Sund donorafføring kan blive fremtidens medicin

Flere steder i Danmark bruges donorafføring nu til behandling af enkelte lidelser.

I fremtiden kan rask afføring måske hjælpe på sygdomme som diabetes eller være et våben i kampen mod antibiotikaresistens.

Du har sikkert hørt om organ- og hårtransplantationer. Men hvad med transplantation af afføring? I dag står der frysere med menneskeafføring på flere danske hospitaler, for donorafføring kan afhjælpe flere sygdomme.

- Jeg tror, at tarmbakterier på sigt vil revolutionere dele af vores medicinske behandling, siger postdoc Henrik Munch Roager, der forsker i tarme og ernæring på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Tarmbakterier hjælper med at fordøje den mad, vi spiser. De producerer livsvigtige vitaminer, og de er med til at regulere vores immunsystem.

- Men tarmbakterierne er også i tæt kontakt med det nervesystem, som omgiver tarmene, og de nerver kommunikerer direkte med hjernen. Det betyder, at tarmen potentielt har en stor indflydelse på, hvad der sker i resten af kroppen, siger Henrik Munch Roager.

Fordi det kan være svært at få hjernen til at ændre aktivitet ved hjælp af medicin, så er der måske håb for, at man ved at påvirke tarmmikrobiotiaen (den samlede mængede af bakterier i tarmen) også kan påvirke vores mentale sundhed, mener han.

Afføringsblanding hjælper alvorligt syge patienter

De behandlinger, du i dag kan få med tarmbakterier, er stadig i de indledende faser. Men ifølge Henrik Roager vil det ”kun” tage omkring ti år, før donorafføring for alvor begynder at blive brugt på danske hospitaler.

På Hvidovre hospital kan du allerede nu få behandling med tarmbakterier, hvis du har en infektion med den potentielt dødelige bakterie clostridum, som forårsager diarré og tarmbetændelse. Transplantationen består dog ikke ”ren” afføring men donorafføring, der er blandet med saltvand.

På Hvidovre Hospital har man behandlet 146 clostridium-patienter med en afføringsblanding. Omkring to tredjedele af patienterne blev raske.

Også på privathospitalet Aleris Hamlet i Aarhus arbejder man med afføringstransplantation. Sammen med Aarhus Universitetshospital er Aleris Hamlet ved at udvikle en afføringspille, som er lavet af koncentreret bakteriemateriale fra en rask donor. Pillen er målrettet patienter med blødende tyktarm og skal tages op til 25 gange i døgnet.

Arbejde til et helt århundrede

Morten Helms er overlæge og forsker på Hvidovre Hospital, hvor han lige nu er i gang med et forsøg, der sammenligner tarmbakterier fra mennesker med en bakteriekultur, der er dyrket i et laboratorie.

- Hvis det viser sig, at de to er ligeværdige, så har vi potentiale for at lave en mere sikker behandling med bakteriekultur i stedet for afføringstransplantation, siger han.

Resultaterne af forsøget forventes næste år, men det er næppe i 2019, at vi får løst udfordringen med afføringstransplantationer.

- Jeg tror, det kommer i faser. Med behandling af clostridium vil vi inden for de næste år for alvor begynde at forstå det. Men når man udvider behandlingen til andre sygdomme, så tror jeg, der er arbejde til de næste hundrede år, fortæller han.

Morten Helms peger på diabetes, overvægt og behandling af infektioner forårsaget af antibiotika-resistente bakterier som nogle af de problemer, der måske kan løses med tarmbakterier i fremtiden.

- Det er langt ude i fremtiden, men der sker noget, siger han.

I nedenstående animerede forklaring kan du se, hvordan fordøjelsen fungerer. Slå eventuelt lyden til og klik rundt i grafikken.

Facebook
Twitter