Risikabel kræftbehandling har formentlig kureret hiv-patient

For anden gang nogensinde har en stamcelletransplantation hos en kræftpatient tilsyneladende også kureret patienten for hiv.

I Danmark lever omkring 6.200 mennesker med hiv. På verdensplan er tallet omkring 36,7 millioner. (Foto: Ajay Verma © Scanpix)

Ved hjælp af en stamcelletransplantation er det efter alt at dømme lykkedes forskere at kurere en patient for hiv. Det sker mere end ti år efter, at en anden patient modtog en lignende behandling og ligeledes blev erklæret hiv-fri.

De sidste 18 måneder har patienten, der er blevet døbt "the London patient", ikke modtaget sin normale hiv-medicin, som hæmmer produktion af hiv-virus i blodet. I den periode er virussen ikke vendt tilbage.

London-patienten er blevet hiv-fri takket være transplantation med stamceller fra personer, som har en genmutation, der gør dem resistente overfor hiv-virus.

Resultaterne af behandlingen offentliggøres i det videnkabelige tidsskrift i Nature i aften. Et resumé kan ses her.

Riskofyldt behandling er ikke for ellers raske hiv-smittede

Stammecelletransplantation er en risikofyldt og dyr behandling. Grunden til, at patienten har modtaget behandlingen er, at han - udover at være hiv-smittet - også var syg med lymfekræft.

- Patienten undergår stamcelletransplatation, fordi han har lymfeknudekræft. Man ville aldrig lade ellers raske mennesker undergå stammecelletransplantation, siger Jens Lundgren, der er klinisk professor på Insitut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Jens Lundgren understreger, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, om den engelske patient er kureret for hiv.

Ifølge ham skal der gå mindst dobbelt så lang tid, før man kan være helt sikker, fordi hiv-vira kan ligge i dvale i kroppen længe.

- Men alt tyder altså på, at han er kureret, siger Jens Lundgren.

Timothy Ray Brown - den første patient, der med en stamcelletransplantation blev kureret for både leukæmi og hiv i 2007. (Foto: Gerard Julien © Scanpix)

Kun anden gang i historien

Det er kun anden gang i historien, at det er lykkedes at kurere en patient for hiv med stamcelletransplantation.

Sidste - og første gang - var i 2007, da amerikaneren Timothy Ray Brown, kaldet "the Berlin patient", ligeledes modtog behandlingen. Han led dengang af leukæmi.

Den dag i dag er Timothy Ray Brown stadig hiv-fri.

Men selvom to patienter nu - efter alt at dømme - er blevet kureret for hiv, er stamcelletransplantation altså ikke en relevant behandling for ellers raske hiv-personer.

Der følger nemlig alt for store risici med, fordi behandlingen indebærer, at man slår patientens immunsystem ihjel.

Forskere ved heller ikke, hvorfor stamcelletransplantation har virket på de patienter med over ti års mellemrum.

- Man har forsøgt med stamcelletransplantation på flere hiv-smittede personer, der har lidt af forskellige ondtartede sygdomme, uden at de er blevet kureret, siger Jens Lundgren.

Der er lang vej til hiv-kur

Der er blevet forsket intensivt i både hiv-forebyggende vaccine og en mulig hiv-kur de sidste mange år. Men Jens Lundgren har langt fra et klart svar på hånden, når spørgsmålet falder på, hvornår en vaccine eller kur mod hiv kommer.

- Det har virkelig vist sig at være en udfordring. Det er rigtigt, rigtigt svært at udvikle en kur, siger han.

Det skyldes, at hiv-virus lægger en kopi af sit arvemateriale ind i vores arvemateriale, forklarer han. Så for at fjerne hiv, skal vi fjerne den kopi af virus, som ligger i vores gener. Det er en svær opgave at løse uden at gøre skade på arvematerialet.

Men det betyder langt fra, at forskerne ikke forsøger:

- Forskere prøver på alle mulige måder at finde en kur mod hiv. Blandt andet ved at prøve at trætte de celler, der er inficeret med virus og ved at prøve at finde ud af, om de inficerede celler har en bestemt signatur, der gør, at man kan genkende dem og målrette et medicinsk angreb mod dem, siger Jens Lundgren.

Facebook
Twitter