Rødvin, syge bakterier og håndsæbe: Det kan redde dig, når antibiotika ikke længere virker

Trods voksende resistens kommer der sjældent ny antibiotika. Heldigvis er der andet, der kan holde bakterierne i skak.

Et stof, som findes i rødvin, kan muligvis forstærke antibiotikas virkning. Men forskerne ved stadig for lidt om det. Tegning: Ingeborg Munk Toft

Multiresistente bakterier har fundet deres vej ind på danske hospitaler. Og de har lært at overleve rigtig mange former for antibiotika.

Statens Serum Institut har godt nok endnu ikke registreret en bakterie i Danmark, der kunne modstå alle de typer antibiotika, vi har.

Men det kommer med al sandsynlighed til at ske, vurderer eksperter på området.

Og når det sker, vil bakterien have potentialitet til at bombe os tilbage til før antibiotikaens tidsalder. Til dengang, hvor unge, raske mennesker kunne dø af en halsbetændelse eller skarlagensfeber.

Du tænker måske: Så kan forskerne vel bare udvikle noget nyt antibiotika, som kan slå bakterierne ihjel?

Men så simpelt er det ikke altid.

- Det tager lang tid at udvikle og få godkendt ny antibiotika. Og ofte rammer det nogle systemer i bakterierne, som kendt antibiotika også rammer.

- Det betyder, at en multiresistent bakterie fra starten allerede kan være ret modstandsdygtig overfor ny antibiotika, fortæller Hanne Ingmer, der forsker i antibiotikaresistens ved Københavns Universitet.

Så det ser ret sort ud. Men inden du går i gang med at bygge en totalisoleret underjordisk hule, hvor du i årevis kan leve uden kontakt til omverdenen, så slå lige koldt vand i blodet.

Forskerne har nemlig en række bud på, hvordan vi kan forsinke eller undgå en resistenskrise.

Her er nogle af dem.

1

Stof i rødvin kan booste antibiotikas virkning

Resveratol findes i bl.a. rødvin, hindbær og mørk chokolade. Derudover kan det købes som kosttilskud. (Foto: Rune Feldt © Scanpix)

Stoffet resveratrol, som findes naturligt i bl.a. rødvin, mørk chokolade og hindbær, bliver af og til udråbt som et vidundermiddel.

Og det er nok lige at sætte det på spidsen. Alligevel kan det godt betale sig for forskerne at se nærmere på stoffet, for det har vist sig, at det muligvis kan booste antibiotikas virkning.

- Det ser ud til, at det hæmmer et system i bakterierne, som vi ikke vidste havde noget med antibiotik at gøre. Det betyder, at en bakterie, som ellers er resistent overfor visse typer antibiotika, pludselig bliver sensitiv overfor disse igen, forklarer Hanne Ingmer.

Og det, at resveratrol allerede er kendt og kan købes som kosttilskud, gør det hele lidt lettere. For så skal det ikke igennem en helt så lang og tung godkendelsesprocess.

- Det her er stadig på forskningsniveau, for der er meget, vi er nødt til at vide, før vi giver det til syge mennesker. Kan det for eksempel have nogle uforudsete negative konsekvenser, og hvor meget skal der til, før det virker?, siger Hanne Ingmer.

2

Din fjendes fjende er din ven

En fag snyder en bakterie til at lave tusindvis af kopier af fagen, præcis ligesom andre vira snyder vores celler til at kopiere dem. Tegning: Pernille Bækholm Sloth

En bakteriofag er en virus, der angriber bakterier på samme måde, som for eksempel en influezavirus angriber vores celler.

Bakteriofager kaldes også bare fager, og man kan lidt forsimplet sige, at fagerne gør bakterierne syge.

Så fager er altså bakteriernes fjender. Og din fjendes fjende er din ven.

I naturen findes der fager, der kan angribe alle former for bakterier, selv de multiresistente. Men for forskerne handler det om at finde de rette fager - og sørge for, at bakterierne ikke også bliver resistente over for dem.

