Tarmbakterier fra raske børn kan forebygge mælkeallergi

Forsøg viser, at tarmbakterier fra raske børn beskytter mus mod deres allergi over for komælk.

Spædbørn bliver født stort set uden bakterier i tarmen. Derfor er det vigtigt, at barnet udsættes for bakterier de første leveår. (© (c) Colourbox & DR)

Mælkeallergi er den mest almindelige fødevareallergi hos børn. Ifølge Astma-Allergi Danmark udvikler 2-3 procent af danske spædbørn allergi mod mælk i løbet af deres første leveår.

Allergien opstår, fordi immunsystemet tror, at det skal bekæmpe proteinerne i mælken. Hvorfor, immunforsvaret tror det, findes der ikke nogen endelig forklaring på. Men noget tyder på, at tarmbakterier - i hvert fald i nogle tilfælde - kan spille en rolle.

En undersøgelse, der denne uge blev udgivet i tidsskriftet Nature Medicine, er med til at styrke den formodning. Den viser nemlig, at transplantation af tarmbakterier fra raske spædbørn til mus beskytter musene mod mælkeallergi.

- Der er flere forskningsforsøg, der har vist, at en sund tarmmikrobiota beskytter mod allergi i dyremodeller, og det her projekt er med til at vise, at tarmmikrobiotaen spiller en vis rolle i forhold til, om man udvikler allergi, siger Katrine Bækby Graversen, der er ph.d.-studerende på DTU Fødevareinstituttet, hvor hun arbejder på et projekt om netop tarmbakterier og komælksallergi.

Mus fik livstruende reaktion

Det er forskere fra blandt andet University of Chicago, der står bag undersøgelsen. De har transplanteret fæces fra fire spædbørn med mælkeallergi og fæces fire raske spædbørn ind i grupper af mus på 4-12 individer, som var født i et sterilt miljø uden bakterier.

Forskerne havde gjort musene allergiske overfor komælk.

Forsøget viste, at de mus, som modtog tarmbakterier fra de allergiske børn, fik anafylaktisk shock (en livstruende reaktion ifm. allergi, som kun optræder sjældent hos mennesker) efter at være blevet udsat for komælk. Det samme gjorde en kontrolgruppe, som ikke modtog bakterier.

Men de mus, som fik tarmbakterier fra raske spædbørn, oplevede ingen allergisk reaktion.

- Hos mennesker ved vi, at tarmmikrobiotaen er anderledes hos raske end hos syge individer. Her viser forskere, at de ved at overføre tarmbakterier fra mennesker kan ændre dyrenes risiko for at udvikle allergi og dermed, at der er en årsagssammenhæng mellem bakterier og allergi, siger Katrine Bækby Graversen.

Hun understreger dog, at det er nødvendigt med forbehold. For eksempel kan vi ikke bare sammenligne mus og mand.

- Der ligger millioner af års evolution til baggrund for, at menneskers tarmmikrobiota ser ud, som den gør. Og det samme med musenes. Alene i overførslen fra menneske til mus dør en masse bakterier, siger hun.

Det er også vigtigt at huske på, at musene har levet i sterilt miljø, hvor deres immunsystem ikke er blevet modnet.

- Men det gør det samtidig stærkt, at man kan se forskel på musenes reaktion, alt efter om de har fået bakterier fra de raske eller fra de allergiske spædbørn, siger hun.

Vaginal fødsel og amning spiller en rolle

Henrik Munch Roager, som forsker i tarmbakterier på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, har også kigget på undersøgelsen.

Han hæfter sig først og fremmest ved, at den er med til at understrege, at tarmbakterier spiller en rolle for, hvordan vores immunforsvar udvikler sig:

- Det underbygger vores viden om, at de bakterier, vi udsættes for tidligt i livet, er afgørende for, om vi udvikler allergier, siger han.

De otte spædbørn i forsøget var alle født ved kejsersnit og var alle blevet ammet mindre end 14 dage. Selvom “kun” fire af dem havde udviklet mælkeallergi, kan både fødsel og amning være medbestemmende for, om vi udvikler allergi, fortæller Henrik Munch Roager.

Vagnial fødsel er nemlig med til at sikre, at der bliver overført bakterier fra mor til barn. Og i modermælk er der, ifølge Henrik Munch Roager, særlige kulhydrater, som fremmer gavnlige tarmbakterier i spædbørn.

- Jeg tror, at det er afgørende, at børn så vidt muligt bliver ammet, siger han.

Skidt er godt

Det er ikke kun amning og fødsel, der kan spille en rolle i forhold til, om vi udvikler allergi. Også mængden af bakterier, vi udsættes for, kan have betydning.

Det kaldes hygiejnehypotesen. Forskning har i de senere år vist, at det er vigtigt for børn at komme i kontakt med en masse forskellige bakterier. Især mens de er helt små.

I 2016 viste et stort studie blandt andet, at børn, der vokser op landet, har langt mindre risiko for at udvikle astma og allergi end børn, der er vokset op i byen.

- Et rent miljø er ikke nødvendigvis det bedste miljø. Forskning viser for eksempel, at børn, der vokser op med søskende, og børn, der er i kontakt med dyr, har mindre risiko for at udvikle allergi, fordi de er i kontakt med flere bakterier, siger Katrine Bækby Graversen.

På verdensplan stiger forekomsten af allergi. Både blandt børn og voksne. Og især i den vestlige del af verden.

At vi lever mere sterilt i byerne, kan være én af årsagerne.

- Jeg tror generelt, at det er ændringer i vores livsstil, der er årsag til stigningen. Vi bor anderledes, spiser anderledes og bruger mere antibiotika, siger Henrik Munch Roager.

Allergi er oftest arveligt betinget. Derfor er det heller ikke alle bybørn, der udvikler allergi eller alle landbørn, der forbliver fri for allergi.

Men netop livsstil og tarmbakterier kan være nøglen til at finde ud af, hvorfor nogle mennesker, som er genetisk disponerede, aldrig udvikler allergi, mens andre gør.

Facebook
Twitter