Tiger-dokumentar hitter: Derfor har mennesker lyst til at kæle med farlige rovdyr

Vores omsorgsgen og arrogance kan få os til at støtte uetisk turisme.

Tigerunger kan aktivere et omsorgsgen i mennesker. Det skyldes, at ungerne har mange træk, der minder om babyer. (© Netflix)

Bliver du også helt varm indeni, når du ser en lille, pelset tigerunge med runde kinder? Det kribler måske ligefrem i hænderne efter at klappe og ae den?

Selvom

rovdyr
kan se søde ud, ved de fleste mennesker godt, at vi må nøjes med at se dem på afstand i for eksempel en zoologisk have eller et i tv-program, der viser dyrene i deres naturlige habitat.

Alligevel findes der mennesker, der trodser de etiske grænser. I Netflix-serien Tiger King, der lige nu ligger nummer et på

streamingtjenesten
i Danmark, får vi et indblik i store tigerreservater i USA.

I en bizar fortælling ser vi blandt andet, hvordan folkene bag reservaterne lader deres gæster ae nyfødte tigerunger og tage billeder med dem for penge.

Men hvorfor er vi mennesker tiltrukket af vilde

rovdyr
, og hvad får nogle til at betale penge for at komme tæt på dem?

Dyreunger aktiverer vores omsorgsgen

Når vi finder de små af slagsens - altså pattedyrungerne - fascinerende, kan det først og fremmest hænge sammen med, at ungerne minder os om babyer.

Mennesket er udviklet til at tage sig af hjælpeløse babyer. Når vi ser en tigerunge, der minder om en baby, kan det samme omsorgsgen derfor blive

aktiveret
.

Det forklarer Jill Byrnit, der er ph.d. i evolutionspsykologi.

- Som pattedyr er der forskellige træk ved vores ansigter, der appellerer til, at nogle vil tage sig af os, siger hun.

Den nu afdøde adfærdsforsker og nobelprismodtager Konrad Lorenz fremlagde i 1940’erne nogle bestemte karaktertræk hos dyreunger, vi er tiltrukket af.

De tæller blandt andet runde kinder, et stort hoved og store øjne.

- De fleste pattedyrsunger har de her træk, fordi de er stærkt afhængige af, at nogen tager sig af dem, siger Jill Byrnit.

Hun forklarer, at hos andre dyregrupper som for eksempel insekter og krybdyr, kan afkommet se anderledes ud, og så er det ikke sikkert, at vores omsorgsgen bliver

aktiveret
.

Tigeren er en af de mest truede arter af de store vilde kattedyr. Ifølge Verdensnaturfonden er der i dag under 4.000 tigre tilbage i naturen. (© Scanpix)

Den bløde pels fremmer lykkehormon

For mange mennesker er det den bløde pels hos en lille tigerunge, der frister os til at røre den. Det fortæller zoolog ved Zoologisk Have København Mikkel Stelvig.

- Jeg tror ikke, vi har en dybere biologisk forklaring på, hvorfor vi mennesker gerne vil røre vil pelsen. Men vi forbinder det med noget blødt og rart, siger han og fortsætter.

- Og så er det videnskabeligt bevist, at når vi rører ved noget blødt, pelset og rart, får det hormonet oxytocin til at stige.

Oxytocin
bliver også kaldt kærlighedshormonet eller lykkehormonet. Det stiger som regel ved fysisk kontakt, for eksempel blandt kærestepar, og er blandt andet vigtigt, når kvindekroppen skal sætte en fødsel i gang.

- Hormonet kan altså stige, når vi rør ved pelsede dyr. Det er for eksempel derfor, vi ser kæledyr som katte og hunde blive brugt i terapi, når man skal få mennesker til at slappe af, siger Mikkel Stelvig.

Mennesket vil tæmme andre dyr

I dokumentarserien Tiger King er det ikke kun tigerunger, som menneskene hænger ud med. Flere af folkene bag reservaterne bliver i serien set tumle rundt med voksne tigre eller løver og tage billeder sammen med dem.

Opførslen kan, ifølge Mikkel Stelvig, skyldes, at vi mennesker er tiltrukket af det farlige.

- Vi ved, at dyrene er livsfarlige, og det fascinerer os, især hvis vi kan komme tæt på dem. Det tror jeg gør, at nogle er villige til at betale mange penge for at få taget et billede tæt på, siger Mikkel Stelvig.

Joe Exotic er hovedrollen i den nye Netflix-dokumentarserie 'Tiger King', der lige nu hitter verden over og ligger nummer et på tjenesten i Danmark. (© Netflix)

Jill Byrnit tilføjer at menneskets arrogance over for andre dyr kan spille en rolle.

- Der er noget fascination i at kunne betvinge et

rovdyr
sin vilje, altså at man kan være den eneste, der kan tæmme det her vilddyr, siger hun og fortsætter:

-

Prestigen
ved at stå med sådan et dyr kombineret med de nuttede faktorer, tror jeg kan forføre mennesker, selv med en vis kritisk sans, til at støtte turisme-ting, man virkelig ikke burde støtte.

Tigerungen kan ikke lide at blive aet

Når mennesker aer en tigerunge, forestiller de sig måske, at den kan lide det.

Men det kan dyr som regel ikke. Især ikke vilde dyr, forklarer Mikkel Stelvig.

- Dyrene skal vænne sig til det, før de ikke føler ubehag. Hvis de ser ud, som om de kan lide det, tror jeg mere det hænger sammen, at de har vænnet sig til det og fundet ud af, at der ikke sker dem noget, siger han.

Mikkel Stelvig understreger, at der flere gode grunde til ikke at støtte den slags tigerreservater, du kan se i Tiger King-serien.

- Det hjælper for det første ikke

bestanden
ude i naturen, at de her tigre, løver og andre dyr bliver avlet i reservater. Der er ingen af dem, der bliver genudsat. Samtidig giver det et forkert billede af dyrene. Folk kan ende med at tænke, at en tiger faktisk er et dyr, man gerne må klappe, siger han.

Han bakkes op af Jill Byrnit:

- Når det handler om vilde dyr, bør man spørge sig selv, hvorfor de her mennesker kan tjene så mange penge på det. Og hvorfor man ikke kan gøre det i Danmark. Det er nok, fordi det er noget, man ikke burde foretage sig, siger hun.