Tager Hollywood fejl? Sådan vil det foregå, hvis du gik langsomt væk fra en eksplosion

En cool eksplosionsvandring kan være farlig i virkeligheden.

Desperado er en af mange actionfilm, hvor vi ser skuespillere være forholdsvis tæt på en eksplosion, mens de går væk fra den uden at kigge tilbage. (© Mary Evans/AF Archive/Columbia Pictures/Scanpix)

Hårde helte kigger ikke tilbage på eksplosioner. Det er efterhånden en uskreven regel i action- og superheltefilm.

Helten skal helst bevæge sig langsomt væk fra eksplosionen, mens han eller hun kaster et cool blik ind i kameraet og på intet tidspunkt kigger tilbage på ildshowet bag sig.

Det ser fedt ud på film, men hvordan vil det egentlig se ud i virkeligheden? For hvor tæt kan du være på eksplosionen, og hvor sikkert er det egentlig?

Det kan Peter Hald hjælpe os med at svare på.

Han er sprængstofekspert, forsker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

- Det har en voldsom coolhedsfaktor at vandre væk på denne måde fra en eksplosion, siger Peter Hald.

Han understreger, at visse dele af manøvren faktisk ikke er helt urealistiske. Men der er nogle faktorer, der kan gøre det svært for dig at bevare det hårde ansigtsudtryk, og så er der faktorer, der endda gør det farligt.

Trykbølger er ikke det store problem

I filmen Desperado (topbilledet) ser vi skuespillerne Antonio Banderas og Salma Hayek være forholdsvis tæt på eksplosionen, mens de går væk fra den.

Hvor tæt, de er på, er svært at svare på, da kameraet kan snyde. Spørgsmålet er, om de – hvis det havde været et virkeligt scenarie - er for tæt på eksplosionen i forhold til den varme og trykbølge, der opstår.

- Under en eksplosion opstår der er en kemisk reaktion, som skaber varme og gas, og der skabes en trykbølge fra gassen, siger Peter Hald og fortsætter:

- Men du skal faktisk ikke så langt væk fra en eksplosion, før trykbølgerne og varmen ikke længere er farlige. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget sprængstof der er tale om, men fareområdet fra selve trykbølgen er ofte ikke så stort. Det samme gælder med varmestrålingen, siger han.

Så den del af vandringen fra eksplosionen er ikke helt urealistisk. Og Banderas og Hayek vil formentlig ikke vælte omkuld på grund af trykbølgen.

- Desuden er det faktisk en god idé, at de går og ikke løber. Sikkerhedsmæssigt er der nemlig større risiko for at falde, hvis man løber, siger Peter Hald.

Fragmenter kan gøre stor skade

Ét er, om du mærker varmen og trykbølgen. Noget andet er, om du bliver ramt af fragmenter under vandringen.

Her er det bestemt ikke ligegyldigt, hvad det er for noget, som bliver baldret i stumper og stykker, og hvad det er for noget sprængstof, der bliver brugt til formålet.

- Hvis det for eksempel er en bil eller en bygning, du sprænger i luften med en almindelig håndgranat, så er der en temmelig stor risiko for, at du bliver ramt af et fragment under eksplosionen, når du står så tæt på, som de ofte gør i film, siger Peter Hald.

Det kan være et sprængstykke fra selve håndgranaten, eller det kan være et fragment fra det, som bliver sprængt i luften, du bliver ramt af.

Står du inden for 20 meter, kan det være dødeligt.

- Med en almindelig håndgranat, vurderer man, at der inden for 20 meter er 50 procent sandsynlighed for at blive ramt af et fragment, der skader dig alvorligt, siger Peter Hald.

- Derudover har man ved normale håndgranater en meget længere sikkerhedsafstand på 200 til 300 meter, hvor du risikerer at blive ramt, fortsætter han.

Her i videoen kan du se og høre fragmenter blive slynget ud af en eksplosion.

Du får ondt i ørerne

Udover at du risikerer at blive ramt af et fragment, er der også en risiko for, at du får ondt i ørerne – nok til ikke at kunne bevare et cool blik for kameraets skyld.

- Er du tæt nok på, får du trykket trommehinderne ind, siger Peter Hald.

- Men er du ude i det åbne, kan lyden slippe væk. I tilfældet med Antonio Banderas og Salma Hayek vil de formentlig få ondt i ørene og få en grim tinnitus, som med lidt held går væk igen, fortsætter Peter Hald.

Han forklarer, at bragene på film ofte er meget dybe og rumlende, hvilket ikke hænger sammen med virkeligheden.

- I den virkelige verden vil du i stedet opleve meget skarpe smæld, når sprængstof detonerer, siger han.

Meget mere benzin i film

I film skal det helst se vildt og ekstremt ud, når noget sprænger i luften. Derfor ser vi altid en kæmpe sky af ild, når det sker.

Men det skal du ikke forvente at se i virkeligheden.

- Når de laver film, bruger de ganske lidt sprængstof og så en helt masse benzin, fordi det skal se flot ud. Det er ren og skær filmtricks, og lyden bliver lagt på bagefter, siger Peter Hald.

- Ved virkelige sprængninger, kan du knapt nok nå at se ildkuglen med det blotte øje, med mindre du er oppe i flere hundrede kilogram sprængstof. Der kommer bare en masse røg og støv ud af det, fortsætter han.

Optager du eksplosionen, kan du stoppe filmen det rigtige sted og dermed se ildkuglen.

Her kan du se, hvordan det ser ud, når en pansermine blive sprængt i luften. Eksplosionen indeholder otte kilogram trotyl, som er nok til at skade en kampvogn.

Facebook
Twitter