Sådan påvirker billioner af bakterier din sundhed

Vores kroppe er et hotel, for inden i os lever der billioner af bakterier, der passer på alt fra vores humør til immunforsvar.

Bakterier er overalt - i luften, vandet, maden og inde i os. (Foto: Sanne Vils Axelsen)

Lige nu vrimler det med bakterier overalt omkring dig. De findes i luften, på jorden, i vandet – selv i din aftensmad. Og inden i dig.

Nogle af dem giver dig energi og bekæmper dårlige bakterier. Andre kan give dig dårligdomme som diarré eller livstruende sygdomme som tuberkulose.

Men så længe du er sund og rask er der ingen grund til bekymring. Langt de fleste bakterier er nemlig ligeglade med dig, forklarer Professor Oluf Borbye Pedersen, der leder et internationalt team af videnskabsfolk, der forsker i tarmbakterier på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet

- Bakterierne skønnes at have været her i cirka 3,5 milliarder år. De er en forudsætning for alt og har bidraget til at udvikle atmosfæren og fotosyntesen, siger han.

Uden de små, encellede organismer kunne mennesket faktisk slet ikke eksistere.

Og forskning i menneskets tarmbakterier har inden for de seneste år peget på, at den cirka 1,5 kilo tunge bakteriemasse i tarmen faktisk påvirker alt fra vores mentale sundhed til vores energiniveau.

- Bakterierne udgør faktisk stor del af, hvem vi er, siger Oluf Borbye Pedersen.

Her er tre måder, tarmbakterierne påvirker din sundhed.

1. Hjælper immunforsvaret

Din forkølelse kommer måske helt nede fra maven. Det er i hvert fald tarmbakterierne, der blandt andet hjælper kroppen med at uddanne og træne immunforsvaret fra vugge til grav.

- Vores immunceller beskytter os mod mange slags infektioner, og en stor del af dem sidder i tarmvæggen. De bliver påvirket af gode tarmbakterier, siger Oluf Borbye Pedersen.

Faktisk starter immunsystemets rejse allerede, når du er ved at blive født.

Forskning fra 2014 peger nemlig på, at museunger, der er født vaginalt, har flere tarmbakterier, end museunger født ved kejsersnit. Dermed har de vaginalt fødte unger også et bedre immunforsvar.

- Det kaldes hygiejnehypotesen. Vi ved for eksempel, at astma og allergi findes hyppigere hos børn født ved kejsersnit end vaginalt. Barnet får flere bakterier fra anus og skeden på én gang ved vaginal fødsel, forklarer Peder Worning, mikrobiolog og bakterieforsker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Bakterierne trimmer vores immunforsvar, så det bliver stærkere. For en mangfoldig række af bakterier er godt, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

- Jo flere forskellige arter, jo mere kompetente er bakterierne også til at hjælpe os mod sygdomme, siger han.

Desuden producerer tarmens gode bakterier også stoffer, der modvirker infektionssygdomme. Og så danner mikroorganismerne også vitaminer.

- De danner for eksempel K-vitaminer, der betyder meget for, hvor hurtigt blodet størkner. Det er vigtigt, hvis du for eksempel skærer din finger på en kniv, siger Oluf Borbye Pedersen.

2. Påvirker humøret

Hvis du har en dårlig dag, kan det være fordi, du har problemer med tarmen.

De gode bakterier i vores tarm producerer nemlig sammen med specialiserede tarmceller signalstoffet serotonin. Det er et stof, der blandt andet løfter humøret og gør os glade.

- Omkring 70 procent af den serotonin, som et rask menneske producerer hver dag, bliver lavet i tarmen, siger Oluf Borbye Pedersen.

Tarmbakterierne holder os altså glade. Og forsøg på mus viser, at tarmbakterierne har en god kontrol over både adfærd og velbefindende.

Det skyldes ifølge Oluf Borby Pedersen, at tarmbakterierne danner signalstoffer ligesom serotoninen, som påvirker forskellige ting i kroppen som humør eller energi.

Nogle af disse stoffer går gennem tarmvæggen og blodet, og når til sidst op til hjernen, som de så påvirker.

Andre stoffer påvirker hjernen gennem en stor nerve, der findes i hele tarmens længde ved navn vagus nerven. Nerven påvirker blandt andet vores hjertefunktion og fordøjelse.

- I øjeblikket foregår der verden over intensive undersøgelser om menneskets tarmbakterier, og om de er med til at bestemme vores humør og mentale balance i det hele taget, siger Oluf Borbye Pedersen.

Han forklarer, at andre dele af forskningen prøver at finde ud af, hvilken mad der gør dig gladest i forhold til den bedste sammensætning af tarmbakterier.

Forskning fra University of Cork publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences USA har desuden vist, at gavnlige mælkesyrebakterier som Lactobacillus rhamnosus kan modvirke symptomer på angst, stress og depression hos mus.

Mælkesyrebakterier findes både i naturen og i vores krop. Disse bakterier kan også spises gennem fødevarer som ost og yoghurt eller gennem kosttilskud.

3. Giver energi

Det kræver noget næring at holde tarmens cirka 50.000.000.000.000 bakterier i gang.

Heldigvis er bakterierne gode til at hjælpe os med at fordøje det vi spiser, og det påvirker vores energiniveau positivt, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

- Omkring 10 procent af vores energibehov bliver hver dag opfyldt grundet bakterier, siger han.

Tarmbakterierne nedbryder nemlig kostfibre fra for eksempel grøntsager, som kroppens egne enzymer ikke kan nedbryde alene. Men noget tyder på, at tarmbakterierne er ansvarlige for mere end bare at opfylde vores energibehov.

En undersøgelse fra Washington University School of Medicine fra 2013 har vist, at bakteriefri mus uden tarmbakterier blev hurtigere tykke, hvis de fik transplanteret afføring fra overvægtige mennesker.

- Det samme gælder for forsøg med rotter, der har fået afføring fra deprimerede mennesker. De blev også depressive og sad og surmulede i en krog af buret, siger Oluf Borbye Pedersen.

Han forklarer, at der bliver forsket meget i, om en ændret tarmbakteriesammensætning kan udløse sygdomme.

- Vi er alle genetisk disponeret til mange forskellige sygdomme, men vi får ikke dem alle, måske fordi vores tarmbakteriesammensætning laver stoffer, der beskytter os, siger Oluf Borbye Pedersen.

Ifølge ham produceres der omvendt også uheldige stoffer i tarmen, når der er en ubalance i sammensætningen af tarmens bakterier.

Det kan der blandt andet komme på grund af dårlige kostvaner, rygning eller mangel på daglig motion.

Facebook
Twitter