Seniorforsker: Spreder resistent malaria sig til Afrika, bliver det slemt

Malaria bliver sværere at behandle - men ingen grund til bekymring for danske turister.

Resistente malariaparasitter spreder sig via myg i Sydøstasien. Snart har de måske også spredt sig til Afrika. (Foto: © Stephen Morrison, Scanpix)

Siden 2011 har multiresistente varianter af den dødbringende sygdom malaria spredt sig i Sydøstasien, viser ny forskning fra Wellcome Sanger Institute under Oxford Universitet i England.

I nogle områder er op mod 80 procent af malaria-parasitterne resistente overfor to af de mest brugte malariamidler i regionen.

Malaria slår over 400.000 mennesker ihjel om året - de fleste er børn fra Afrika.

Nu frygter eksperter, at de resistente malaria-parasitter spreder sig til netop Afrika.

En af dem af seniorforsker ved Statens Serum Institut, Michael Theisen.

- Det er ret bekymrende, det her. Vi ser en dramatisk udvikling i resistens mod to antibiotika samtidigt, siger han.

- Og det mest bekymrende er, at det sandsynligvis dukker op i Afrika også, og vores behandlinger der så ikke dur.

Er sket før - med mange ofre til følge

Michael Theisen forklarer, at noget lignende tidligere er sket med malariamedicinen chloroquin. Her spredte resistensen sig også fra Asien til Afrika.

- Når først det når til Afrika, går det hurtigt, siger han.

- Og jeg synes ikke, at det er realistisk at forestille sig, at det her problem ikke spreder sig til Afrika. Det er næsten umuligt at forestille sig, at en malariainficeret person ikke vil rejse fra Asien til Afrika på et tidspunkt.

Det kan få store konsekvenser. Da chloroquin-resistensen spredte sig i Afrika i 1980'erne, krævede det ifølge The Guardian millioner af ofre.

Kan rulle et fremskridt tilbage

Ifølge Michael Theisen kan resistensproblemerne i hvert fald rulle den fremgang tilbage, som en massiv indsats har høstet på malariaområdet.

Færre end nogensinde bliver i dag smittet med malaria.

Men begynder det at skride med behandlingen, vender det ifølge Michael Theisen tilbage til, som det var før.

- Det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske. Men vi risikerer mere sygdom, som vi ikke kan behandle effektivt, siger han.

- Kontrolprogrammet brød sammen dengang med chloroquin. Og når vigtige systemer bryder sammen, bliver det slemt.

Knapt så bekymret professor

Michael Theisens kollega på Staten Serum Institut, Anders Koch, der er overlæge og professor i infektionssygdomme, er knapt så bekymret.

Han mener godt, vi kan begrænse spredningen af resistensen. Vi skal bare reducere brugen af antibiotika mod malaria.

- Bruger vi de her stoffer, får de resistente parasitter en fordel. For langt det meste resistens, både bakterier og parasitter, gælder det, at de ikke klarer sig helt så godt. For resistensen koster lidt på en anden konto, siger han.

- Holder man op med at bruge de her stoffer - eller begrænser brugen - vil resistensen falde.

Han mener heller ikke, at man automatisk skal regne med, at parasitterne overføres til Afrika.

Det bliver sværere at behandle malaria

Men han støtter Michael Theisens konklusion om konsekvensen.

- Spreder det sig, bliver det uden tvivl sværere at behandle malaria i Afrika, siger han.

Og selvom han ikke er lige så bekymret som Michael Theisen, er han ikke upåvirket af den nye undersøgelse.

- Jeg synes da det er alvorligt. Der bliver udviklet mere og mere resistens, siger han.

- Men er det noget, der rokker ved vores verdensbillede? Nej, ikke afgørende.

En vigtig behandling mister sin virkning

Michael Theisen mener dog, det er afgørende, at det er en meget udbredt og effektiv behandling mod malaria, som nu mister sin virkning.

- Hver gang en antibiotika bryder sammen, skal den jo erstattes. Men af hvad?

- Det er fattige mennesker, der rammes. Så behandlingen må ikke være dyr. Jeg ved faktisk ikke, om der er noget - andre kombinationer - der reelt kan erstatte det.

Kortet viser hvordan multiresistensen hurtigt har spredt sig til flere lande i Sydøstasien. (© Wellcome Instutite/Oxford University)

Danske turister kan tage det roligt

Begge eksperter beder danske turister slå koldt vand i blodet. Der er ikke grund til bekymring, hvis man skal besøge Sydøstasien.

- Risikoen for at blive smittet med malaria her er i forvejen lav, siger Anders Koch.

- Men man skal beskytte sig mod myggestik. For der er jo også andre sygdomme i regionen, som dengue virus for eksempel.

De fleste danske turister behandles desuden med malariamidlet Malarone, som der ikke er udviklet resistens i mod.

Få vejledning og følg den

Ifølge Michael Theisen skal man tale med sin læge og få vejledning i noget forebyggende behandling.

- Man skal nok passe på med sådan happy go lucky at tage til Asien og så finde en lokal behandler. For så virker behandlingen måske ikke, siger han.

- Søg vejledning inden og følg den.

De lokale i Thailand, Vietnam og Cambodja - samt måske snart i Afrika - er dog ikke så heldige som de danske turister.

Malarone er nemlig langt dyrere end de udbredte midler - og netop den begrænsede brug betyder, at der ikke udvikles resistens imod det.