Rigtige mænd spiser (for meget) kød

Egentlig ved vi godt, at vores storforbrug af kød er dårligt for klima og helbred. Men vi har jo brug for kød - tror vi.

Selvfølgelig skal der kød på tallerkenen. Masser af det. Og det grønne som brocolli, ærter og gulerødder er der ingen grund til at fylde tallerkenen op med.

For rigtige mænd spiser da kød. Gør de ikke?

- Rigtige mænd spiser fornuftigt og følger kostrådene og ved, hvad de spiser, siger Lars Klingenberg, der er studieadjunkt på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Så de spiser varieret og ikke for meget, som er det første af kostrådene. Sådan gør rigtige mænd, siger Lars Klingenberg.

Egentlig ved vi jo godt, at både mænd, kvinder, børn og voksne burde spise mere grønt og mindre kød. Alligevel bliver vi ved med at spise løs af kødet.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser mænd langt mere kød end kvinder. I gennemsnit op mod 175 gram om dagen, hvor kvinder nøjes med 111 gram. Mænd mellem 15-49 år er dog storforbrugere, og guffer i gennemsnit cirka 200 gram kød om dagen.

Men hvad er det så, at kød gør ved krop, klima og madspild?

1. Krop: Masser af proteiner uden kød

Selvfølgelig skal vi have kød. For kroppen har vel brug for det?

- Ikke nødvendigvis, siger Lars Klingenberg.

Mennesket har brug for proteiner, fortæller vi os selv, når vi putter kød på gaflen. Men det er underordnet, hvor de kommer fra. Og de kan sagtens komme fra planter.

For meget kød kan til gengæld være dårligt for vores helbred, og der kan være en sammenhæng mellem vores forbrug af forarbejdet kød som i bacon, pølser og anden kødpålæg og for eksempel hjertekarsygdomme og visse former for kræft.

Vi skal have proteiner for at få aminosyrer. I alt er der 21 forskellige aminosyrer i proteiner, og de otte af dem er essentielle, som vi ikke selv kan danne i kroppen. Dem skal vi have gennem føden.

Pas på med veganske børn

Og dem kan man sagtens få gennem en vegetarisk kost, hvor man hovedsageligt spiser planter. Hvis man som vegetar også spiser æg, fisk og mælkeprodukter, så er man godt dækket ind.

- Men hvis man hverken spiser kød eller mælkeprodukter, så skal man tænke sig mere om, men det ved de fleste veganere også, siger Lars Klingenberg.

Som voksen har du altså ikke brug for kød. Problemet kan komme med en vegansk kost til børn og spædbørn, siger Lars Klingenberg, som kan være meget svær at håndtere. For eksempel i forhold til B12-vitaminer, der især findes i kød.

Men så er der jo det der med, at vores produktion af kød kræver utroligt meget energi og sender Co2 ud i atmosfæren og bidrager til global opvarmning.

2. Klima: Kylling slår okse

Hvis man bekymrer sig om klimaet, skal man så overhovedet spise oksekød?

- Det vigtigste er, at man spiser mindre. Der er ikke nogen grund til at lave et forbud mod at spise for eksempel oksekød, men man skal spise det i tilstrækkeligt små mængder, siger Jannick Schmidt, der er lektor på Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet, og ekspert i klimabelastning.

Det er især oksekødet, som er den store klimasynder i supermarkedets køledisk. Fra oksen bliver født og til den ender som en bøf derhjemme på middagsbordet, forurener den mere end nogen andre typer kød og langt mere end vegetabilske fødevarer.

Jannick Schmidt har været med til at lave udregninger, som viser, at et kilo oksekød udleder 37 kilo Co2. Til gengæld udleder et kilo svinekød otte kilo. Og et kilo kyllingekød er helt nede på fire kilo.

Men det er stadig langt mere end de vegetabilske fødevarer.

- Mange af grøntsagerne ligger på omkring et halvt kilo Co2. Men det kommer også an på, hvor forarbejdede fødevarerne er, så pasta og brød ligger under to kilo, siger Jannick Schmidt.

Mmmm... smagen af kød

- Vi får rigeligt med proteiner, så det er ikke problemet. Men det er smagen, som folk går efter, siger Jannick Schmidt.

Men hvis man vil gøre noget for klimaet og være med til at udlede mindre Co2, så er der flere ting, som man kan gøre, siger Jannick Schmidt.

Hvis man godt kan lide smagen af kød, så kan man vælge alternativer som plantefars, der kan laves til hakkebøffer eller hældes i lasagnen. Og man kan også blande det op med kød, så man erstatter noget af vores kødforbrug.

Man kan også lade oksekødet bliver liggende i køledisken og gå efter svin og kylling, der udleder mindre Co2. Eller man kan helt erstatte det med planter og vegetabilske fødevarer.

Forskere er dog allerede ved at finde svaret på det klimavenlige kød. Allerede i dag kan man tage muskelceller fra for eksempel en okse, som man så sætter elektroder på og sænker ned i en væske med næringsstoffer, der svarer til dem i dyrets krop. Strømmen giver impulser til musklerne, der så for dem til at vokse.

Men den slags kød er stadig kun i laboratorier, og de er ikke på vej til supermarkederne. En enkelt bøf kan kote flere hundredtusinde kroner.

3. Madspild: Leverpostej er det værste at smide ud

Hvis du så har købt oksekødet, så skal du også huske at bruge det. Madspild er en klimasynder. Og hvert år ender 260.000 ton fødevarer i de danske skraldespande.

- Det værste, du kan gøre, er at lade pakken med oksekød ligge i køleskabet og smide den ud, fordi den er blevet for gammel, siger Bjarne W. Strobel, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

For der er virkelig lang fra bondemanden til bord. Ude på gårdan har der været produktion af foder og dyret har stået i en stald med varme. Og der har været kørsel til slagteriet, hvor der også er brugt energi til både at skære dyret ud og måske også forarbejde det og lave det til pålæg, før det bliver kørt til et centrallager og videre ud i supermarkederne, hvor det ligger i kølediske.

- Madspild er slemt, for der har været forarbejdning og transport, og så står du der som sidste led i kæden og smider det ud, siger Bjarne W. Strobel.

- Det værste, du kan gøre, er at smide en medister eller en leverpostej ud, for de er højt forarbejdede produkter. Når de er kommet så langt, så skal de også bruges, siger Bjarne W. Strobel.

Facebook
Twitter