Stoler du på forskning? 8 kneb, virksomheder kan bruge til at påvirke resultatet

Købte forskere, nedsabling af resultater og datafifleri sker også i Danmark, lyder det fra flere forskere.

(© ColourBox)

Forskere på de danske universiteter er nogle af dem, vi danskere har allermest tillid til. Det viste en undersøgelse, som Undervisnings- og Forskningsministeriet fik lavet tilbage i 2017.

Vi har altså langt større tillid til forskere end til politikere og journalister.

Men måske bør vi også tage de kritiske briller på, når vi læser om de nyeste resultater fra videnskabens verden. Nyere forskning peger nemlig på, at så snart industrien støtter forskning med penge, er der større sandsynlighed for, at resultaterne ender med at være til fordel for virksomheden.

Med andre ord, så gør mange af de store virksomheder inden for brancher som medicin, fødevarer og kemi, hvad de kan for at påvirke forskere og deres resultater i en retning, der er til fordel for virksomhederne.

Her er seks af de kneb, som industrien bruger for at skubbe forskningen i den retning, de gerne vil have.

1

Industriens penge bestemmer, hvad der forskes i

(Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix) (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Sidste år fik de danske universiteter mere end en milliard kroner i tilskud til forskning fra danske og udenlandske virksomheder, viser tal, DR Viden tidligere har fået tilsendt fra Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Oveni det skal du så lægge mange milliarder fra de store private fonde. Men hvorfor giver virksomheder som Novo Nordisk, Arla eller Lundbeck så mange penge væk?

Noget tyder på, at pengene er givet godt ud. Ikke nok med virksomhederne oftere får fordelagtige forskningsresultater ud af deres støtte, så får de også muligheden for at stille de overordnede forskningsspørgsmål.

Og det betyder, at de på mange områder kan sætte retningen for en stor del af den forskning, der bliver bedrevet her i Danmark.

- Kan man få lov at stille det indledende spørgsmål, kan man definere, hvor kræfterne skal sættes ind. Ikke for at beklikke kvaliteten af forskningen. Den, der betaler, bestemmer musikken. Og det behøver ikke at være dårlig musik, men en bestemt slags musik, sagde Christoph Houman Ellersgaard, der er lektor ved CBS og forsker i, hvordan Danmarks magt-netværk hænger sammen, i et tidligere interview med DR Viden.

For Andreas Lundh, der er læge og netop forsker i lægemiddelforsøg, er det tydeligt, hvordan medicinalindustrien er med til at sætte retningen for, hvad der overhovedet bliver forsket i.

- Lad os tage et hypotetisk eksempel: Som producent af medicin mod type-2 sukkersyge, er du nok ikke særlig interesseret i at teste virkningen af et kost- og motionsprogram i forhold til medicinsk behandling. For hvad nu hvis resultatet viser, at den ikke-medicinske behandling er lige så effektiv. Det kan resultere i et dyk i salget, siger han.

2

Får egne forskere til at fifle med data

Ved at gentage et forsøg nok gange, kan man få det til at se ud som (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Når effekten af nye lægemidler skal undersøges, inden de kommer på markedet, er forsøgene typisk betalt og udført af medicinalfirmaet bag. På den måde har de indflydelse på, hvilke forsøgsresultater der kommer i offentlighedens lys, fortæller Andreas Lundh.

- Medicinalfirmaet har måske lavet ti forsøg af effekten af deres produkt, men de publicerer kun dem, der viser, at produktet har en positiv effekt, siger han.

De “masserer” med andre ord resultaterne, så de viser et så positivt et billede af deres produkt som muligt, forklarer Mikkel Villum Johansen, der er lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og underviser de studerende i, hvordan de skal bedrive redelig forskning.

Ifølge ham kalder man denne måde at manipulere med resultaterne på for “p-hacking”.

- Hvis du har 18 studier, har du omkring 60 procents chance for, at et af studierne tilfældigvis har en p-værdi på under fem procent, som normalt er den accepterede grænse. Og så undlader du at offentliggøre, at du lavede 17 andre studier, der viste noget andet, siger han og fortsætter:

- Du kan “hacke” din p-værdi mere eller mindre redeligt. Det mest uskyldige er, at du holder øje med p-værdien og sørger for at stoppe dine undersøgelser, så snart den er under fem procent. Er man mere udspekuleret, kan man, hvis man ser, at der er datapunkter, der stikker ud, opfinde en god historie for, hvorfor den data ikke skal med, siger han.

3

Vinkler konklusionen til egen fordel

(© ColourBox)

Det er ikke kun de videnskabelige data, som virksomhederne kan forsøge at påvirke. Også tolkningen af resultaterne kan være i spil, når ny forskning skal offentliggøres, forklarer Christian Gluud, der er læge og leder af Copenhagen Trial Unit, der hjælper forskere med metoder og etik, når de skal lave kliniske forsøg.

- I forsøg, der er sponsoreret af industrien, bliver konklusionerne ofte meget skarpere og mere positive over for virksomhedens præparat. De bliver med andre ord strammet op, og meget ofte er det andre forfattere - såkaldte ghostwriters - der har skrevet den skarpvinklede konklusion, siger han.

Og de hemmelige forfattere er ikke krediteret i selve forskningsartiklen, og det er et problem, mener han.

- Man kan ikke se, at der har været marketing- eller spinfolk ind over artiklen. Det giver mangel på transparens (gennemsigtighed, red.), som jo er et af de vigtigste principper bag videnskaben, siger han.

Ghostwriters er dog ikke det eneste problem, forklarer han. Det sker også, at forfattere der slet ikke har haft noget med forskningen at gøre, får deres navn sat på alligevel.

