Tidlig start og hårdt arbejde: Sådan bliver du verdens bedste

Det kræver masser af træning, en smule gode gener og hjælp fra dine medmennesker for at nå til tops.

Hjernens er plastisk, hvilket betyder, at du i nogle år lærer bedre end andre. Så hvis du drømmer om at vinde VM-guld i badminton, som Viktor Axelsen gjorde i 2017, så er det bare med at komme igang så tidligt som muligt. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

Hvis du går med en drøm i maven om at blive verdens bedste Fortnite-spiller eller en verdenskendt ishockeyspiller, så læs videre.

Samler man forskernes råd er der nemlig flere faktorer, der skal gå op for at blive verdensmester.

Generne spiller en vigtig rolle

Forskere mener, at gener spiller en rolle for, om du kan blive verdens bedste. Men generne spiller kun en lille rolle.

- Man skal gerne have et anlæg for et eller andet, men det er ikke anlægget alene, der er udslagsgivende for, at man kommer til at klare sig rigtig godt, siger Hana Malà Rytter, der er lektor i psykologi og neuropsykolog på Bispebjerg Hospital.

Din arvemasse, som du får fra dine forældre, betyder noget, hvis du gerne vil være god til at spille trompet eller jonglere.

Nogle af deres evner går nemlig videre til os.

- Generne har betydning for den måde, vores hjerne og krop fungerer på. Generne kombineret med, hvor stor hjernebarken er, har en vis betydning for, hvor intelligente vi bliver, og hvor gode vi bliver til at lære ting i livet, siger Troels W. Kjær, overlæge på Neurofysiologisk Afdeling, Roskilde sygehus.

Indenfor forskningen har det været muligt at finde ud af, hvordan dine 33.000 gener helt præcist er kodet for, at du for eksempel bliver god til skak eller løb.

- Vi ved hvilke gener, der potentielt kan kode for den ene eller anden type funktion. Men vi er ikke så langt, at vi kan sige, at lige netop de her gener eller samspil af disse gener er nødvendige for, at du bliver en rigtig god fodboldspiller, siger Hana Malà Rytter.

En tidlig start er afgørende

Selvom du i dine gener har anlæg for at blive topsprinter eller guddommelig guitarspiller, er gener slet ikke nok til at blive verdens bedste.

Mange forskere mener, at miljøet og menneskene i dit liv er essentielle i jagten på at blive den bedste.

- Generne er i tæt samspil med den kontekst og de erfaringer, vi får. Generne får kun lov til at udspille sig, hvis de rigtige omgivelser er til stede, siger Hana Malà Rytter.

Og din barndom spiller også ind her. Det er nemlig bedst, hvis dine gener er blevet præget i den rigtige retning så tidligt som muligt.

Din hjerne er plastisk, hvilket betyder, at hjernen kan tilpasse sig ændrede behov.

- Plasticitet viser sig blandt andet ved, at forskellige områder i hjernen vokser en lille smule, siger Troels W. Kjær.

Men hjernen er desværre ikke lige så plastisk, når du er 42 år, som når du er 2 år. Der er nemlig to omgange, hvor hjernen er mest modtagelig over for at ændre sig.

Første gang er, når du er 0-3 år gammel.

- Her lærer vi de basale færdigheder, siger Troels W. Kjær.

Og hjernen er igen mest plastisk, når du er mellem 10-13 år.

- Her gør vi os klar til at blive voksne. Så hvis man gerne vil være en supergod fodboldspiller, så er det dumt at vente, til man er 30 år. Så er det bedre at starte tidligt, så man kan få en masse træning, mens der er mulighed for at ændre på hjernen, siger han.

Når vi virkelig sætter os et mål om at blive gode til noget nyt, så er det nødvendigt at ændre hjernen.

- Vi er nødt til at ændre den måde, hjernen fungerer på. Vi skal justere på netværkene og skabe nye forbindelser for at blive supergode, siger Troels W. Kjær.

Hårdt arbejde slår talent

Når gener og miljø er på plads, er der kun en ting tilbage at gøre ifølge forskningen. Det er at øve sig.

Der er nemlig kun den hårde vej, hvis du skal ændre din hjerne.

- I praksis har træning, træning og mere træning kæmpestor betydning, siger Troels W. Kjær.

Som mange måske har oplevet, så bliver tingene nemmere, når vi har øvet det meget.

Det er fordi, der er blevet lavet netværk i hjernen, der kører den rutine, som du har øvet igen og igen. Det bliver altså automatiseret.

Og det kan også ses i hjernen.

- Man kan se et aftryk af det i hjernen, da forbindelserne, der repræsenterer aktiviteten, bedres, siger Hana Malà Rytter.

Hvis du vil stå som verdensmester på podiet en dag - om det er i skihop, bueskydning eller bordtennis, så er det vigtigste altså, at du øver dig sammen med engagerede mennesker, der tror på dig - og gerne så tidligt som muligt.

- Vedholdenhed, engagement og at arbejde hårdt med det, man har sat sig for. Har man disse personlighedsmæssige karakteristika i sig, så er det en stærkere forudsigende faktor for at nå til tops, end om man har talent, siger Hana Malà Rytter.

Facebook
Twitter