Selvmordsrate steg med 28,9 procent efter Netflix-serie udkom

Dansk ekspert kalder første sæson af '13 reasons why' uhensigtsmæssig og dramatisk.

Ny undersøgelse viser, at 28,9 procent flere unge i USA mellem 10 til 17 år begik selvmord i måneden efter udgivelsen af serien '13 reason why'. Fiktions-serien handler om 17-årige Hannah Baker, der begår selvmord. (Foto: Pressebillede fra Netflix © Netflix)

Hannah Baker ligger i sit badekar, hvor hun med rystende hænder gør en ende på sit 17 år lange liv.

Det er den korte beskrivelse af en scene i første sæson af serien ‘13 reasons why’ (på dansk ‘Døde piger lyver ikke’).

Og den scene er en af grundene til, at både internationale og nationale forskere de seneste par år har kritiseret serien.

- Stemningen blandt selvmordsforebyggende eksperter er ikke positiv. Amerikanske eksperter prøvede at række ud efter Netflix og producenterne allerede inden den første sæson kom, men der var ikke vilje til at lytte til hinanden, siger Britt Morthorst, der er post.doc. ved Forskningsenheden for Børne-og Ungdomspsykiatri ved Region Hovedstaden.

Og nu er debatten taget op igen.

En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at selvmordsraten steg med 28,9 procent hos de 10 til 17-årige amerikanske drenge i måneden efter udgivelsen af serien, der udkom den 31. marts 2017.

Forskerne bag undersøgelsen har kigget på selvmordsstatistikkerne fra 1. januar 2013 til 31. december 2017.

Og april 2017 er den måned, hvor flest 10 til 17-årige amerikanere begik selvmord i de fem år.

Selvmord smitter

For Britt Morthorst er der en mulig sammenhæng mellem stigningen i selvmordsraten og serien.

- Vi ved fra forskning, at hvis man har en meget dramatisk præsentation af emnet, så kan det give anledning til det, vi kalder smitte-effekt eller ‘Werther-effekt’: Omtale eller præsentation af et selvmord kan ‘inspirere’ andre, siger hun.

Werther-effekten har fået sit navn efter bogen ‘Den unge Werthers lidelser’ fra 1774, hvor hovedpersonen, Werther, ender med at tage sit eget liv på grund af ulykkelig kærlighed. Da bogen udkom, så man en bølge af selvmord hos unge mænd i Europa.

Og Werther-effekten stiger, hvis selvmordet bliver skildret meget grundigt.

- Særligt hvis der er en meget detaljeret beskrivelse af selvmordsmetoden, kan det være meget fatalt. I seriens første sæson er omdrejningspunktet, hvorfor hovedpersonen har taget sit eget liv, og her er der en meget detaljeret visning af selvmordet, siger hun.

Medierne kan påvirke selvmordsraten

Det er ikke kun serier og film, der kan påvirke sårbare individer i sådan en grad, at de tager deres eget liv. Også mediernes dækning af et selvmord kan have en indvirkning.

- Vi ser det også ved berømte personer, som for eksempel da Robin Williams tog sit eget liv. Der var en massiv eksponering af episoden, som var meget uhensigtsmæssig og dramatisk. Efterfølgende kunne man se en stigning i selvmord hos amerikanske mænd, siger Britt Morthorst.

Og den effekt har videnskabelige undersøgelser senere bekræftet.

- Det er svært at forske i, men man kan ved statistiske metoder slå det fast. Man kan også se, at hvis der har været en uhensigtsmæssig mediedækning af et selvmord, som så bliver gentaget eller genudsendt, har det den samme effekt, hvor selvmordsraten stiger, siger hun og fortsætter:

- Så der er masser af evidens, der peger på, at den negative, smittende effekt er en risiko hos sårbare individer.

Serien er uhensigtsmæssig

Det er ikke kun seriens selvmordsscene, der er problemet, selvom Britt Morthorst beskriver fremstillingen af den detaljerede scene som ‘fatal’.

Også budskabet i seriens første sæson er uhensigtsmæssig, forklarer hun.

Hovedkarakteren sender 13 bånd ud til skolekammerater, der forklarer grunden til hendes selvmord. Og her placeres skylden hos vennerne. Hanna har allerede begået selvmord, og seeren følger derfor, hvordan tiden er op til, selvmordet udspiller sig.

- Der ikke er en alternativ løsning til selvmordet, for det er allerede sket, da fortællingen begynder. Der er ikke nogen hjælp at hente eller nogen, der kan lære noget og blive klogere - og slet ikke hovedpersonen. Skolekammeraterne kan bare stå tilbage og føle skyld, siger Britt Morthorst, og fortsætter:

- I serien er det ikke en mulighed, at hovedpersonen kan dele, hvordan hun har det, så andre kan reflektere over det og ændre på deres adfærd - først efter selvmordet. Hovedpersonen har meget magt med sit selvmord på en meget dramatisk, negativ og uhensigtsmæssig måde.

Også muligheden for at se hele serien på én gang, mener Britt Morthorst, kan være et problem i dette tilfælde.

- Et sårbart individ kan binge (se hele serien i et træk, red.), hvor de kan sidde alene uden at blive afbrudt eller dele, hvordan de oplever det med andre mennesker. Det er en massiv eksponering. Det er anderledes, hvis der for eksempel vises et afsnit om ugen, da de så er afbrudt af deres øvrige liv og interaktion med andre mennesker, hvor de kan dele eller reflektere over, hvad de har set, eller hvordan de har det.

Vi skal tale om selvmord

Selvom Britt Morthorst er meget kritisk over for seriens første sæson, ønsker hun ikke, at vi stopper med at behandle selvmord som emne i serier, film og medierne - tværtimod.

- Ungdomsserier om selvmord er meget velkomne. Det er alment menneskeligt at opleve selvmordstanker, når man oplever negative livsbegivenheder. Men det skal gøres objektivt, informerende og udramatisk, siger hun.

Hun fremhæver den norske serie ‘Skam’ som et eksempel på en ungdomsserie, hvor vanskelige emner bliver behandlet hensigtsmæssigt til den unge målgruppe.

- I forhold til emnet selvmord er det vigtigt, at der vises alternativer til selvmordet eller, hvordan man kan nedbryde problemer, der ellers kan virke unedbrydelige - for sådan føles det for mange selvmordstruede, siger Britt Morthorst.

  • Har du selvmordstanker, kan du søge hjælp ved at kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

  • Du kan også henvende dig som pårørende til én, der går med selvmordstanker eller som efterladt.

Facebook
Twitter