Svensk teori: Høje dødstal i Sverige skyldes især, at kun få udsatte døde af influenza i 2019

Jeg køber ikke teorien, siger dansk professor.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell mener, at en stor del af det høje, svenske dødstal i staten af corona-pandemien kan forklares med en mild influnzasæson i 2019, hvor få udsatte døde. . (Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT © Scanpix)

Mens antallet af personer, der bliver konstateret smittet med coronavirus, de seneste uger er steget herhjemme, ser vores svenske naboer ud til at have fået sin smittekurve under kontrol.

Der er da også ros til svenskerne fra den danske professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen.

- Det ser ud til, at Sverige har fundet en bæredygtig strategi, som Danmark og andre lande bør se mod, siger hun.

Tidligere har Sverige ellers fået kritik for sin corona-strategi, som har været mere lempelig end for eksempel den danske.

Især fordi svenskerne i pandemiens første måneder oplevede et markant højere dødstal end mange andre lande. Blandt andet Norge, Danmark og Finland.

Men nu mener den svenske pendant til Søren Brostrøm, statsepidemiolog Anders Tegnell, at have en del af forklaringen på, hvorfor det svenske dødstal var så højt i forhold til de andre nordiske landes.

- En rapport viser, at der er en stærk sammenhæng mellem en lav overdødelighed af influenza og en høj overdødelighed af covid-19, siger Anders Tegnell til det svenske medie Dagens Nyheter.

Teorien kaldes ‘dry tinder’. På dansk ‘tørt tønder’ eller ‘tørt brændstof’.

Kort forklaret går teorien ud på, at Sverige i 2019 oplevede en mild influenza-sæson, hvor mange af dem, der normalt ville være døde, ikke døde.

Derfor var mængden af personer i risikogruppen for at dø af covid-19 større, end den ville have været under en normal eller hård influenzasæson.

Med andre ord var det mere ‘tørt brændstof', som ventede på at blive antændt af en gnist.

"Jeg køber den ikke"

Rapporten, som Anders Tegnell henviser til, er lavet af tre økonomi-forskere, der erklærer, at de fra starten har været “meget skeptiske” overfor lockdown-tiltag under covid-19.

Der er tale om et såkaldt ‘working paper’, der endnu ikke har været gennem peer review, som er den proces, hvor andre forskere vurdererer en undersøgelse, før den bliver udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Ifølge rapporten kan 25-50 procent af de svenske covid-19-dødsfald forklares med ‘dry tinder’-teorien.

Men den køber Lone Simonsen ikke.

- Jeg kan simpelthen ikke se, at de svenske dødstal skulle have en direkte kobling til influenza, siger hun.

Lone Simonsen medgiver, at en del af dødsfaldene skyldes det, der i hendes fag kaldes ‘harvesting’ - altså høst.

Det betyder, at en sygdom i højere grad tager livet af personer, som i forvejen er ældre eller svækkede, end af yngre og raske personer.

- Men en influenza angriber 5-10 procent af de ældre per sæson. Chancen for, at det er de samme 5-10 procent, der er blevet ramt af covid-19 i udbrud på plejehjemmene, er ikke særlig stor. ‘Dry tinder’ kan godt være en mindre del af problemet, men ikke 25-50 procent, siger hun.

Når Lone Simonsen taler om plejehjem, skyldes det, at svenske plejehjem har været hårdt af mange, større coronaudbrud.

I juli viste en undersøgelse, at myndighederne i Sverige ikke havde været gode nok til at beskytte mange af landets plejehjemsbeboere mod covid-19.

Blandt andet andet var der problemer med hygiejne og smittebeskyttelse. Og nogle steder fik de ældre ikke tilbudt ilt, selvom de havde brug for det.

- Jeg mener, at det især har været problemerne på plejehjemmene, der var årsag til det høje antal døde i Sverige. Anders Tegnell var også ude at undskylde for det, og siden har man fået styr på situationen, siger Lone Simonsen.

"Det kan ikke udelukkes"

Professor i virologi på Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan, er mere positivt stemt overfor ‘dry tinder’-teorien, end Lone Simonsen.

- 25-50 procent lyder af meget, men det kan ikke udelukkes. Hvis der har været en under-dødelighed i den modtagelige gruppe under influenza-sæsonen året før, er det ikke mærkeligt, at mange i den gruppe vil dø, siger han.

Han understreger dog, at der er tale om en teori, og at der kan være mange andre ting, der spiller ind på, at Sverige oplevede en høj dødsrate tidligere i pandemien.

Udover ‘dry tinder’ nævner undersøgelsen selv 15 andre mulige teorier, der kan have haft en indvirkning.

En af dem er Sveriges mere milde lockdown-strategi. De tre økonomi-forskere tror dog, at den kun er ansvarlig for en mindre del af dødsfaldene.

De foreslår selv, at det gælder for mindre end 25 procent.

Derudover fremhæver de teorier, som at Sverige har en større andel af immigranter, end de øvrige nordiske lande, og at Sverige har flere ældre i pleje generelt.

- Et andet interessant punkt er, at de skriver, at Sverige måske er hurtigere til at tælle et dødsfald som covid-19-relateret. Det så vi tidligere i pandemien med Belgien, der havde dobbelt så mange dødsfald, som andre lande, fordi de registrerede det hver gang, det mindede om covid-19-symptomer, siger Søren Riis Paludan.

Han hæfter sig dog ved, at undersøgelsen ikke går i dybden med de fleste af teorierne.

- Vi mangler stadig en del undersøgelser, før vi kan kalde det andet end teorier, siger han.

Forsamlings-forbud er afgørende

Spørger man Lone Simonsen, hvorfor svenskerne i dag ser ud til at fået styr på smittekurven og dødsraten, er hun ikke i tvivl.

- Det skyldes især deres forbud mod forsamlinger på over 50 personer.

Da Danmark den 12. marts lukkede ned for skoler, uddannelser, arbejdspladser og institutioner, gjorde svenskerne ikke så meget andet end at indføre hygiejneråd og anbefalinger om afstand.

Men den 28. marts indførte Sverige et forbud mod forsamlinger på over 50 personer, som har varet ved lige siden.

I mellemtiden løftede vi i Danmark grænsen til 100 personer, inden statsminister Mette Fredriksen på et pressemøde fredag meldte ud, at den igen vil blive sænket til 50 personer.

Noget, som Lone Simonsen sammen med to kolleger har sendt en anbefaling til Sundhedsstyrelsen om for få dage siden.

- Vi ved, at det her er et virus, der spreder sig ved super-spredning. At det er 10 procent, der giver 80 procent af smitten videre, siger Lone Simonsen, der glæder sig over, at myndighederne nu har sænket forsamlingsforbuddet til 50 igen.

Facebook
Twitter