Stor opdagelse: Danske børn finder 10 nye bakteriearter

Skoleelever rundt i landet har opdaget 10 arter af gavnlige mælkesyrebakterier. Det åbner blandt andet muligheden for at udvikle nærende fødevarer.

Udover de 10 nye arter, har eleverne også gjort et stort fund indenfor allerede eksisterende arter, som kan gavne forskere fremover. (Foto: Sanne Vils Axelsen © Astra/ DR)

En landsdækkende bakteriejagt har givet gode resultater.

25.000 skoleelever var sidste år på udkig efter bakterier i den danske natur som en del af et stort forskningseksperiment.

Ud fra elevernes indsamlinger har forskere isoleret og undersøgt tusindvis af bakterier. På den måde har de opdaget 10 hidtil ukendte bakteriearter - alle gavnlige mælkesyrebakterier.

Normalt opdager man cirka én ny art af bakterier om året i Danmark. Så de 10 nye arter er et rigtig godt fund, fortæller Mads Bjørnvad, der er afdelingsleder i den bioteknologiske virksomhed Novozymes, som er med i projektet.

- Nu kommer Danmark på verdenskortet. Det er vi ret stolte af. Og det kan vi takke de mange skoleelevers grundige indsamling af planteprøver for, siger han.

- Vi har fået rigtig meget positiv respons fra de her elever, der gerne vil lære om naturen. Og nu kan vi så give tilbage og sige, at de har faktisk været med til at finde nogle nye arter, som verden kan se.

Kan blive til dyrefoder

Hvad de 10 nye bakteriearter skal bruges til, ved forskerne ikke endnu. Det tager ofte en del år at finde ud af, hvordan nye arter kan benyttes.

I dag bliver mælkesyrebakterier blandt andet brugt til at fremstille kosttilskud og madvarer som ost og yoghurt. Og så kan de bruges til produktion af nærende dyrefoder.

- Vi kender ikke potentialet ved de her nye arter endnu. Men de åbner op for muligheden for at kunne forbedre mennesker og dyrs sundhed, siger Mads Bjørnvad.

- Vi lægger de nye arter ud til offentlig anvendelse, så alle kan prøve dem af i forskellige sammenhænge og finde nogle nye gode egenskaber hos de her arter, fortsætter han.

Elever bliver motiverede til videnskab

Udover at bidrage til forskningen er formålet med indsamlingen, som har navnet Masseeksperimentet 2018, at motivere unge til at interessere sig for videnskab og give dem nogle kompetencer, som samfundet har brug for.

- Det er meget mere motiverende for eleverne, når de finder noget, der faktisk kan bruges i virkeligheden, siger biolog og projektleder hos Astra for Masseeksperimentet, Lene Christensen.

- Eleverne får en rigtig god fornemmelse af, hvad det vil sige at skulle gå igennem sådan et naturvidenskabeligt forløb som det her. Og vi kan se på de feedbacks, vi har fået fra elever og lærere, at det her virkelig har været givende, fortsætter hun.

I eksperimentet har eleverne indsamlet planteprøver og behandlet og analyseret prøverne efter en protokol, inden forskerne har taget over.

- Det er simple og ufarlige analysemetoder. Så vi turde godt lade elever lave dem, siger Lene Christensen.

Finder også andre vigtige arter

Udover de 10 nye arter har eleverne også gjort et stort fund inden for de allerede kendte arter af mælkesyrebakterier.

I 12 af de kendte arter har de nu fordoblet antallet af unikke bakteriestammer – altså grupper af bakterier inden for en bestemt art, som genetisk ligner hinanden.

Det gælder for eksempel den mest kendte mælkesyrebakterie Lactobacillus plantarum, der anvendes til blandt andet medicin og mange fødevarer og kosttilskud.

Den har 313 offentligt beskrevne stammer i hele verden. Men eleverne har fundet 399 nye stammer af arten.

- De her bakteriestammer ligger på frys i banker rundt omkring i verden, så forskere kan kontakte banken og få tilsendt en bestemt bakterie til forskning. For Lactobacillus plantarum har vi nu mere end fordoblet antallet i banken. Det er jeg helt oppe at ringe over, siger Lene Christensen.

Facebook
Twitter