Teenagemødre har større sandsynlighed for at få børn med adhd

Det skyldes nok, at folk med adhd får børn tidligere, siger danske forskere.

Når yngre mødre har højere risiko for at få børn med adhd, er det altså ikke, fordi de er dårlige mødre. Men snarere, fordi mennesker med adhd typisk får børn tidligere. (© Maria Sbytova / Colourbox)

I en ny, stor undersøgelse har australske forskere kigget på sammenhængen mellem en række sygdomme, og hvornår kvinder føder deres første børn.

Ud over risikoen for, at dit barn får autisme, en spiseforstyrrelse eller skizofreni, undersøgte forskerne, om der er en sammenhæng mellem, hvornår kvinder får børn og risikoen for at få et barn med adhd.

Og det viste sig, at der var en klar sammenhæng.

Kvinder, der får deres første barn inden de er fyldt 20 år, har markant større risiko for at få et barn med adhd, end kvinder der først får børn senere i livet.

Det resultat kommer ikke bag på Christina Mohr Jensen, der er lektor og psykolog ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet og til daglig arbejder med adhd-ramte børn.

- På en måde er jeg ikke så overrasket. Det er jo et spændende studie, men det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt det var, fordi mor var ung, eller fordi hun havde mange adhd-symptomer, siger hun og fortsætter:

- Vores nuværende viden understøtter nok mest, at sammenhængen kan forklares af genetik.

Forskere kigger på sammenhænge, ikke årsager

Som Christina Mohr Jensen siger, er det vigtigt at bemærke, at den australske undersøgelse ikke kommer med nogen forklaring på, hvorfor de unge mødre stikker ud i de her tal.

Forskerne bag har blot analyseret en stor mængde data - helbredsoplysninger fra hele 220.685 kvinder er kørt gennem deres talmaskineri. Men de har altså kun kigget efter genvarianter, der kan være involveret i adhd hos børnene - ikke hos mødrene. Derfor kan de ikke sige noget om årsagssammenhængen.

Den danske forsker mener dog, at hun har en mulig forklaring på sammenhængen mellem unge mødre og adhd hos deres børn.

- Piger og drenge, der har adhd, har større sandsynlighed for at blive teenageforældre. Et af kernesymptomerne ved adhd er nemlig mere impulsivitet og problemer med at overskue langtidskonsekvenserne ved dine valg, siger hun og fortsætter:

- Det kan jo resultere i, at du ikke lige får taget din p-pille hver dag - eller glemmer lige at få brugt kondom. Tidligere forskning har dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem at have adhd og blive forælder tidligt.

Adhd er arveligt

De nye australske tal er nemlig, ifølge Christina Mohr Jensen, endnu en indikation på, at adhd primært er noget, du arver.

En stor dansk undersøgelse, der udkom i november sidste år, kunne da også fastlå, at adhd i høj grad er arveligt. De danske forskere undersøgte arvemassen hos 20.183 personer med adhd og 35.191 uden - og de sammenlignede gener hos både børn og deres forældre. På den måde kunne de se, hvilke gener der er særlige for folk med lidelsen.

Og ifølge Ditte Demontis, lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, viste de, at adhd primært er en arvelig sygdom.

- Vi har i lang tid vidst, at adhd har en arvelighed på 70-80 procent. Og hvad betyder det så? Jo, når man kigger på risikofaktorer for at få en bestemt sygdom, så summer man altid op til 100 procent. Og omkring 70 procent af de her faktorer kan vi forklare genetisk, siger hun og fortsætter:

- I vores studie fandt vi blandt andet ud af, at lidt under halvdelen af den genetiske risiko skyldes genetiske varianter, der forekommer ofte i den danske befolkning. Personer med adhd har altså været uheldige og har fået en større mængde af disse varianter i arvemassen sammenlignet med personer uden sygdommen.

De danske resultater afliver, ifølge Christina Mohr Jensen, mange af de fordomme om, at adhd skyldes dårlig opdragelse. Noget hun jævnligt møder. Men hun frygter, at den australske forskning kan blive tolket modsat.

