Skærmforbrug kan ændre dine knogler: Tjek om du har en smartphone-bule i kraniet

Din krop kan være ved at gøre sig klar til et liv med bøjet nakke henover en lysende skærm.

Australske forskere mener, at håndholdte skærme er skyld i, at flere unge får en knogleudvækst i nakken. (Foto: Koen Van Weel © Scanpix)

Artiklen er opdateret: Afsnittet 'en videnskabelig teori' er skrevet til artiklen efter udgivelse, for at understrege, at teorien om 'smartphone-bulen' netop er en teori, hvis gyldighed der er stor videnskabelig uenighed om.

Hvis du lader dine fingre glide op langs din nakke – helt op til kraniet - kan du muligvis mærke en lille, hård bule.

Bulen er der flere og flere af os, der har. Og det skyldes, at vi bruger mere og mere tid på at kigge nedad, mens vi ser dybt ind i vores smartphones og tablets, mener australske forskere.

For smartphone-bulen er egentlig en knogleudvækst, og den kan findes lige der, hvor nakkens muskler og sener hæfter til kraniet. Derfor mener forskerne, at den er med til at gøre os bedre egnet til at se nedad i timevis – præcis som vi gør, når vi scroller os igennem sociale medier på vores smartphone.

- Det er en interessant teori, som passer godt med det, vi ved om vores knogler: De er levende og tilpasser sig de behov, som vi har. Og hvis forskningen holder, så er det et godt eksempel på, hvor hurtigt skelettet kan tilpasse sig, siger professor Bente Langdahl.

Hun forsker selv i knogler og knoglesygdomme på Aarhus Universitet. Og hun fortæller, at bulen øverst i nakken ikke er det eneste bevis på, at vores knogler ændrer sig, så de passer perfekt til den moderne livsstil, som vi lever i dag.

- Vores skelet indretter sig på det liv, vi lever. Hvis vi ikke bruger skelettet, bliver det for eksempel også mindre, fortæller hun.

Bulen gør, at du kan leve et helt liv med bøjet nakke

Området i nakken, som bulen ligger i, hedder med et fint latinsk ord protuberantia occipitalis externa. Og da de australske forskere gennemgik 1.200 røntgenfotos, fandt de smartphone-bulen hos cirka hver tredje person.

Forskerne fandt bulen hos cirka hver tredje person, som de undersøgte. Her et røntgenfoto med en 28-årig, der har bulen (gul pil). Foto: Shahar og Sayers, Nature 2018.

De opdagede også, at jo yngre en person var – og jo længere personen i gennemsnit brugte på at tilte hovedet fremad - jo større var bulen.

Derudover så forskerne, at bulen var mere sjælden, når de undersøgte røntgenfotos fra gamle dage. Hvis bulen en sjælden gang var til stede på de gamle fotos, var det som regel ældre, belæste mænd, der havde den.

Bulen opstår, fordi hovedet er tungt. Når vi ser ligeud, er vægten især båret af vores rygrad. Men når vi bøjer hovedet, for eksempel for at læse eller se en katte-video på telefonen, må musklerne i nakken for alvor i gang.

Gør vi det, time efter time, dag efter dag, indretter vores krop sig. Først bliver nakkemusklerne større. Så bliver bulen større, så musklerne bedre kan hæfte sig fast, og på den måde kan vi pludselig klare nærmest et helt liv med bøjet nakke.

En videnskabelig teori

Om bulen rent faktisk kan skyldes brug af smartphones er forskere dog dybt uenige om. For selv om de australske forskere opdagede, at bulen oftere var til stede hos yngre mennesker sammenlignet med ældre, er der stadig kun tale om en teori - som videnskabeligt faktisk kaldes en hypotese.

- Man kan ikke sige en pind om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem unges protuberantia occipitalis externa og deres [de unge, red.] brug af mobiltelefon med det her studie, lød det bl.a. fra Jesper Lier Boldsen, da videnskab.dk spurgte ham for nogle dage siden.

For en teori, som er fremsat på baggrund af et observationsstudie, er ikke en etableret sandhed. Det store videnskabelige spørgsmål er nu, om andre forskere kan genfinde det, de australske forskere fandt - og ved hjælp af andre typer forsøg og undersøgelser sandsynliggøre, at det faktisk holder vand.

Ikke nødvendigvis problematisk

Du tænker måske, at mennesket jo også så meget nedad før smartphones.

Og det er helt korrekt, men i gennemsnit bruger vi langt mere tid med bøjet nakke i dag, end vi gjorde tidligere, argumenterer de australske forskere.

Derfor får flere og flere af os altså en større og større bule i nakken. Og det vil fortsætte, mener professor David Shahar fra University og the Sunshine Coast i Australien, der er en af forskerne bag teorien.

Men det er ikke nødvendigvis problematisk, understreger han.

- Det er sjældent, at det giver nogle problemer i sig selv. Hvis der er et problem, så skyldes det sandsynligvis, at kroppen kompenserer på andre måder for den foroverbøjet stilling, siger David Shahar til BBC.

Børn får mindre knogler

Bulen er et eksempel på, at vores skelet er omstillingsparat, for at bruge et populært udtryk.

Der findes masser af andre eksempler: Hvis børn bevæger sig mindre, får de for eksempel tyndere knogler. Og fordi børn generelt bevæger sig mindre i dag end tidligere, bliver deres knogler mindre, konkluderer tysk forskning.

- Skelettet tilpasser sig fuldstændig – og det gælder især børn. Men hos voksne er der også et potentiale. Især er det sådan, at voksne mister knoglemasse, hvis de ikke bruger skelettet, fortæller Bente Langdahl.

Når knoglemassen bliver mindre, øger det risikoen for osteoporose, også kaldet knogleskørhed – og det kan føre til, at man får mange og alvorlige knoglebrud.

Så modsat den uskadelige smartphone-bule kan det blive problematisk, hvis ikke du får brugt din krop og derfor mister knoglemasse.