Resistente bakterier er mere end fordoblet i Europa de sidste 20 år

Hvor lande som Grækenland og Italien har flest resistente bakterier, er Danmark klassens duks.

Her ses et billede af mavekatar forsaget af bakterien Heliobacter pylori, der siden 1998 har udviklet større og større resistens mod den medicin, vi bruger til at behandle den. (© Patho / Wikimedia Commons)

De senere år har vi hørt meget om MRSA-bakterien. Den bliver sværere at behandle, fordi den er resistent over for vores antibiotika.

Men MRSA er ikke den eneste bakterie, vi får mere besvær med.

Nye tal viser nemlig, at bakterien Heliobacter pylori, der kan føre til mavesår og mavecancer, også udvikler resistens i højere og højere grad. Faktisk er der registreret en dobbelt så stor forekomst af resistens hos bakterien i dag i forhold til for 20 år siden.

Tallene blev i går fremlagt af den franske professor Francis Magraud fra University of Bordeaux på konferencen “UEG Week” i Barcelona. Konferencen er den største indenfor mave-tarm-forskning i verden.

Men ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, overrasker tallene ikke.

- Når vi ser, at stigningen er særligt stor i Sydeuropa, afspejler det meget godt, hvordan vi forholder os forskelligt til brugen af antibiotika heroppe nordpå set i forhold til landene mod syd, siger han.

Lemfældige med medicinen

Når det går bedre med at bekæmpe resistensen heroppe i nordeuropa, skyldes det ifølge Hans Jørn Kolmos, at vi simpelthen udskriver mindre antibiotika.

- Man har et lidt mere løst forhold til at udskrive medicin i Sydeuropa. De bruger mere bredspektret antibiotika (en type antibiotika, der slår mange forskellige typer bakterier ned), end vi gør i Danmark.

- Men det betyder ikke, at vi danskere er dårligere til at behandle. Vi bruger bare mere tid på at stille en diagnose, inden vi behandler, hvor sydeuropæiske læger måske har en tendens til at udskrive lidt mere på skrømt, siger han.

Og faktisk er det ikke kun antibiotika brugt til at behandle lige præcis H. pylori, der kan føre til, at bakterien udvikler resistens. Al brug af antibiotika påvirker H. pylori, som mere end halvdelen af Jordens befolkning har i mave-tarm-kanalen, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Når du bliver behandlet for en urinvejsinfektion eller halsbetændelse med bredspektret antibiotika, har det også en påvirkning på H. pylori. Bakterien bliver nemlig også udsat for medicinen, selvom det gives for at behandle andre infektioner, siger han.

Særligt en type antibiotika bonner ud

Der findes en masse forskellige slags antibiotika, som bruges til at behandle infektioner i dag. Det er dog særligt ét af præparaterne, som de nye tal viser, at H. pylori-bakterien danner resistens mod. Nemlig det præparat, der hedder clarithromycin.

Præparatet kan bruges til blandt andet at behandle klamydia og lungebetændelse. Og når lægerne behandler for de to sygdomme, kan det altså føre til øget resistens hos H. pylori.

Også præparaterne levofloxacin og metronidazol har bakterien vist større resistens for, viser de nye tal. Dog ses ikke en ligeså voldsom stigning.

Svenskerne er endnu bedre

Selvom Danmark kommer ind på en flot førsteplads i undersøgelsen, er svenskerne faktisk endnu bedre til at bekæmpe bakterieresistens, fortæller Hans Jørn Kolmos.

- Svenskerne har gjort et stort målrettet arbejde med at nedbringe brugen af antibiotika til behandling af mennesker. De er ikke med i denne undersøgelse, men de er generelt foran os.

- Engang var Danmark duksen, men svenskerne har overhalet os. De fører en endnu mere fornuftig antibiotika-politik, siger han.