- Jeg kan godt blive bange for, at adhd igen bliver misforstået som en problemstilling, der skyldes sociale problematikker og ikke som en primært arveligt og neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, siger hun.

Den bekymring deler Ditte Demontis.

- De her resultater kan få det til at se ud, som om at vi ved at rådgive unge piger om, at de skal vente med at få børn, så falder risikoen for at få adhd. Det passer simpelthen ikke. Man kan ikke forebygge adhd blot ved at vente med at få børn til senere i livet, siger hun.

Alt det du ikke kan arve

Når arveligheden af adhd ligger på op imod 80 procent, betyder det, at der er 20 procent tilbage, som skyldes noget andet end vores gener.

Christina Mohr Jensen peger på, at det primært er, mens barnet ligger i mors mave eller ved fødslen, de her miljøpåvirkninger sker.

- Der er en del undersøgelser, der peger på, at eksempelvis lav fødselsvægt giver øget risiko. Det samme gælder for tidlig fødsel. Bliver du desuden udsat for bly og andre miljøgifte, mens du ligger i mors mave, er der også forskning der peger på en øget risiko. Og endelig peger forskning også på, at autoimmunne sygdomme hos moderen giver øget risiko, siger hun.

Men så snart barnet er født, er det stort set afgjort, om barnet får adhd eller ej. Der er i hvert fald ikke undersøgelser, der aktuelt kan påvise, at opdragelse eller kost har noget med årsagen til adhd at gøre, forklarer Christina Mohr Jensen.

- Det vi kan sige, er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes forskning, der viser, at adhd skyldes dårlig opdragelse, for meget sukker, gluten eller alle mulige andre diæter. Det betyder ikke, at opvækstmiljøet ikke er vigtigt for barnets udvikling. Men vi skal nok nærmere tænke, at forældre til et barn med adhd skal være ekstra gode til at støtte, vejlede og hjælpe deres barn, siger hun.

Bygger en lille smule på vores viden

Den australske undersøgelse ser altså ud til at bekræfte de danske resultater, men har den egentlig givet os ny viden?

Ja, en smule, lyder det fra Ditte Demontis, der forklarer, at australierne har kigget på en række adfærdsmønstre, som hendes forskningsgruppe ikke selv fik undersøgt.

- De har kigget på en række ekstra karaktertræk - eksempelvis at man rent genetisk kan se en sammenhæng mellem den alder, piger begynder at tage p-piller i og om de har adhd, siger hun.

Undersøgelsen bygger altså ovenpå de resultater, som Ditte Demontis og hendes kolleger udgav sidste år.

Flere rammes adhd

Men når nu adhd hovedsageligt er noget, du arver fra din mor og far, hvorfor ser vi så flere og flere, der bliver diagnosticeret med det? Vi får jo færre børn end tidligere.

Ifølge Christina Mohr Jensen er der en god forklaring på det.

- Vi har meget mere fokus på det i dag. Hos danskere, der er født i 1980’erne og tilbage, er færre diagnosticeret med adhd. Kigger man på senere fødselsårgange, stiger andelen, der har fået stillet diagnosen og modtager behandling, siger hun og fortsætter:

- Men det betyder ikke nødvendigvis, at flere har adhd i dag. Hvis man kigger på adhd på verdensplan, ser det ret ensartet ud. Fem procent af børn og unge og 2-3 procent voksne opfylder de diagnostiske kriterier. Og det ser umiddelbart ikke ud til at have ændret sig over tid, siger hun.

Med andre ord er adhd ikke et nyt fænomen, vurderer Christina Mohr Jensen.

- Det er ikke utænkeligt, at adhd-symptomerne i vores samfund i dag træder tydeligere frem end førhen, fordi der nu stilles anderledes krav til os som mennesker. Vi skal i højere grad kunne planlægge, koncentrere os længe og være mere stillesiddende. Krav som kan være svære at leve op til, hvis man har mange symptomer på adhd, slutter hun.