Stor rapport: Alvorlig stigning i brugen af resistensskabende antibiotika

I 2017 faldt danskernes antibiotikaforbrug generelt. Men forbruget steg af de antibiotikatyper, som er vores sidste våben mod multiresistente bakterier. Stik imod planen.

Især på sygehusene blev der i 2017 brugt mere af de typer antibiotika, som eksperterne ellers ønsker at mindske forbruget af, for at undgå multiresistens. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Overordnet set faldt antibiotikaforbruget i Danmark med seks procent i 2017.

Bag det flotte tal ligger dog især et fald i forbrug af penicillin, som ellers er en af de typer antibiotika, der er mindst problematisk i forhold til multiresistens.

Forbruget af flere af de såkaldte bredspektrede antibiotika-typer oplevede derimod ikke samme fald - tværtimod.

I nogle tilfælde skyldtes brugen af den resistensskabende antibiotika kritiske leveringsproblemer med andre typer antibiotika, som ellers er mindre bredspektret.

Det viser en stor rapport, som Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) netop har udgivet.

- Det er positivt at se, at de danske læger udskriver mindre penicillin. Vi kunne godt ønske os at se samme tendens for flere af de bredspektrede antibiotika, siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra SSI, som har været med til at lave rapporten.

For nogle af de bredspektrede antibiotika ses en stigning i forbruget på op til 18 procent på de danske sygehuse. Og det er uheldigt, medgiver Ute Wolff Söniksen, som også sidder i det Nationale Antibiotikaråd.

- Udviklingen går imod dele af den nationale handlingsplan på området, siger hun og henviser til handlingsplanen for Danmarks antibiotikaforbrug fra 2017, hvor et mål er, at penicillin skal udgøre en større del af den samlede udskrevne mængde antibiotika, mens forbruget af bredspektret antibiotika skal falde.

Altså det stik modsatte af, hvad der faktisk er sket.

Penicillin er mildere mod maven

Antibiotikaresistens er et stigende problem. Udviklingen af resistens kan ske, når bakterier møder antibiotika. Derfor er den bedste måde at undgå resistens på, at begrænse forbruget af antibiotika.

Især af de typer antibiotika, som ofte er skyld i multiresistens, nemlig de bredspektrede.

- Men det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal have antibiotika, når man har brug for det. Men vi skal sørge for, at patienterne får den bedste antibiotika mod deres infektion, forklarer Ute Wolff Söniksen.

Den bedste antibiotika er den, der selvsagt slår infektionen effektivt ned. Men er der flere typer, der kan det, gælder det også om at bruge den mindst bredspektrede.

Det skyldes ikke kun, at det mindsker risikoen for resistens.

Ute Wolff Söniksen fortæller, at det ikke er godt at få bredspektret antibiotika for en infektion, der kunne være blevet slået ned med fx penicillin.

- Bredspektret antibiotika er også hårdere for 'de gode' bakterier i vores krop, fx i vores tarmsystem, forklarer hun.

Sygehusene udskriver kritisk antibiotika

Tallene i rapporten viser bl.a., at såkaldt kritisk vigtig antibiotika blev brugt 23 procent af de gange, hvor patienter på de danske hospitaler fik antibiotika i 2017.

Kritisk vigtig antibiotika er de typer antibiotika, der er karakteriseret ved at være de eneste eller et af få våben, lægerne har til at behandle alvorlige eller livstruende resistente infektioner.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen udpeget tre antibiotikagrupper til at være kritisk vigtige, og det er altså blandt disse typer antibiotika, forskerne ser en stigning i forbruget.

Der er tale om antibiotika, der kun bør bruges til infektioner, som er umulige at slå ned med fx penicillin.

Men Ute Wolff Sönksen fra SSI vurderer, at kritisk vigtige antibiotika også blev brugt i tilfælde, hvor man kunne have fundet en anden løsning.

- Vi er overbeviste om, at det her tal kan komme lidt længere ned, uden at det går ud over behandlingerne, fortæller hun.

Leveringsproblemer skabte mangel

Især to typer kritisk vigtig antibiotika steg i 2017. Det var to såkaldte β-lactamantibiotika, hvor forbruget steg med hhv. seks og 18 procent på de danske sygehuse.

Og det skyldes primært ikke, at flere fik livstruende infektioner, som kun kunne behandles med netop de to typer antibiotika, vurderer Ute Wolff Söniksen.

- Det skyldtes, at der var et ikke-kritisk antibiotikum, som der var leveringsvanskeligheder med. Og når hospitalerne ikke kunne få det, var de nød til at bruge alternativerne, som altså var de to kritiske typer.

Leveringsvanskelighederne opstod, da en stor producent havde et længerevarende produktionsnedbrud, og det samtidig ikke var muligt for andre producenter at dække det hul, der opstod.