Man ved faktisk ikke, hvad p'et i p-piller står for. Men der er to bud.

Det ene er, at det er en forkortelse for prævention. Men der er også et andet bud.

For i begyndelsen, da pillen kom på markedet i 1960erne, blev den også omtalt som Pincus-pillen.

Og hvem er han så? Pincus er en biolog, som du kan læse om her nedenunder.

Traktor-formue hjalp p-pillen på vej

Corning er en lille by, der ligger i staten New York, og dengang i slutningen af 1800-tallet kaldte aviserne den for ”Krystalbyen”. Corning var berømt for sit glas, der blev solgt over hele USA.

Men i 1879 bliver Margaret Sanger født i byen, og det er ikke glas, som hun kommer til at bruge sit liv på. Hendes mor dør efter 18 graviditeter, og hun skyder skylden på sin far. Margaret Sanger bliver sygeplejerske og kvindesagsforkæmper, der arbejder for kvinders ret til svangerskabsforebyggelse.

I årtier drømte hun om en magisk pille, kvinder kunne bruge som prævention. Og i 1950erne slår hun sig sammen med biologen Gregory Pincus. Pengene til forskningen kommer fra den stenrige Katharine McCormick, der har tjent sine penge på International Harvester, der blandt andet laver traktorer og lastbiler.

I 1960 – det er seks år før Sanger dør på et plejehjem i Arizona - kommer den magiske pille så på markedet. Den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltning godkender produktet Enovid, der er verdens første p-pille.

The Pill - pillen over dem alle

Pillen – og det er sådan, at man kalder den i USA, blot the pill – kom på det rigtige tidspunkt. I 1960erne var tiden moden til at tage imod den, og den lille pille fik stor betydning for kvindens seksuelle frigørelse i 1960erne.

Problemer i Puerto Rico

Problemerne for pillen begyndte tidligt. Allerede ved de første tests, som amerikanerne lavede på 200 kvinder i Puerto Rico i 1956, viste der sig at være bivirkninger.

Og i 1961 havde medicinalfirmaet Searle, der producerede de første piller på markedet, registreret mere end 100 tilfælde af blodpropper hos kvinder, der brugte p-pillerne. Dengang havde pillerne et langt højere indhold af hormoner, som i dag er sænket markant.

Bivirkningen med hjertestop blev også dokumenteret i en britisk undersøgelse i 1967. Men pillerne blev ikke trukket fra markederne rundt om i Verden. For problemet var nok nærmere, at der ikke stod noget om bivirkninger på pakkerne. Og at lægerne ikke fortalte kvinderne om det, og måske heller ikke havde tilstrækkelig viden.

Først efter lang tid med retssager mod medicinalfirmaerne, er det lykkedes indenfor de seneste årtier at få belyst bivirkningerne.

Plakaten fra 1943 blev især fra 1980erne et symbol på kvindens frigørelse.

Frugt som prævention

Du kan have sex, fordi du gerne vil have en baby. Men i 1997 skrev en forsker, Craig A. Hill i The Journal of Sex Research, det, som vi alle ved – at der også er andre grunde til, at mennesker har sex. Og at det med at få børn faktisk langtfra er den vigtigste årsag.

Derfor har mennesket gennem hele historien også vært interesseret i prævention. Og i det der med en magisk pille, der kunne forhindre graviditet.

PAPAYA, EN TROPISK FRUGT. (Foto: Gitte Kjærbøl © Scanpix)

I det gamle Grækenland spiste kvinderne granatæbler. Og fennikel.

Man har også brugt forskellige urter, som for eksempel Pave John XXI skrev en omfattende bog om i 1276, der var en manual over svangerskabsforebyggelse.

Og i Indien og Sri Lanka har kvinder spist papayer for at undgå graviditet. Ofte kommer rådene ikke helt ud af det blå. I papayerne er der et enzym, papain, der faktisk kan arbejde sammen med hormonet progestoron om at forebygge graviditet.

Hormonerne i p-piller

P-piller består af syntetiske kønshormoner. Og der er to slags p-piller.

Omsætning i Danmark

P-piller inklusiv minipiller i 1.000 kr.

2012: 158.719

2013: 116.944

2014: 101.776

2015: 98.125

2016: 81.051

Kilde: medstats.dk

Først og fremmest er der dem, som man kalder for de almindelige p-piller. De indeholder både syntetisk østrogen og gestagen. De kommer i pakker med 21 eller 22 tabletter, og man tager dem med en indskudt pause på syv eller seks dage, så der altid går fire uger, før man åbner og begynder på en ny pakke. Når kvinden så holder pause, kommer der en menstruationslignende blødning.

Tabletterne kan have det samme indhold af hormoner i hele pakken, og dem kalder man for kombinationspiller. Eller der kan være forskelligt hormonindhold, og dem kalder man for flerfasepiller eller sekvenspiller. Det varierer for at efterlignende den svingende hormonproduktion, der er under normal menstruation.

Og så er der den anden type p-piller, som man kalder for minipiller. De indeholder kun gestagen, og dem tager man hver dag uden pause. Den er en smule mindre sikker end den almindelige p-pille, men den er så også forbundet med mindre risiko for blodpropper.

Slim og ægdannelse

Der er tre grunde til, at p-piller virker som prævention.

Recept på P1

Hør mere om emnet i P1's sundhedsvidenskabelige program Recept: Fredag, klokken 13.00-14.00 eller her.

Vi selvdiagnosticerer mere end nogensinde før, og sociale medier udbreder skrækhistorier om sygdomme med epidemisk effektivitet. Recept er programmet, der løfter blikket fra internettets søgemaskiner. Med hjælp fra læger og input fra lyttere obducerer programmet de vigtigste sundhedsnyheder og de seneste medicinske gennembrud.

Værter: Maja Hald og Peter Hjertholm

Pillerne hæmmer dannelsen af hypofysehormoner, der stimulerer ægdannelse og ægløsning. Slimen i livmoderhalskanalen bliver mere sej, og derfor kan sædcellerne ikke trænge igennem. Og slimhinden i livmoderhulen bliver tyndere, så hvis et æg skulle blive befrugtet, kan det ikke sætte sig fast.

Minipiller virker på samme måde. Men ægløsningen bliver ikke forhindret lige så godt, og det er derfor, at de er en smule mindre sikre, hvor de andre er tæt på at være 100 procent effektive.

Kvalme, hovedpine og andre bivirkninger

I de første p-piller var der 100 μg østrogen. I dem, man kan købe i dag, er der 20-30 μg.

Dermed bliver der færre bivirkninger. De ligner symptomerne, som man får i de første perioder af en graviditet, og er kvalme, opkast, svimmelhed, hovedpine, spændte bryster, og man tager på i vægt.

Der kan også være pletblødninger, men de forsvinder normalt efter nogle måneder. Hvis kvinden tager mini-piller, så kan blødningerne være kortere eller længere og generelt mere forstyrrede.

Der kan også være mere alvorlige bivirkninger. For eksempel blodpropper eller slagtilfælde. De er dog ekstremt sjældne hos raske brugere, og ses for det meste hos for eksempel rygere eller kvinder i 40erne, som stadig tager p-piller.

Antal danske kvinder, der tager p-piller inklusiv minipiller

2012: 414.939

2013: 408.111

2014: 401.618

2015: 392.654

2016: 385.258

Kilde: medstats.dk

Erstatning for millioner i Danmark

I Danmark er det muligt at få erstatning, hvis man får skader efter p-piller. Fra 2012-2016 har Patienterstatningen modtaget 221 anmeldelser. Det svarer så nogenlunde til 45 sager om året.

I alt er 164 sager blevet anerkendt, og der er blevet uddelt 60 millioner kroner i erstatning.

Erstatningerne er givet til kvinder, der for eksempel har fået blodpropper, og har fået varige mén, tab af erhvervsevne, svie og smerte.