Stigning i aborter kan skyldes fejl i mors immunforsvar

Lige nu er der mange spørgsmål og kun få svar, når det gælder ufrivillige aborter, lyder det fra læger og forskere.

Risikoen for spontan abort er især høj de første 12 uger af graviditeten. Her ses derimod en model af et foster på syv måneder; føder man på det tidspunkt, vil barnet i langt de fleste tilfælde overleve uden mén. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Flere end tidligere oplever, at drømmene brister, og det spirende liv i maven bliver til en ufrivillig abort.

Ifølge svenske tal steg antallet af gentagne graviditetstab fra 2003 til 2012 med 74 procent.

DR Viden har talt med flere danske forskere på området, som mener, at tendensen er den samme herhjemme.

En af dem er Henriette Svarre Nielsen, overlæge ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet og leder af den danske enhed for gentagne graviditetstab.

- En del af stigningen skyldes, at gennemsnitsalderen for de fødende også er stigende. Men det kan slet, slet ikke forklare det alene, fortæller hun.

Men hvad der ellers ligger bag, er lidt af et mysterium for læger og forskere:

- Jeg tror, at der er mere end én årsag. Men vi har flere teorier, end vi har hardcore fakta, siger Henriette Svarre Nielsen.

Lægerne ved ikke hvad der sker

Undersøgelser peger på, at op imod 60 procent af de spontane aborter skyldes såkaldte kromosomfejl hos fosteret, hvilket betyder, at fosteret ikke var levedygtigt.

- Men vi mangler at forstå, hvad der gik galt i de sidste 40 procent. Men det er sjældent, at vi får mulighed for at undersøge det, fortæller Henriette Svarre Nielsen.

Det skyldes bl.a., at vi i Danmark langt fra undersøger alle tilfælde af graviditetstab. Faktisk er det kun standard at undersøge kvinder, som har mistet tre gange i træk.

- Og hos nogle af disse kvinder finder vi fysiologiske tilstande, der kan være med til at forklare de gentagne graviditetstab, siger Henriette Svarre Nielsen.

Fosteret genkendes som fremmet

En ting, som Henriette Svarre Nielsen ser hos nogle er af kvinderne, er et overaktivt immunsystem.

- Teorien for de kvinder er, at kroppen afstøder fosteret, fordi immunsystemet ved en fejl tror, at det er noget fremmed, forklarer hun.

Hendes kollega, Ole Bjarne Christiansen, professor i gynækologi, graviditet og fødsel ved Aalborg Universitetshospital, har også undersøgt og behandlet kvinder, hvis gentagne graviditetstab netop skyldtes et overaktivt immunsystem.

- Min personlige tro er, at stigningen skyldes en øget forekomst af immunologiske sygdomme som sklerose, siger Ole Bjarne Christiansen.

Immunforsvar angriber fosteret

Samtidig med stigningen i spontane aborter har de seneste årtier også budt på en stor stigning i en række sygdomme, som har det til fælles, at immunforsvaret reagerer uhensigtsmæssigt. Fx allergi, diabetes type 1 og sklerose.

Og måske hænger det sammen.

Mere og mere forskning peger i retning af, at mange moderne mennesker lever med for få af de gavnlige såkaldte mikrober eller mikroorganismer, fx visse parasitter og bakterier.

Det betyder, at vores immunforsvar ikke altid stimuleres og oplæres hensigtsmæssigt.

Det kan betyde, at immunforsvaret angriber noget, det ikke burde; fx et foster i maven.

Bakterier i livmoderen

Mikrobernes betydning for en sund graviditet er et nyt forskningsfelt.

Det fortæller Indira U. Mysorekar, professor på Washington Universitet, som er førende indenfor feltet:

- I mange år troede man faktisk, at den gravide livmoder var steril. Men vi har fx vist, at der findes bakterier i moderkagen, fortæller hun.

Det er stadig for tidligt at gisne om mikroorganismernes rolle i graviditeten, men Indira U. Mysorekar mener, at de bl.a. spiller en rolle i udviklingen af barnets immunforsvar.

- Det giver egentlig mening, at vi ikke møder mikrober første gang, når vi fødes, for immunsystemet modnes netop ved at møde forskellige mikrober, forklarer hun.

Måske er det mændenes skyld

Men der er også kvinder, der oplever gentagne graviditetstab, uden at have et overaktivt immunforsvar.

Henriette Svarre Nielsen fortæller, at mange andre ting også kan føre til en ufrivillig abort.

- Hos nogen ser vi, at der er lidt skæve tal i forhold til stofskiftet. Hos andre ser vi skæve vitaminniveauer af den ene eller anden årsag, fortæller hun.

Og så er der dem, der har såkaldte koagulationsforstyrrelser. Det betyder, at de har tendens til at danne blodpropper i moderkagen, så fosteret ikke får den ilt og næring fra moderen, som det har brug for.

Endelig peger forskeren på, at problemet nogle gange kan ligge hos mændene: Undersøgelser viser fx at ældre mænd og mænd, der ryger, har større risiko for fejl i fx DNA’et i deres sædceller.

Men hvordan tingene helt hænger sammen, og hvad der driver stigningen i spontane aborter, det ved lægerne endnu ikke.

- Jeg mener, at vi skal vide noget mere om de her årsager. For det er ikke rimeligt at fortælle kvinder, hvis drømme er brast, at der var noget galt med fosteret, hvis der i virkeligheden var noget helt andet på spil, siger Henriette Svarre Nielsen.

Hør mere om stigningen i ufrivillige aborter i P1s sundhedsprogram 'Recept' i dag kl. 13.03.

Facebook
Twitter