Sover du sommetider - eller ofte - dårligt?

Så er du langt fra alene. Mere end 40 procent af danskerne lider af søvnbesvær i en eller anden grad, og tallet er stigende. Især blandt unge.

Problemerne kan skyldes alverdens ting: Travlhed på jobbet, for meget kaffe, sygdom eller en festlig weekend, hvor der er vendt op og ned på døgnrytmen.

Men noget tyder også på, at årsagen i mange tilfælde skal findes i en dims, der har sneget sig ind ved siden af os i sengen eller måske endda helt ind under vores hovedpuder.

Det er smartphonen. Den evigt trofaste følger, som omkring 90 procent af os danskere ejer og elsker, er begyndt at frarøve os søvnen.

Næsten en femtedel af os bruger nemlig telefonen midt om natten. For unge mellem 16-25 år er det hver tredje, som hver nat, næsten hver nat eller et par gange om ugen tjekker for eksempel sociale medier eller nyheder, efter de har lagt sig til at sove.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

Af dem, der bruger telefonen om natten, fortæller hele 66 procent, at de ofte sover dårligt eller uroligt.

- Det overrasker mig, hvor stort et problem det her er, siger Naja Hulvej Rod, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Unge er hårdt ramt

Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem, hvor meget deltagerne tjekker deres mobil om natten og hvor dårligt og uroligt, de sover.

- Problemet med at gribe ud efter telefonen om natten - og eksempelvis give sig til at tjekke Facebook eller nyheder - er, at man sætter nogle mentale processer i gang, som kan gøre det svært at falde i søvn igen, siger Naja Hulvej Rod.

Samtidig er forskerne stadig ved at undersøge, hvordan det blå lys fra skærmen påvirker os. Det er mistænkt for at forstyrre hjernens søvnhormon melatonin, så vi får sværere ved at falde i søvn igen. Men det er endnu ikke fuldt afdækket.

Det er særligt blandt unge, at der har været en stigning i antallet af dem, der kæmper med søvnen.

Tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser, at 39 procent af de 16-24 årige mænd anno 2017 var generet af søvnbesvær. I 2007 var tallet 30,6 procent.

For kvinder i samme aldersgruppe ser det endnu værre ud. I 2007 kæmpede 34,8 med søvnbesvær. I 2017 var tallet steget til 49,9 procent.

- Vi har set en massiv stigning i unge med søvnproblemer, og vores undersøgelsen viser altså, at mobilen kan være en del af forklaringen, siger Naja Hulvej Rod.

Øger risiko for dårligt mentalt og fysisk helbred

De fleste af os sover dårligt ind i mellem. Og du har garanteret oplevet, hvad bare en enkelt nats dårlig søvn kan gøre ved blandt andet din koncentration og dit humør.

Men en nat eller to hist og pist betyder ingenting. Kroppen kommer stærkt tilbage, så snart den gode søvn gør det.

Problemerne opstår, hvis der bliver tale om en varig adfærd, forklarer Naja Hulvej Rod.

- Vi ved fra en række undersøgelser, at dårlig søvn over længere perioder kan gå ud over det mentale helbred. Der er for eksempel en øget risiko for depression.

Også i fysikken kan det sætte sine spor. På sigt hober de potentielle helbredskonsekvenser sig op. Blodtrykket bliver lidt højere, blodsukkerniveauet bliver lidt højere, og risikoen for kronisk sygdom som diabetes type 2 eller blodpropper stiger.

- Krop og hjerne har brug for søvn for at rense og reparere sig selv. Vi har brug for ro. Ellers kan man på sigt have den her øgede risiko, siger Naja Hulvej Rod.

Oplysning er vejen frem

Af de næsten 25.000 tusind danskere, der har deltaget i undersøgelsen fra Københavns Universitet, svarer 72 procent, at de bruger mobilen som alarm.

Og det er jo ganske praktisk. Udfordringen er bare, at jo tættere telefonen er på sengen, desto større chance er der for, at den kommer i brug midt om natten.

Hele 66 procent af dem,der har telefonen ved siden af eller i sengen om natten, tjekker den også.

- Jeg kan sagtens sige: Smid nu bare din telefon ud af soveværelset. Men jeg tror ikke, at det altid hjælper bare at fortælle folk, hvad de skal gøre, hvis de fx er afhængige af deres telefon. Så skal der nok andre midler til, siger Naja Hulvej Rod.