Fordi antibiotika i mange år har været så stor en succes, har fag-forskningen stået ret stille. Derfor går der flere år, før der findes fag-behandlinger i det danske sundhedsvæsen.

Men Benjamin Chang, der forsker i fager ved Yale University, mener, at der er håb for, at fager en dag kan hjælpe os med at overvinde multiresistente bakterier.

- Jeg tror, at det har været nyttigt, at der har været fremskridt inden for styringen af antibiotikaforbruget, og med fager - og andre nye behandlinger - kan vi godt vinde over multiresistente bakterier, siger han.

3

Antibiotika er sølv – vaccine er guld

Det danske børnevaccinationsprogram giver beskyttelse mod flere typer af infektioner, som skyldes bakterier. (Foto: MARKO DJURICA © Scanpix)

Modsat antibiotika, som kun virker mod bakterie-infektioner, kan man både forebygge virale og bakterielle sygdomme ved at vaccinere.

Hvis du er vaccineret, som man anbefaler i det danske børnevaccinationsprogram, er der flere bakterieinfektioner, du ikke behøver at bekymre dig særligt meget om. For eksempel difteri, stivkrampe og kighoste.

For gennem vaccinen har du nemlig forberedt dit eget immunforsvar til at møde de bakterier, der kan give sygdommene. Og det betyder, at immunforsvaret har de bedste våben klar til at slå netop de bakterier ned.

Det minimerer din risiko for overhovedet at få infektionerne, og så behøver du hverken bekymre dig om resistente bakterier eller antibiotikabehandling.

Og derfor er vacciner altså også et våben i resistenskrisen, og forskere over hele verden arbejder med at udvikle vacciner, så vi kan forberede vores immunforsvar til mødet med endnu flere typer bakterier.

4

Kan vi gøre farlige bakterier harmløse?

MRSA står for Methicillin-Resistent Staphylococcus Aureus. Der findes mange forskellige typer MRSA, og flere af dem bliver jævnligt fundet på danske sygehuse. (Foto: handout © Scanpix)

Der lever milliarder af bakterier i vores krop, blandt andet i tarmsystemet, som vi lever i harmoni med.

Det, der ofte adskiller de bakterier, der gør os syge, fra resten, er, at de producerer toksiner. Altså gift. Og netop giften kan vi måske gøre noget.

- Tanken er, at hvis vi kan hæmme deres produktion af gift, gør vi dem mindre skadelige. På den måde kan vi købe tid – og med den tid kan immunforsvaret selv slå infektionen ned, fortæller Hanne Ingmer fra Københavns Universitet.

Et sted, hvor metoden virker lovende, er i bekæmpelsen af stafylokokker, som for eksempel den multiresistente variant MRSA. Her har forskerne opdaget, at man ved hjælp af små syntetiske molekyler kan hæmme deres kommunikation og derved deres produktion af gift.

- Man kan sige, at vi skaber en masse støj, så det bliver svært for stafylokokkerne af høre hinanden. Det gør, at de ikke producerer så mange toxiner, forklarer Hanne Ingmer.

5

Vask hænder – igen og igen og igen.

En af de vigtigste ting, du kan gøre for at undgå resistente bakterier, er noget så simpelt som at vaske hænder. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

Der er gode grunde til at vaske hænder, især når du er på et sygehus eller andre steder, hvor der er særligt sårbare mennesker, for eksempel syge og ældre.

- Overførelse af bakterier, også resistente bakterier, sker ofte via hænderne, forklarer Brian Kristensen, overlæge på Statens Serum Institut.

Det er nemlig værd at bemærke, at resistente bakterier ikke nødvendigvis gør dig mere syg eller er mere aggressive end andre bakterier. Den store forskel er, at hvis de først har gjort dig syg, er de særligt svære at behandle.

Derfor gælder det om at undgå, at du overhovedet møder dem - og ikke mindst, sender dem videre. Og det undgår du altså bedst med sprit og sæbe.

Facebook
Twitter