Se kortet: Børn fra Lolland har fire gange større risiko for at dø end børn fra Frederiksberg

Børn af velstillede forældre har mindre risiko for at dø, viser nye tal.

Længere nede i artiklen kan du se, hvordan den estimerede børnedødelighed er i din kommune, sammenlignet med Frederiksberg.

Artiklen er opdateret: I en tidligere version af artiklen var Mors, Frederikssund og Nordfyns kommune ved en fejl kommet ind i forkert farvekategori på kortet. Fejlen skyldtes en afrundnings-fejl. Tallene i grafen var dog korrekte. DR beklager fejlen.

- Det er ret nedslående.

Det siger børnelæge og professor Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalet om resultaterne i tre undersøgelser af danske børns dødelighed, som hun har været med til at lave.

- Tallene viser, at selv i et land som Danmark, hvor vi har relativ lav social ulighed, er der forskel på børns risiko for at dø alt efter deres forældres økonomiske og sociale status, siger hun.

Undersøgelserne er lavet på baggrund af tal om alle danske børn i alderen 0-5 år født i perioden 1997-2016. Og helt overordnet viser de én ting, siger Lone Graff Stensballe.

- Det er godt at være velstillet. For børn af velstillede har mindre risiko for at dø.

Da de ressourcestærke danskere især samler sig i og omkring de større byer, er den beregnede dødelighed lavere her end i mindre befolkningstætte områder.

Det fremgår for eksempel af beregningerne, at børn fra Lolland Kommune har mere end fire gange større risiko for at dø end børn fra Frederiksberg Kommune.

Se hvordan børnene i din kommunes risiko er sammenlignet med Frederiksberg her. Frederiksberg er valgt som reference, fordi kommunens børn har den laveste risiko i Danmark.

Unge, fattige mødre mister oftere deres børn

I Danmark dør børn sjældent, lige meget hvilken kommune eller socialklasse forskerne ser på.

Kun omkring fire ud af 1.000 børn når i gennemsnit ikke at blive fem år. Til sammenligning er der mange fattige lande i Afrika, hvor hvert tiende barn ikke når at fejre sin femårs fødselsdag.

Når et lille barn mister livet herhjemme, skyldes det ofte, at de er blevet født alt for tidligt eller lider af alvorlige kroniske sygdomme, som for eksempel kræft eller organsvigt.

Men nogle gange mister små børn, der ikke i forvejen led af kronisk sygdom, også livet.

- Når man ser på de børn, er deres risiko altså markant større, hvis moderen er meget ung, når hun får sit første barn, er arbejdsløs, lavt uddannet eller familien har en lav indkomst, siger Lone Graff Stensballe.

Alle er det parametre, der indikerer, at barnet kan være født i en familie, hvor ressourcerne, økonomiske såvel som sociale, er små.

Lone Graff Stensballe understreger dog, at du ikke skal frygte for dit barns helbred, selvom du kan nikke genkendende til et par af de ting eller bor i en kommune med høj estimeret børnedødelighed.

- Det er statistik, vi har lavet. Så det handler om sandsynligheder. Der findes for eksempel masser af unge mødre, der er ressourcestærke og i øvrigt fantastiske forældre, siger hun.

Velstillede børn bruger sundhedssystemet mere

Yongfu Yu forsker i biostatistik ved Aarhus Universitet. Han har tidligere undersøgt, hvilke faktorer der spiller en rolle for, om et spædbarn dør i Danmark.

Han finder den nye undersøgelse vellavet, men resultaterne overrasker ham desværre ikke, for de er på linje med det, hans egen forskning viser.

- Men det er interessant. For i Danmark har alle børn principielt adgang til god og gratis hjælp i sundhedssystemet, siger han.

Så hvorfor spiller barnets socialklasse alligevel en rolle for, om det overlever sine første år?

Det kan blandt andet skyldes, at ressourcestærke familier er bedre til at pleje deres barns sundhed.

- Hvis forældrene har en høj socialklasse, har de ofte ressourcerne til at få mere ud af sundhedssystemet for deres barn. Barnet kommer for eksempel mere til læge og hurtigere på sygehuset, siger Yongfu Yu.

Færre gravide rygere kan redde børneliv

Yongfu Yu peger desuden på, at ressourcesvage familier oftere har en mere usund livsstil.

Lone Graff Stensballe er enig i, at livsstilsfaktorer kan spille en væsentlig rolle. Særligt har hun set på betydningen af rygning i graviditeten, som oftere ses hos ressourcesvage kvinder.

Hendes beregninger viser, at for hver gang 1.524 kvinder stopper med at ryge i graviditeten, vil ét barneliv statistisk set blive reddet.

- Tallet er justeret for andre variabler, for eksempel hvilken socialklasse forældrene tilhører. Det viser, hvor skadeligt rygning er for det lille barn i maven – og hvor stor forskel det kan gøre, hvis vi hjælper flere gravide med et rygestop, siger Lone Graff Stensballe.

Aarhus har knækket koden

En anden ting, som Lone Graff Stensballe og hendes kollegaer undersøgte, er sammenhængen mellem dødelighed og indlæggelser blandt danske småbørn i de 98 kommuner.

Og her fandt forskerne, at der var markant forskel på Danmarks tre største byer.

- Børnene i Aarhus bliver sjældnere indlagt end i Odense og København. Alligevel er dødeligheden ikke større i Aarhus, siger Lone Graff Stensballe.

Hun håber, at lægerne kan finde ud af, hvad de gør anderledes i Aarhus, så de andre byer kan lære af det.

- Det er bekosteligt at indlægge, så vi skal naturligvis kun gøre det, når det er nødvendigt. I Aarhus slipper de afsted med færre indlæggelser – og jeg er nysgerrig på at vide, hvad de gør, siger Lone Graff Stensballe.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter