Skåret ud i pap: Sådan smitter coronavirus

Et virus er en lille snylter, som udnytter din krop og overtager dine celler.

Hold afstand, begræns fysisk kontakt, vask dine hænder og brug håndsprit.

Det er nogle af de råd, vi hører igen og igen fra myndigheder og sundhedspersonale.

Men hvorfor er det så vigtigt?

Det korte svar er, at det er livsnødvendigt.

Ved at følge de officielle råd er du med til at sikre, at sundhedssystemet ikke kollapser, så alvorligt syge mennesker kan få den behandling, de har brug for.

Det lange svar er en anelse mere komplekst.

Derfor har vi skåret det ud i pap.

Til det har vi fået hjælp af overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard og lektor i virologi ved Københavns Universitet, Troels Høyer Scheel.

Når du nyser eller hoster, udstøder du flere tusinde mikroskopiske dråber, som kan indeholde viruspartikler.

Hvor langt dråberne kan bevæge sig, ved vi ikke præcist.

- Vi kan ikke sige, at virus bremser efter en eller to meter. Men en grundregel er, at jo større afstand du holder, desto mindre er risikoen for at blive smittet eller for at smitte andre.

Og efter 1-2 meter vil de fleste af dråberne være faldet til jorden.

Det siger Lars Østergaard, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital, hvor han behandler patienter, som har Covid-19.

Forskere diskuterer også, om nogle af de mikroskopiske dråber kan blive hængende i luften og på den måde smitte en person, som går forbi helt op til tre timer senere.

Ifølge Lars Østergaard er det ‘plausibelt’. Men det udgør i så fald en lille risiko.

Den afgørende faktor er afstand. De officielle anbefalinger lyder på 1-2 meter, og det gælder, selvom du hverken nyser eller hoster.

For når du snakker, udskiller du også mikroskopiske dråber, og det samme gør du, når du trækker vejret tungt - for eksempel på din løbetur.

Overordnet er der to måder at blive smittet på:

Den direkte måde, hvor du inhalerer virus fra for eksempel et nys, eller hvor du ‘deler’ dråber med en person, der er smittet. Altså for eksempel kysser med en smittet partner.

Den indirekte måde, hvor du rører ved en overflade, der sidder virus på, og efterfølgende gnider dig i øjnene, piller dig i næsen eller tørrer dig om munden, så virus kommer i kontakt med dine slimhinder.

- Prøv at registrér, hvor mange gange i løbet af en time du fører hænderne op til ansigtet for lige at gnide dig i øjnene eller tørre munden. Det er mange, mange gange, siger Lars Østergaard.

Virus kan overleve flere timer og endda flere dage på nogle overflader.

Derfor er det vigtigt, at du vasker hænderne grundigt med vand og sæbe, hver gang du har været ude og kommer hjem.

Sæbe har nemlig den geniale egenskab, at det opløser den kappe af fedtmolekyler, som virus er pakket ind i.

Når kappen er væk, bliver virus inaktiv, og det kan ikke længere inficere.

Du kan også bruge håndsprit med 70-85 procent alkohol. Igen er det vigtigt, at du fordeler det grundigt.

Inde i kroppen møder virus dine slimhinder.

De fugtige hinder er en slags indre ’hud’, som blandt andet findes i din næse, dine øjne og din mund.

På slimhinderne sidder blandt andet fimrehår, antistoffer og overfladeceller kaldet epitelceller, som hjælper med at holde mikroorganismer ude.

Normalt er slimhinderne altså et værn mod virus.

- Men vores kroppe har aldrig mødt det her virus før. Derfor har vi ingen antistoffer imod det, og slimhinderne kan ikke holde virus ude, siger Lars Østergaard.

Nu spreder virus sig.

Det sker primært i luftvejssystemet, hvor det ‘leder’ efter celler, som det kan angribe.

Virus går efter kroppens overfladeceller - epitelcellerne - som dækker alle de indre overflader. Blandt andet lungerne.

Virus genkender et overfladeprotein, der sidder på cellerne. Proteinet hedder ACE-2.

Når virus ‘ser’ ACE-2 ved det, at det skal angribe.

Nu binder virus sig til cellen.

Derefter skyder virus sit genetiske materiale ind i cellen.

Det genetiske materiale indeholder en kode, som virus bruger til at tage kontrol over cellens maskineri.

Virus tvinger blandt andet cellen til at producere proteiner, som holder immunsystemet væk og til at hjælpe med at sammensætte nye kopier af virus.

Virus kan stort set ingenting selv. Det er dine celler, der laver alt arbejdet og fodrer virus med energi.

- Et virus er en lille snylter, som udnytter kroppen ved at omdanne cellerne til virusfabrikker, fortæller Troels Høyer Scheel.

Virus har nu overtaget en celle.

Inden cellen dør, samler den millioner af nye viruspartikler.

Viraene spyttes ud i kroppen, hvor de inficerer andre celler, så milliarder af vira til sidst indtager dit luftvejssystem.

Nu er dine luftveje fyldt med vira.

Men det er ikke sikkert, at du mærker nogle symptomer endnu.

Fra du bliver smittet, til du bliver syg, kan der nemlig gå alt mellem 2-12 dage.

Derfor er det vigtigt, at du følger myndighedernes råd om at beskytte dig selv – og andre. Ellers kører smitten videre.

FacebookTwitter