Så flyt dig dog: Bilister opfatter ikke cyklister som mennesker

Når vi ikke ser andre trafikanter som mennesker, er det nemmere at retfærdiggøre aggression.

55 procent af australske bilister opfatter ikke cyklister som værende fuldt ud menneskelige. (Foto: Grafik af Lærke Kromann © dr)

På en skala fra kakerlak til menneske - hvor vil du så placere en cyklist?

Det lidt aparte spørgsmål har australske forskere stillet to grupper af mennesker, der definerer sig selv som enten cyklister eller bilister.

Umiddelbart synes svaret at ligge lige for, eftersom de færreste kakerlakker kører på cykel. Men det har vist sig ikke at være helt så enkelt endda.

55 procent af adspurgte bilister og 30 procent af adspurgte cyklister vurderede nemlig, at cyklister ikke er helt menneskelige.

Samtidig viser den australske undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem negativ opfattelse af cyklister og bevidst aggressiv opførsel rettet mod dem.

- Det går meget godt i tråd med de undersøgelser af vejvrede, vi har lavet herhjemme, som tyder på, at vrede i nogen grad hænger sammen med manglede empati og misforståelser. Jo mere vi opfatter en anden som “bare” en cyklist frem for et menneske af kød og blod, desto mindre hensynsfulde er vi, siger seniorforsker Mette Møller fra DTU Transport, som i flere år har forsket i bl.a. vejvrede og risikofaktorer i trafikken.

Fra kakerlak til menneske. Designet af forskere fra Monash University til lejligheden. (© Monash University)

Nemmere at retfærdiggøre aggression

Det er forskere fra Monash University og Melbourne School of Psychological Sciences, der står bag undersøgelsen, hvor de har spurgt i alt 442 australiere, hvordan de opfatter cyklister.

Deltagerne blev enten præsenteret for den klassiske illustration af menneskets evolution fra abe til mand eller en fortolkning, som forskerne havde udarbejdet til lejligheden, hvor “evolutionen” går fra kakerlak til menneske.

Designet af den alternative illustration kommer sig af, at “kakerlak” og “myg” ofte benyttes som skældsord om cyklister i Australien.

Både på abe til mand-skalaen og på insekt til mand-skalaen udpegede 55 procent af bilister og 30 procent af cyklister andre cyklister som værende ikke helt menneskelige.

Samtidig viser undersøgelser, at mere end hver tiende australske bilist med vilje har kørt for tæt på en cyklist.

- Når du ikke opfatter en anden person som fuldt ud menneskelig, er det nemmere at retfærdiggøre had eller aggression imod vedkommende, siger transportforsker fra Monash University Alexa Delbosc i en pressemeddelelse.

Vejvrede er et stigende problem

Modsat Danmark er Australien ikke kendt for at være et cykelland.

Kun omkring 15 procent af australierne lufter deres cykel på ugentlig basis. Hele 48 procent af danskerne (2015) cykler flere gange om ugen.

Men ligesom australierne oplever også danske cyklister at blive udsat for vejvrede fra bilister. Og vice versa.

I 2017 viste en undersøgelse lavet af Rådet for Sikker Trafik og DTU Transport, at 35 procent af danske trafikanter havde været udsat for vejvrede det seneste år. I 2008 gjaldt det kun 24 procent af trafikanterne.

- Det er svært at svare på, hvorfor vejvrede er et stigende problem. Men det kan hænge sammen med øget trængsel på vejene samtidig med, at vi oplever at have mere travlt i hverdagen og har vænnet os til, at vi skal være mere effektive, siger Mette Møller.

Når vi som trafikanterne bliver vrede, skyldes det, ifølge os selv, ofte, at vi bliver forskrækkede over en anden trafikants opførsel. Men når vi derimod skal svare på, hvorfor andre hidser sig op i trafikken, mener flertallet, at det skyldes, at folk ikke kan styre sig selv og deres vrede.

Der er altså forskel på, hvordan vi opfatter egen og andres vrede.

- Vi opfatter trafikken med udgangspunkt i os selv. Sommetider tillader vi os selv at gøre nogle ting, der ikke er helt efter bogen, men de andre skal ikke gøre det, siger Mette Møller.

Vreden er ikke problemet - det er reaktionen

De vrede reaktioner i trafikken spænder bredt.

Råb og “den forbudte finger” er det, vi oftest benytter os i af. Men i andre tilfælde kan reaktionerne være mere alvorlige.

Fælles er, at vrede øger risikoen for ulykker, fordi det fjerner vores fokus fra trafikken.

- Problemet med vrede er, at det kan sidde længe i kroppen. Både hos den, der er blevet vred, og den, der er blevet overfuset. Man kan blive så optaget af det, at man kommer til at gøre noget hasarderet, siger Mette Møller.

Men hvad gør vi så ved det?

I første omgang handler det, ifølge Mette Møller om at få fokus på vreden.

- Vreden i sig er ikke problemet. Det er jo reelt at blive vred. Især hvis man oplever at blive udsat for fare i trafikken. Det handler om, hvorfor man reagerer på vreden, siger Mette Møller.

En forslag lyder blandt andet, at håndtering af vejvrede bliver en del af undervisningen, når man tager kørekort.

Facebook
Twitter