SSI: To årsager til, vi skal holde øje med ny sydafrikansk coronavariant

Der er endnu kun fundet et tilfælde med den nye coronavariant i Europa.  

Den nye variant B.1.1.529 har endnu ikke fået tildelt et græsk bogstav, som vi kender fra deltavarianten. (Foto: KIM LUDBROOK © Scanpix)

Måske ringer der ikke en klokke, når du hører navnet b.1.617.2. Men du kender den sikkert som deltavarianten.

Det er den variant af coronavirus, som på ganske kort tid blev mest dominerende på verdensplan, fordi den var meget mere smitsom end den forudgående alfavariant.

Nu er der så dukket en ny variant op. Den går indtil videre under betegnelsen B.1.1.529.

Varianten er opdaget i Sydafrika.

Ifølge Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef ved Statens Serum Institut og formand for coronavariant- og risikovurderingsgruppenen, er det er usikkert, hvor mange tilfælde, der endnu er fundet.

- Der bliver nævnt om alt fra 100 til 1.200 tilfælde. Der er sket en del smittespredning, som endnu ikke er undersøgt.

- Men vi ved med sikkerhed, at der er 77 prøver, som vi kan kæde sammen med den nye variant, siger han.

Udover i Sydafrika er den nye variant opdaget i Botswana, i Hongkong hos personer, der har været i Sydafrika, og så bekræftede de belgiske myndigheder i eftermiddag, at de har identificeret varianten hos en rejsende, der var ankommet til Belgien fra Egypten.

Bekymret for øget smittespredning

Forskere og myndigheder holder ekstra godt øje med den nye variant. Og det er der en særlig grund til.

Efter deltavarianten blev den dominerende variant af coronavirusset, er der ikke mange tilfælde, hvor en anden variant har formået at sprede sig i et område.

- Derudover har man set nogle mutationer i spikeproteinet, som sidder oven på virusset og binder sig til receptorer i menneskets lungevæv, på den nye variant, siger Troels Lillebæk.

Mutationer i spikeproteinet giver anledning til bekymring, fordi de muligvis kan påvirke, hvor godt antistoffer i kroppen kan bekæmpe virus.

Både de antistoffer, som er dannet naturligt ved, at man har været smittet med covid-19, og de antistoffer, som er dannet efter vaccination.

- Men vi ved ikke med sikkerhed, om mutationerne betyder en nedsat effektantistoffer, Troels Lillebæk.

Udover Sydafrika er det i Botswana, Belgien og Hongkong, hvor billedet her er fra, at B.1.1.529 hidtil er blevet identificeret. (Foto: BERTHA WANG © Ritzau Scanpix)

Troels Lillebæk peger også på, at det kan se ud som om, at den nye variant er mere smitsom, siden den tilsyneladende har formået at sprede sig i et område, hvor deltavarianten dominerer.

- Det er dog noget, man ikke kan vide med sikkerhed endnu, siger han.

Ingen grund til panik

Statens Serum Institut maner dog til besindighed.

Der er ingen grund til at gå i panik over en nye coronavariant. Men der er grund til at holde øje med den.

- Den ene mulighed er, at den løber ud i sandet, og der kun er tale om et lokalt udbrud. Den anden er, at varianten har en nedsat effektantistoffer og kan øge smittespredning, siger Troels Lillebæk.

Men selv hvis det sidste er tilfældet, skal vi ikke være bekymret, som det ser ud nu.

- Vi har stadigvæk en formodning om, at vaccinerne virker. Det har vi set ved tidligere varianter. Det ville være meget overraskende, hvis vaccinerne ikke havde nogen effekt.

Han opfordrer derfor, at man tager imod boosterstikket, hvis man er blevet tilbudt det. Det giver nemlig et meget højt antistofniveau.

- Eller sørg for at blive vaccineret, hvis du ikke allerede er blevet det, lyder det fra Troels Lillebæk.

FacebookTwitter