Professor Lars Arendt-Nielsen leder smerteforskningen på Aalborg Universitet og er præsident for den internationale smerteforskerorganisation IASP (International Association for the Study of Pain).

Alligevel har han svært ved at trænge igennem med sin advarsel om, at cannabis ikke er det mirakelmiddel, smerteplagede patienter forståeligt nok håber på.

- Diskussionen og debatten om cannabis er ekstremt polariseret og ikke-faktuel. Hvis en skuespiller har en tante, som har taget cannabis og haft en effekt, så er det et meget stærkere budskab, end hvis man kommer som forsker og siger, at evidensen faktisk er ikke-eksisterende, siger Lars Arendt-Nielsen.

Se Professor Lars Arendt-Nielsens detaljerede forklaring på problemet med cannabis som smertemedicin i videoen øverst i artiklen.

Ikke egnet til generel brug

Han mener, at cannabis-debatten er kørt af sporet, fordi den ikke forholder sig til den forskning, der findes på området.

Når han opsummerer erfaringerne, hæfter han sig ved, at cannabis kan have en vis effekt ved bestemte neurologiske sygdomme, samt at det kan være med til at hæmme nogle betændelsestilstande fx ved leddegigt.

Men der er ikke belæg for at sige, at cannabis har en generel effekt på smerter.

- Så hvis man skal bruge det inden for smerteområdet, så skal det i hvert fald være en meget selektiv og en meget velkarakteriseret patientgruppe, som skal tilbydes det under meget kontrollerede forhold, vurderer han.

Forståelig reaktion hos smerteplagede patienter

Lars Arendt-Nielsen forstår godt, at patienter med stærke og kroniske smerter leder efter lindring i medicinsk form.

- Det ville vi allesammen gøre, hvis vi var i den situation, og ikke syntes, der var noget af det tilgængelige, som virkede. Så vil man søge mod alternative behandlinger. Og cannabis har været betragtet som en alternativ behandling, som man selv kunne fikse, siger Lars Arendt-Nielsen.

Men han ser altså ikke cannabis som løsningen.

Til gengæld er han klar over, hvad problemet er. Den store udfordring ligger ifølge smerteforskeren i, at eksisterende smertestillende lægemidler ikke er gode nok, og at de ledsages af bivirkninger.

I modsætning til cannabis er de morfinlignende opioider ret effektive mod smerter. I hvert fald til at begynde med. Men hvis de bliver brugt for længe og i for stort omfang, mister de effekten. I nogle tilfælde kan de sågar gøre smerten værre på sigt.

Vanedannende risiko

Desuden er der risikoen for at gøre patienter afhængige. I USA og flere andre lande taler man om en egentlig opioid-epidemi eller opioid-krise, fordi let adgang til stærk smertestillende morfinlignende medicin har sendt millioner ud i afhængighed.

Dén risiko frygter Lars Arendt-Nielsen også med medicinsk cannabis.

- Hvis man begynder at legalisere mere cannabis i forbindelse med smerter, så tror jeg, der er risiko for, at man kan få et endnu større problem, end man har med opioiderne.

- Så man kan kun opfordre til at lytte til videnskaben, og til hvad der faktisk vides, i stedet for at lade sig drive med af den populistiske diskussion om effekten af de her stoffer, siger han.

Dyreforsøg lover for meget

Selv om han altså opfordrer til at lytte til videnskaben, må han erkende, at videnskaben på smerteområdet stadig ikke er i stand til at give alle de ønskede svar.

En meget stor barriere er at få overført lovende resultater fra dyreforsøg til effektive lægemidler til mennesker.

- Mennesker og smerter er meget anderledes end nogle nerveceller, der reagerer i rygmarven på en rotte. Hvis ikke vi kan overføre den viden, så får vi en masse stoffer, som viser sig ikke at have nogen effekt.

- Det er det, der sker i øjeblikket. Man har rigtig mange lægemidler i udvikling, og de har vist enormt god effekt på forskellige smertefænomener hos dyr. Når vi så tester dem på mennesker, som har smerter, har de ikke den samme effekt. Det forstår vi et stykke af vejen ikke så meget af, forklarer Lars Arendt-Nielsen.

Smertesystemet er en hærget telefoncentral

Til gengæld har smerteforskerne fået en bedre forståelse af, hvordan smertesystemet egentlig skal opfattes.

Lars Arendt-Nielsen sammenligner det med en gammeldags telefoncentral. Tidligere troede man, at det var et nogenlunde sirligt system, hvor der blev sendt smertesignaler gennem de røde, gule og grønne ledninger.

- Men i dag ved vi, at smertesystemet mere er som en telefoncentral, hvor lynet er slået ned og alle nerveceller eller ledninger er kortsluttede. Det er dét kaossystem, som vi skal forsøge at rydde op i.

Desuden er smertesystemet paradoksalt nok sin egen værste fjende.

- Jo længere tid du har smerter, jo dårligere bliver smertesystemet til at håndtere det. Så vi skal finde måder, hvorpå vi kan bringe det nervesystem og smertesystem tilbage til noget, der ligner en normal funktion. Det er nogle af de udfordringer, vi arbejder med i øjeblikket, siger Lars Arendt-Nielsen.