Skal du sydpå? Se, hvordan solen kan forandre din krop

Her er fem ting, der sker med kroppen, når varmen rammer.

Der kan være både biologiske, kemiske og psykologiske forklaringer på, at mange bliver gladere af sol og varme. En af dem er, at vi får flere D-vitaminer, når vi er ude i dagslyset.

Yes, EN-DE-LIG er det sommerferie.

Så er det tid til strandtur, et godt glas rosé i solen og basketball i bar overkrop på havnen.

Det eneste problem med din plan er dog, at vejret i Danmark er noget ustadigt: Det er overskyet de fleste dage, og temperaturen sniger sig sjældent over 20 grader. Hvis den endelig gør, så følger der i disse dage en kold vind med.

Du er helt vild efter at mærke 30 grader i et subtropisk klima - gerne med en paraply-drink i hånden og en pool ved dine fødder - så du snupper den første og bedste rejse mod sydens sol.

Men hvad sker der egentlig med din krop i solens varme? Bliv klogere lige her.

Flere charmepletter

Forestil dig en sød, lille baby. Har den fregner?

Nej, det har den ikke - for ingen bliver født med fregner. De små brunlige pletter får man gennem livet, og de kommer særligt om sommeren, når solen bager.

Fregner går nemlig hånd i hånd med solbadning, da de er en hyperpigmentering, der bliver tydeligere af sollys. Fregner kommer, fordi pigmentet melanin ophobes i huden på små områder.

Genetik spiller dog også en rolle, når fregne-lotteriet skal gøres op. Rødhårede kan have tendens til flere fregner end andre, ligesom det ofte er mennesker med lys hud, der får fregner.

Selvom fregner kan se rigtig sødt ud, så er fregner solskader. De er et tegn på, at huden har fået mere sol, end den lige kan klare. Lidt ekstra solcreme er derfor en god ide, når dine fregner pibler frem.

Allerede onsdag, lillemor?

Hvis din kæreste sender dig hede blikke hen over en iskold Aperol spritz, kan du måske takke jeres tre ugers sommerferie for det.

Nogle oplever nemlig, at de har en større seksuel drift om sommeren - men ifølge Ellids Kristensen, der er overlæge og klinisk lektor på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, har vi bare bedre tid til sexytime i ferien.

Det er nemlig aldrig blevet bevist, at den seksuelle drift er større om sommeren, men det er bevist, at mange har en større seksuel drift, når de har ferie og helt fri, forklarer hun.

Hvis vi føler os stressede, deprimerede eller syge, påvirker det vores kønshormoner, og det kan give nedsat lyst til lagengymnastik. Særligt hvis vi er stressede, kan en velfortjent ferie sætte gang i løjerne.

- Når vi har ferie, er vi ikke stressede og bundet op af hverdagens stramme program. Og da vi jo alle ofte har mere fri om sommeren, kan sommerferien være en periode, hvor der er mere seksuel aktivitet, siger Ellids Kristensen.

Glad i låget

Det kan være magisk, når årets første varme sommerdag rammer os. Dagene er længere, og vi kan komme mere udenfor, mens dynejakken og muffedisen bliver pakket godt væk.

Og det kan man næsten ikke undgå at blive i bedre humør af.

Forskerne kan dog ikke blive helt enige om, hvorfor vi bliver gladere af dagslyset.

Der kan være både biologiske, kemiske og psykologiske forklaringer. Men vi får i hvert fald flere D-vitaminer, når vi er ude i dagslyset - og vitaminerne kan hjælpe på det dårlige humør.

- Det er nok mere mørket, der har en effekt på os - og variationen fra mørk vinter til lys sommer. Så en lille vinterdepression falder bort, når lyset kommer igen til foråret - og så føler vi os gladere, forklarer Albert Gjedde, der er professor i neurobiologi og farmakologi hos Syddansk Universitet og medlem af Daylight Academy.

Blondiner har det sjovere

Hvis du bruger penge på at få lavet lyse striber hos frisøren, så kender du nok glæden ved naturligt lysnet hår.

Men når dit hår lysnes af solen, er det, fordi pigmentet i dine hårstrå langsomt dør.

I dit hår findes det lysbeskyttende pigment melanin. Det er samme pigment, der findes i huden. Melanin absorberer og spreder de ultraviolette stråler (UV), som solen sender mod dit hår.

Men i takt med, at håret udsættes for flere og flere uv-stråler, svækkes melaninen, og langsomt forsvinder farven. Det kan i sidste ende give lysnet hår.

Når håret er lysnet, er cellerne i hårstrået dødt, men du skiller dig ikke af med hårstrået. Det ligger dødt på dit hoved, indtil et nyt hår med melanin vokser ud og erstatter det gamle.

Kør den ind med krebs

Selvom man kunne fristes til at tro det, så er det faktisk ikke solens varme, der giver forbrændinger og rød hud. Det er uv-stråler, der forvolder skaderne.

Modsat dit hår, kan huden langt hen ad vejen faktisk beskytte sig selv mod uv-stråler. Det gør den ved at producere melanin for at danne et beskyttende lag til hudens celler. Det er melaninen, der gør, at du bliver solbrun. Den bliver nemlig mørkere og mørkere, når den spreder sig op i de øverste hudlag.

Men huden kan godt få for meget, og der skal ikke store mængder uv-stråling til, før du bliver rød. Især hvis du vader ud på stranden med din vinterblege krop uden solcreme.

Når du bliver rød og forbrændt, er det en toksisk reaktion på solens uv-stråler. Toksisk betyder, at levende organismer dræbes eller skades - og her er det DNA-molekylerne i din hud, der får en hård medfart.

Begynder din hud endda at skalle af, er dine hudceller også blevet beskadiget, og små flager falder af, når huden begynder at reparere sig selv.

Det klogeste, du kan gøre, er at bruge solcreme. Selvom huden danner melanin som værn mod uv-strålerne, er risikoen for hudkræft større og større, hver gang du bliver brun. Med andre ord: Selvom du ikke bliver rød, er din nye brune farve et tegn på skade.

Sløv i bøtten

Føler du dig helt dvask og sløv, når solen virkelig bager? Det kan være, når du er fanget på kontoret eller i klasselokalet, fordi sommerferien lader vente på sig? Det er ikke så mærkeligt, for varmen gør dig dummere.

Når temperaturen stiger, kan du blive ramt af koncentrationsbesvær og hovedpine. Rammer termometret over 21 grader, begynder det at påvirke dine faglige evner.

Er der også varmt i dit soveværelse, så viser forskning, at din reaktionsevne og hukommelse er hele 13 procent dårligere om morgenen, end hvis du sover i et dejligt nedkølet rum.

Forskere diskuterer stadig, hvad der helt præcist sker i hjernen, når varmen stiger os til hovedet. Nogle mener, at vores neuroner bliver langsommere til at tale sammen, men det er altså stadig spekulationer.

Så husk lige at lufte ud og lave gennemtræk om natten, så din hjerne ikke føles som et stykke stegt torskerogn, når du vågner om morgenen. Det er nemlig uheldigt at være 13 procent bagud allerede fra morgenstunden - især hvis du ikke er den hurtigste knallert på havnen i forvejen.

Dette er en genudgivelse af en artikel, der første gang blev publiceret i 2018.

Facebook
Twitter