- Det er også udbredt, at få nogle betydningsfulde navne sat på forfatterlisten, selvom de intet har med forskningen at gøre. De her gæsteforfattere kan give troværdigheden til artiklen, mens de nok får en kontant betaling, for at låne deres navn ud, siger han.

4

Blokerer for udgivelse af resultater

(© ColourBox)

Kan virksomheden hverken få forskerne til at “massere” datasættet eller vinkle konklusionen til deres fordel, kan de i stedet forsøge at bremse for, at enkelte dele af eller hele forskningsprojektet bliver udgivet.

Ifølge Heine Andersen hører vi sjældent om, at virksomhederne forsøger helt at bremse et forskningsprojekt, men det sker af og til.

- En af de første sager, vi så herhjemme, var den såkaldte Dandy-sag i 1999. Tyggegummifirmaet Dandy, der producerer V6, havde indgået et samarbejde med Tandlægehøjskolen i Aarhus for at undersøge effekten af tyggegummiet på huller i tænderne. De kunne ikke vise nogen positiv effekt, og det ville Dandy ikke have offentliggjort, siger han.

Firmaet pressede på, og Aarhus Universitet endte med at bøje sig for presset, og stoppe at resultaterne skulle udgives. Pressen fik dog snerten af det, og det endte med, at der kom så stort pres på universitetsledelsen, at forskningen alligevel blev udgivet.

Sidste år i december forsøgte DSB på samme måde at blokere for, at en rapport, de selv havde bestilt hos Center for Selvmordsforskning, skulle udgives. Efter rapporten havde ligget offentligt på nettet i en dag, blev den af centerlederen pillet ned.

- DSB mente at have betalt for hele rapporten, så ejede de jo i princippet alt dataen. De mente ikke, at de havde fået, hvad de havde betalt for, så de lagde pres på både centerleder og Socialministeriet for at få pillet den ned, forklarer Heine Andersen.

5

Flytter fokus i debatten

(© ColourBox)

Hvis det er umuligt for industrien at påvirke selve forskningen, har de altid mulighed for at påvirke den måde, resultaterne bliver debatteret på i offentligheden.

Det kan de gøre på to måder, der begge sår tvivl om resultaterne: Enten kan virksomheden finansiere forskning, der når frem til en anden konklusion, eller de kan angribe kvaliteten af forskningen.

Og begge strategier er velkendte, forklarer Mikkel Willum Johansen.

- Metoderne blev første gang afprøvet af tobaksindustrien i USA. De fik simpelthen et reklamebureau til at lægge en strategi for dem. De udpegede nogle forskningsspørgsmål, der kunne bruges til at så tvivl om forskningen i sammenhængen mellem rygning og kræft. De sponsorerede så forskning i de spørgsmål, der automatisk ville så tvivl. I dag er det en helt normal fremgangsmåde, siger han.

Herhjemme har Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, oplevet, at taktikken bliver brugt af kemikalieindustrien til at skabe tvivl om, hvor skadeligt kemikaliet glyphosat, der blandt andet bruges i ‘Round up’, egentlig er.

- Industrien har jo en stor økonomisk interesse i at så tvivl om effekterne på vores helbred. Jeg mener, at det formentlig er kræftfremkaldende. Så siger industrien, at det ikke er helt sikkert. Nej, men det er næsten helt sikkert, og det er vel også nok, siger han.

6

Miskrediterer forskere, der leverer 'farlige' resultater

(© ColourBox)

Hvis man ikke kan få fat i bolden, kan man jo altid gå efter manden. Og den taktik benytter virksomhederne sig også sommetider af, forklarer Christian Gluud.

- For to år siden gennemgik mine kolleger og jeg effekten de stoffer, der hedder SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors), som er i antidepressiv medicin. Den gennemgang fik vi utrolig meget kritik for fra medicinalindustrien, siger han og fortsætter:

- Og ikke nok med det, så publicerede Lægemiddelstyrelsen en kritik på deres hjemmeside, hvor de skriver, at de ikke tror på os. Men pengene til at drive styrelsen kommer også primært fra industrien. De dækker 90 procent af udgifterne, siger han.

Også Philippe Grandjean har oplevet, at der er blevet kastet mudder på ham fra industriens side.

- Jeg undersøgte på et tidspunkt, hvordan forurening fra kulkraftværkerne påvirker børn. Det var, da jeg opholdt mig i USA. Først forsøgte de at beklikke metoderne i min forskning. Da det ikke virkede, så lavede de en hjemmeside, hvor de forsøgte at gøre mig til grin og fremstille mig som en idiot, siger han.

7

Køber dygtige forskeres sympati

(© ColourBox)

Især fra medicinalindustriens side har det været udbredt at give forskere og læger gratis rejser og kurser uden at forvente at få noget igen. Men blot bevidstheden om, at man har fået de gaver, kan skabe en positiv grundstemning i forhold til virksomheden på universitetet - og det kan påvirke, hvordan man omtaler dem i sin forskning, forklarer Heine Andersen.

8

Påvirker forsøgsdesign

For at få et produkt til at se bedre ud, kan virksomheden benytte sig af nogle små tricks, der påvirker effekten af produktet i et klinisk forsøg, forklarer Andreas Lundh. Det kan eksempelvis være, at en virksomhed vil vise, at dens antidepressive piller har færre bivirkninger end konkurrentens. Her kan de eksempelvis give en større dosis af konkurrentens medicin, end man normalvis giver, så den dermed resulterer i flere bivirkninger. Omvendt kan de også give deres egen medicin i en mindre dosis, slutter han.

Facebook
Twitter