøgelsen hører til blandt de dygtigste, vi har, og videnskabeligt har de præsteret det bedste, vi kan lige nu. Så de 210.000 år er efter min overbevisning et ret præcist tal, uddyber Peter C. Kjærgaard.

Til højre ses de fossile rester af det 210.000 år gamle Homo sapiens-kranie. I midten en digital rekonstruktion af kraniet set bagfra og til venstre en digital rekonstruktion af kraniet set fra siden. (Foto: Katerina Harvati © Eberhard Karls University of Tübingen)

Flere fund rykker ved vores oprindelse

Hvis du hører til blandt dem, der har fulgt med i historieundervisningen i folkeskolen eller på gymnasiet, har du måske hørt den klassiske fortælling om vores arts oprindelse:

At vi opstod i Afrika for cirka 200.000 år siden og derfra spredte os til Europa og andre dele af verden for cirka 60-70.000 år siden.

Der er ikke behov for den store lommeregner for at komme frem til, at den hypotese ikke længere holder, hvis vi opstod i Afrika (den holder stadig), og allerede plantede vores fødder på europæisk jord for 210.000 år siden.

- Vi har i meget lang tid haft den her simple og lineære idé om vores oprindelse, hvor det moderne menneske ankommer én gang til Europa og derfra spreder sig. Men de seneste års forskning viser, at vores historie er meget mere rodet, siger Peter C. Kjærgaard.

Det er kun to år siden, at forskere i Marokko fandt fossile Homo sapiens-rester, som var hele 300.000 år gamle. Det rykkede vores arts historie 100.000 år tilbage i tiden.

Og sidste år viste et fossil i Israel sig at være levn fra et 180.000 år gammelt moderne menneske.

- Vi har set en række fund, som ikke blot viser, at vores art er ældre, end vi troede, men også at vi er vandret ud - og ind - af Afrika mange gange. Og har haft succes med det, siger Peter C. Kjærgaard og fortsætter:

- Mennesker er vandrende dyr, og hver gang vores forfædre har fået chancen, er de vandret ud. Vi kommer altså til at acceptere en helt ny - og længere - udviklingshistorie. Også fordi det betyder, at vi har blandet os meget mere med andre menneskearter, end vi har troet hidtil.

Moderne teknologi giver ny viden om gamle fund

I den græske Apidima-grotte tilbage i 70’erne fandt arkæologer to kranier. Eller det vil sige de fossile rester af to kranier, som var indlejret i en bjergart.

Ved hjælp af digital rekonstruktion har det internationale forskerhold genskabt kranierne, som de i sin tid så ud. På den måde har det kunnet se hvilke menneskearter, der var tale om.

Derudover har de benyttet sig af uran-thorium-metoden til at fastslå fossilernes alder.

Uran-thorium er en radioaktiv dateringmetode, der har eksisteret siden 1960’erne, men naturligvis har udviklet sig og er blevet mere præcis med tiden.

- Den teknologiske og videnskabelig udvikling har gjort, at vi i dag kan finde de her gamle fossiler frem og analysere meget præcist på, hvor gamle de er, og hvor de stammer fra, siger Peter C. Kjærgaard.

I dag arbejder forskerne også i langt højere grad sammen i en tværvidenskabelig enhed, end de gjorde førhen.

- Før havde du groft sagt arkæologerne, palæantropologerne og senere genetikerne, som konkurrerede om hvilken videnskab, der kunne give den rigtige historie. I dag arbejder vi sammen indenfor mange forskellige videnskabelige discipliner for komme frem til de mest præcise resultater, siger Peter C. Kjærgaard.

Moderne mennesker kom før neandertalerne

Udover det 210.000 år gamle Homo sapiens-kranie var der i grotten også resterne af et 170.000 år gammelt neandertal-kranie.

Der har altså levet moderne mennesker nær grotten 40.000 år før, neandertalerne kom til.

- Det betyder også, at vi skal gøre op med ideen om, at neandertalerne blev smidt på porten af de overlegne moderne mennesker, så snart de kom til Europa, siger Peter C. Kjærgaard.

Han tror, at vi fremadrettet kommer til at se flere forskningsresultater, der roder endnu mere op i vores arts historie:

- Det er godt, at lærebøger findes digitalt i dag. Ellers ville det godt nok være besværligt at skrive dem om hele tiden, griner han.

Undersøgelserne af de to kranier fra den græske Apidima-grotte er udgivet i tidsskriftet Nature.

Facebook
Twitter