Kød - sundt eller ej?

Thomas gjorde stenalderkost populær: Nu opfordrer han ikke længere alle til at spise kød

Engang var der status i at spise meget kød. Sådan er det ikke mere.

På forsiden af bogen 'Stenalderkost', der udkom i 2012, står kok Thomas Rode med en hel dyrekølle over skulderen og muskuløse, tatoverede overarme.

Han ligner mere en jægersoldat end en kok.

En rigtig machomand.

Bogen var med til at sætte skub i en populær madtrend, hvor fedt og proteiner fra kød var 'in', mens kulhydrater fra brød, ris, pasta og kartofler skulle kyles ud.

Men trenden er ikke så populær længere, for siden har især klimakrisen sat kød i et dårligere lys.

Særligt oksekød, hvor produktionen udleder rigtig mange drivhusgasser.

Og Thomas Rode kan også godt mærke, at han ofte får et rap over næsen, hvis han i dag træder frem og fortæller om sit kødforbrug.

For det meste får han dog positive tilbagemeldinger, siger han.

- Jeg bruger ikke Facebook så meget mere, for jeg magter ikke de der endeløse diskussioner. Det bringer ikke noget fornuftigt med sig. Der sidder bare 50 overbeviste veganere, som skriver til hinanden i tråden og blivet gejlet op, siger han.

Tendensen til, at kød ikke længere er helt så velanset, genkender Jon Fuglsang.

Han er lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor han underviser og forsker i unges madkultur.

- For bare få år siden var kød stadig et statussymbol, og folk lagde gerne et billede op af en stor rød bøf på Instagram. I dag er det anderledes, siger han og fortsætter:

- Unge er ikke stolte over at spise kød som tidligere. Der er status i at gå uden om kødet, fordi det er sejt at spise mere plantebaseret. Så det er mere billeder af den slags, man lægger på Instagram. Når det er sagt, spiser de unge stadig lige så meget kød, siger han.

I dag er grøntsagsbaseret kost altså 'in'. Men sådan har det ikke altid været.

Kød er for de rige

Langt de fleste af vores retter har navn efter det kød, der er i retten - ikke grøntsagerne.

Kylling i karry, spaghetti med kødsovs eller pølsemix eksempelvis.

Når kødet lægger navn til retterne, skyldes det, at kød stort set altid har været en luksusvare - og dermed et symbol på status og velstand.

Det fortæller Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør i Madens Hus på Det Grønne Museum på Djursland.

- Knapheden har været med til at give kødet status. Går vi tilbage til middelalderen, skulle du tilhøre de meget rige husholdninger, før kødet var en fast del af den daglige kost. Langt de fleste danskere levede mest af grød, brød og tørrede fisk, siger hun.

I middelalderen levede de fleste danskere som bønder, og de holdt selv dyr som køer, får og høns.

Men man holdt ikke dyrene udelukkende for at slagte dem. Koen trak nemlig ploven og gav mælk, og fårene gav uld til tøjet.

Derfor var de meget værdifulde og ikke noget, man bare slagtede.

- Typisk spiste den almindelige dansker mest kød om vinteren, for her var der knaphed på grøntsager. Op til jul slagtede man sine dyr, fordi det var for dyrt at fodre dem med det korn, man også selv skulle leve af gennem vinteren, siger hun og fortsætter:

- Så blev kødet saltet og røget, så det kunne holde sig vinteren igennem.

Hos de rige var det anderledes.

På herregårdene havde man råd til at holde dyr udelukkende for at slagte dem, og man havde lov til at gå på jagt og skyde vildt. Derfor var der stort set kød på bordet hver dag hos overklassen.

Og jo mere kød, desto finere.

Efter Anden Verdenskrig var der kød til alle

Først efter Anden Verdenskrig blev kød noget, de fleste danskere havde råd til at spise til hverdag.

Vi fik køleskabe, supermarkeder og industrilandbrug, der gjorde, at kødet faldt enormt meget i pris.

Det betød, at langt flere danskere - også dem, der ikke tjente så mange penge - fik råd til kød.

Det fortæller Jonatan Leer, der er forsker på professionshøjskolen Absalon, hvor han er specialist i madkultur.

- Agnes, der er stuepige for Varnæsfamilien i Matador og er nederst i hierarkiet, bliver i løbet serien selvstændig og begynder at tjene penge. For hende er det en stor ting, da hun kan servere svinekoteletter for sin familie en lørdag middag. Og børnene får en hver - det er en social præstation, siger han.

Siden 1940'erne har flere og flere danskere fået penge og appetit på kød.

Fra 1994 og frem til 2018 næsten fordoblede danskerne deres forbrug af okse- og kalvekød, viser tal fra Danmarks Statistik.

I dag er der status i lidt - men godt

I dag spiser hver dansker knap et kilo kød om ugen. Og det store forbrug kan være en af forklaringerne på, at kød ikke er i helt så høj kurs længere, mener Jonatan Leer.

- I dag er der status i at spise lidt, men særligt udvalgt kød. Det skal være etisk og bæredygtigt produceret. Og det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man ikke er en grovædertype, siger han.

