Senfølger er ikke unikt for corona: 'Et virus kan finde hvad som helst'

I sjældne tilfælde kan forskellige vira give alt fra søvnsygdomme til hjernebetændelse.

Artiklen er opdateret, da den indeholdt et link til en undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem svineinfluenza og narkolepsi, som efter udgivelsen i 2014 blev trukket tilbage. I stedet henvises nu til nyere forskning, som forkalrer mekanismerne i den mulgie sammenhæng.

Hovedpine, træthed, hukommelsestab og forstyrrelser af smags- og lugtesans.

Det er bare nogle af de eftervirkninger, som personer, der har været ramt af coronavirus, kan opleve.

For nogle varer symptomerne i få uger, efter infektionen er overstået.

For andre udvikler de sig til deciderede senfølger, der varer månedsvis og gør det umuligt at fortsætte en normal hverdag.

Lige nu ved læger og forskere ikke, hvorfor mange af eftervirkningerne opstår. Det passer nemlig ikke med, at coronavirus først og fremmest angriber luftvejene.

- Vi arbejder på at finde en forklaring, og jeg håber på, at man i løbet af nogle måneder begynder at få en forståelse for, hvorfor coronavirus kan udløse senfølger af den her karakter.

Det siger Lars Østergaard, der er professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Lige nu er det bedste bud, ifølge Lars Østergaard, at coronavirus trigger immunsystemet til at reagere fejlagtigt, så det ikke kun går efter at dræbe virus, men også angriber noget af kroppens eget væv og nerveceller i hjernen.

- Men vi ved det ikke endnu. Virus er utilregnelige størrelser. De kan finde på hvad som helst. Ethvert nyt virus kan påvirke cellerne på nye måder. Det kan dræbe dem, ændre på cellernes gener eller på det, generne laver, siger han og fortsætter:

- Det kan lyde skræmmende, men den vigtige pointe her er, at vi skal lære nye vira at kende, så kan vi kan forebygge og behandle senfølger.

Kigger man på andre typer af virus, som vi har kendt i længere tid end det ny coronavirus, er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad et virus kan give af senfølger.

Sovesyge, hjernebetændelse og autoimmune sygdomme er nogle af eksemplerne, som du kan læse mere om herunder.

1

Den spanske syge udløste (måske) farlig sovesyge

(© WikiMedia Commons)

I årene 1918-1920 hærgede pandemien ‘Den spanske syge’ store dele af verden og slog op mod 50 millioner mennesker ihjel.

Sygdommen skyldtes et influenzavirus, som sandsynligvis blev overført fra fugle til mennesker.

I årene omkring Den spanske syge ramte også en anden mystisk lidelse: Encephalitis Lethargica - også kendt som sovesyge.

Patienter med sovesyge, ofte børn og unge, kunne sove i flere uger.

Omkring en tredjedele vågnede igen uden mén, en tredjedel døde, og den sidste tredjedel fik alvorlige bivirkninger senere hen.

En af teorierne omkring sovesyge er, at virusset, der gav Den spanske syge, også gik i hjernen. For eksempel direkte via nerverne i næsen eller ved at trigge immunsystemet til at angribe og give hjernebetændelse.

Det skete med en vis forsinkelse, og derfor kan sovesygen have været en senfølge af Den spanske syge.

Du kan høre mere om teorien i programmet ‘Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme’, som kan streames på DRTV.

2

Herpes og tarmvirus kan trænge ind i hjernen

Vender vi tilbage til det ny coronavirus, er der ikke noget, der tyder på, at det kan trænge direkte ind i hjernen - ligesom Den spanske syge måske gjorde.

- Det er mere sandsynligt, at det ikke er coronavirus i sig selv, der giver senfølger i hjernen som træthed og koncentrationsbesvær, men at det derimod er virus’ påvirkning af immunsystemet, siger Lars Østergaard.

Der er til gengæld en del andre vira, der kan finde direkte vej til hjernen.

- Vi har en barriere, der beskytter hjernen, så virus ikke uden videre kan passere. Men der er nogle vira, der har evnen til engang imellem at slippe igennem.

Det fortæller Christian Wejse, der forsker i infektionsmedicin på Aarhus Universitet og er læge på Skejby Sygehus på afdelingen, hvor corona-patienter behandles.

Et eksempel er enterovirus. Det er et tarmvirus, som kan give en mave-tarminfektion. Typisk af den mildere slags.

- Men i nogle sjældne tilfælde kan det give infektioner i hjernens centralnervesystem i form af betændelse. For eksempel meningitis, siger Christian Wejse.

Sygdommen Polio, der kan angribe hjernens nerveceller og føre til varige lammelser og død, skyldes også et enterovirus, som smitter via drikke- og fødevarer forurenet med afføring.

Herpes simplex, der kan ramme både overlæbe og underliv, kan også i sjældne tilfælde give akut hjernebetændelse.

3

Søvnsygdom fulgte i kølvandet på svineinfluenza

(Foto: VALENTIN FLAURAUD © Scanpix)

Vedvarende træthed er en af de senfølger, som flere corona-ramte beskriver i månedsvis efter, at infektionen er overstået.

Også andre vira er kendt for at kunne medføre langvarig træthed - eller endda deciderede søvnsygdomme.

- Vi ved, at en af senfølgerne ved kyssesyge, som udløses af virusset EBV, er træthed, siger Lars Østergaard.

Det skyldes formentlig, at EBV-virus efterlader miktokondrierne svækkede. Mitokondrierne kaldes også cellens kraftværker, fordi de danner en stor del af kroppens energi-molekyler.

I andre tilfælde kan et virus måske udløse mere alvorlige søvnlidelser.

Den såkaldte svineinfluenza-epidemi i 2009, der skyldtes en hidtil ukendt variant af influenza-virus A, var relativt harmløs for de fleste.

Men i kølvandet på epidemien så man en stigning i antallet af personer, der fik den sjældne søvnsygdom narkolepsi, som betyder, at de resten af livet må leve med ekstrem dagtræthed og søvnanfald.

Flere forskere forsøgte at finde ud af hvorfor, og i dag går en teori på, at både svineinfluenza-virusset og en af de vacciner, der blev udviklet mod sygdommen, indeholder et antigen, som kan nogle celler i kroppen til at angribe raskt væv og udløse sygdommen.

4

Virus og gener får kroppen til at angribe sig selv

(© /colourbox.com)

De neurologiske problemer som træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsestab er ikke de eneste senfølger af coronainfektion, som forskere er i gang med at undersøge.

- Vi har set at, coronainfektionen kan give Myasthenia gravis - muskeltræthed, siger Lars Østergaard.

Myasthenia gravis er en såkaldt autoimmun sygdom, som også tæller lidelser som psoriasis, type-1-diabetes og leddegigt.

Automimmune sygdomme opstår, når immunsystemet fejlagtig går til angreb på kroppens celler.

- Ofte kan man ikke forklare, hvorfor sygdommene opstår. Det kan skyldes genetik, men de kan også opstå i kølvandet på en infektion med både virus og bakterier, fortæller Christian Wejse.

Forskere mener for eksempel, at den kroniske, autoimmune sygdom multipel sklerose opstår på grund af en kombination af virus og forskellige gener, der gør nogle mennesker mere udsatte overfor sygdommen.

Hvilke vira og hvilke gener det drejer sig om, ved man dog ikke.

Se hvad virus egentlig er i videoen herunder.

Facebook
Twitter