Svært ved at styre din brandert? Forskere finder din indre bodega-dæmon

Signaler i hjernen styrer måske, hvor god du er til at stoppe drukturen, mens den stadig er god. Sådan er det i hvert fald hos mus.

(Arkivfoto) Skal du altid lige have én til? Så er signalerne et særligt sted i din hjerne måske forvirrede. Det viser forsøg med mus. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

De fleste kender en, eller er én af dem, hvor en druktur praktisk talt ikke har nogen naturlig ende.

De kan blive ved og ved og bliver ikke, som mange andre, advaret om af kroppen med træthed, kvalme eller dårligt humør, at nu er det tid til at sige nej til et shot mere og gå hjem.

Og det kan der måske være en biologisk forklaring på.

Forskere ved blandt andet University of Califorania Santa Barbara har nemlig i mus lokaliseret en særlig "bremsemekanisme", der hjælper med at styre uhæmmet druk.

Neuroforsker Karen Szumlinski, der simpelthen forsker i druk, og hvordan det stresser hjernen, foreslår i sin nyeste forskning, at en særlig neurobiologisk mekanisme måske styrer den adfærd.

Signalsystem i hjernen siger stop

Hun har sammen med sit forskerhold fundet en mekanisme i en lille del af hjernen, som kaldes "bed nucleus of the stria terminalis" (BNST) - i øvrigt ikke noget, man skal forsøge at udtale midt i en brandert.

Ideen er, at mekanismen fornemmer alkoholens negative effekter og justerer lysten til at drikke - når altså den virker rigtigt.

Forsøg på mus viser, at når mekanismen ikke virker - ja, så forsvinder hæmningerne, og man fortsætter med at drikke.

- Hvis du bliver en smule nervøs af at blive lidt fuld, så gør BNST sit arbejde, siger hun i en pressemeddelelse.

BNST signalsystemet er blandt andet forbundet til amygdala, der styrer frygt og nervøsitet og andre centre som tager sig af belønning og motivation.

Noget udover tolerance styrer

Forsøgene viser ifølge Karen Szumlinski, at der er en sammenhæng mellem, hvor fulde vi er, og hvordan vi drikker efterfølgende.

- Selvom musenes adfærd fortæller os, at de er spritstive, føler de sig måske ikke sådan. Eller måske føler de sig fulde, men oplever det ikke som noget negativt, siger hun.

- Deres opfattelse af deres berusede tilstand passer ikke med deres lyst til meget alkohol, og hvor meget de drikker. Og det kan have noget at gøre med, hvordan deres BNST fungerer.

Resultatet af forskningen passer ikke godt ind i den almindeligt accepterede idé om, at ens evne til at kunne holde til at drikke alkohol, er styret af ens alkoholtolerance, siger Karen Szumlinski.

Stillet et interessant spørgsmål

Og der kan måske være noget om snakken, forklarer alkoholforsker ved Syddansk Universitet Janne Tolstrup.

- Det er ret interessant. Vi kender allesammen nogen, der, når de begynder at drikke, ikke stopper igen. Hvor vi andre holder inde, siger hun.

- Det er en hypotesegenererende undersøgelse, som stiller spørgsmålet: Kan det, at nogen ikke kan stoppe, måske forklares af de her signaler i hjernen?

Man kan forestille sig et lægemiddel

Ifølge Janne Tolstrup er forskningen mest interessant på længere sigt. For hvis det forholder sig sådan, at et bestemt signalsystem i hjernen styrer det her, kan lægerne i teorien lave noget medicin, der kan ramme det.

- Vi kan lede efter det her system i mennesker. Og ultimativt i sidste ende kunne vi udvikle lægemidler, der retter sig mod den mekanisme, siger hun.

- Hvis man kunne ramme noget, hvor man godt kan drikke socialt, men er i stand til at styre det, det ville være spændende.

Der har tidligere været midler på markedet, som forsøgte at styre lysten til druk. Det slog aldrig an, forklarer Janne Tolstrup.

Biologien er i førersædet

Hun advarer håbefulde om at sætte næsen op efter en brandert-kur for hurtigt, for den nye forskning er stadig på musestadiet - og dermed er der lang tid til, at det kan blive afprøvet på mennesker.

Samtidigt minder hun om, at der nok er flere ting, der spiller ind i vores adfærd, når det kommer til alkohol. Og at vi nogen gange må overgive os til biologien.

- Adfærd er ikke nødvendigvis noget, man styrer med sin vilje. Ofte i mindre grad, end man tror. Biologien sidder ofte i førersædet.

Den nye forskning er udgivet i The Journal of Neuroscience i sidste uge.

Facebook
Twitter