For 30 år siden var det helt omvendt, fortæller Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.dk.

- For 30 år siden og tilbage i tiden var det et velstandssymbol, at du kunne servere meget kød. I dag er det de ressourcestærke, der har overskuddet til at omlægge maden til mindre kød. Det er dem, der har råd til ikke at spise kød, siger hun og fortsætter:

- Det er blevet en omvendt klasse-ting. Der sker en polarisering i øjeblikket. Det er længere uddannede, der spiser mindst kød.

Madspild vigtigere end kødforbrug

Ideen om at spise særligt udvalgt kød er, præcis hvad Thomas Rode lever efter.

Han driver selv et online-supermarked, hvor kødet kommer fra bæredygtigt landbrug, hvor dyrene har haft det godt, fortæller han.

- Vores måde at prioritere kød på i dag er noget skidt. Det billige, masseproducerede kød smager dårligt og ødelægger naturen. For mig er det vigtigt, at dyrene går på græs og lever så tæt på den måde, de ville leve i naturen, så de kan udleve deres instinkter. En stor del af deres føde bør være naturens eget græs - ikke soyabønner fra Sydamerika, siger han.

Thomas Rode er bevidst om, at kød har fået et dårligt ry de senere år. Derfor skilter han ikke med sit forbrug på samme måde som tidligere.

Han synes dog, at det er lidt ensidigt at give kødet - og især oksekødet - hele skylden for alverdens ulykke.

- På verdensplan bliver der produceret mad nok til halvanden gange verdens befolkning. Alligevel er der nogen, der sulter. Det er, fordi fødevarerne distribueres ulige, og fordi vi smider så meget mad ud. Hvis vi startede med at reducere vores madspild, behøvede vi måske slet ikke at droppe kødet, siger han og fortsætter:

- En anden ting er, at vi ikke gode nok til at udnytte hele dyret. Det er for mig ekstremt vigtigt, at vi bruger så meget af dyret som overhovedet muligt. Det bestræber jeg mig på.

Kød er for 'rigtige' mænd

Når man søger efter Thomas Rode på nettet, finder man flere billeder af ham, hvor han står i bar overkrop med fisk, han selv har harpuneret eller med en dyrekølle slynget over skulderen.

Og det er ikke helt tilfældigt.

Kød og maskulinitet har nemlig været tæt knyttet sammen i tusindvis af år, forklarer Jon Fuglsang.

- Det går helt tilbage til jæger-samler-samfundet og fordelingen af arbejdet. Mændene gik på jagt og skaffede kødet, kvinderne blev ved bopladsen og samlede bær og rødder, siger han.

Kødet var ikke blot mandens domæne, det blev også symbolet på det maskuline.

- Kød og blod var symbolet på kraft og styrke, der er typiske maskuline værdier. Og når vi spiser en bøf, er det jo en muskel, vi spiser. På den måde kan man koble mandens store muskler med kødet, siger Jonatan Leer.

Men koblingen mellem mænd og kød hører ikke kun fortiden til. I dag spiser mænd stadig mere kød end kvinder gør.

- Danske mænd spiser halvanden gange så meget kød som kvinder. Og det starter allerede i folkeskolen. Vi lavede en undersøgelse, hvor vi bad eleverne klippe deres yndlingsmad ud i papir. Drengene klippede bacon ud, og pigerne salat, siger Judith Kyst.

- Vi er helt inde i kernen af kønsrollerne her. Derfor er det svært at ændre vores kødforbrug, fordi det er så tæt forbundet med vores kønsroller og dermed vores identitet, siger hun.

Handler om at have det i egen krop

For Thomas Rode var det ikke et maskulint opgør, da han udgav sin kogebog om stenalderkost.

Han ville bare gerne dele historien om sin egen sundhedsmæssige transformation, og hans kogebog og stenalderkost endte med at sælge omkring 100.000 eksemplarer.

Thomas Rode understreger, at man ikke bliver mindre maskulin af at droppe kød i hans hoved.

- En mand, der er veganer, er ikke mindre maskulin. Tværtimod. Hvis det fungerer for ham, synes jeg, det er mere maskulint at gå imod strømmen og lytte til sin krop, siger han.

I det hele taget vil han ikke opfordre folk, der ikke har lyst, til at spise kød. I stedet er hans filosofi, at folk skal finde ud af, hvad der fungerer for deres krop.

- Jeg har prøvet at leve vegetarisk i noget tid. Og jeg elskede alt det, man kunne gøre med grøntsagerne smagsmæssigt og køkkenteknisk. Men jeg fandt også ud af, at jeg ikke så godt tåler bælgfrugter. Jeg får simpelthen for ondt i maven. Og så kan det være svært at få protein nok uden kød, siger Thomas Rode og fortsætter:

- For mig fungerer en kost med kød - herunder også fisk og fjerkræ - samt masser af grøntsager og ganske få kulhydrater fra brød, pasta og ris godt. Så har jeg det godt i min krop, og fungerer godt - og mine næringsværdier er perfekte. Og det er præcis det, jeg tror på, at folk skal. De skal finde ud af og reflektere over, hvordan de får det godt i deres krop, slutter han.

Facebook
Twitter