Hvis dit barn sidder klinet til iPad’en flere timer om dagen, så er der måske god grund til, at du skærer ned på skærmtiden.

En ny undersøgelse af 4500 amerikanske børn i alderen 8 til 11 år viser nemlig, at når børnene bruger mere end to timer dagligt foran skærmen, så skader det blandt andet deres koncentration, sprogfærdigheder og hukommelse.

Og for hjerneforsker ved Syddansk Universitet Albert Gjedde, kommer det ikke som den helt store overraskelse.

- Hvis man hele tiden passivt reagerer på ting, der sker på en skærm, kan man få en slags skærm-induceret impulsivitet. Og så kan man få svært ved at koncentrere sig, siger han.

Børns søvn, motion og skærmtid

Udover skærmtid ser undersøgelsen også på, hvor meget børnene sover og motionerer i løbet af en dag. Og resultaterne viser, at de børn der sover mindre end ni timer, som rører sig mindre end en time og sidder foran skærmen mere end to timer, scorer markant lavere på kognitive tests.

Ifølge Albert Gjedde er det særligt skærmtiden, der er problemet. iPad, computer eller Playstation afholder nemlig børn fra at mødes i virkeligheden og bruge alle sanserne.

- Hvis man ikke kan kramme, røre og lugte til hinanden, så mister man nogle sansedimensioner. Hjernen har brug for at træne alle sanseindtryk - ikke kun syns- og høresansen, som børnene træner foran skærmen, siger han.

Hjernen er - især mens vi er børn - som et stykke modelérvoks. Den former sig efter de indtryk, den får, og bliver forskellige af dens områder understimulerede, kan det gøre nogle ting sværere for os, når vi bliver voksne, forklarer han.

- Vi kan få svært ved at være sammen socialt, hvis vores hjerne ikke bliver trænet til det, mens vi er børn, siger han.

Feromoner i luften

Albert Gjedde forklarer, at noget af det allervigtigste i omgangen med andre mennesker er feromoner. Små molekyler, som vi udskiller fra kroppen blandt andet gennem vores sved, og som vi ubevidst bruger til at kommunikere med.

Og er vi ikke sammen med andre mennesker, træner vi ikke hjernen til at læse og forstå de molekyler, forklarer han.

- Vi udvikler ikke de evner, når vi kun er sammen foran en skærm. Så er feromonerne ikke til stede, og hjernen begynder at bruge de områder, som vi skulle bruge til at opfange og tolke feromoner, til at skrive hurtigt på tastatur eller sådan noget, siger han.

Men børn og unge i dag, har da ikke sværere ved det sociale end tidligere generationer, tænker du måske? Nej, siger Albert Gjedde, men det skyldes, at hjernen bruger de første 20-25 år af vores liv på at bliver færdigudviklet.

- Mange af de børn, vi snakker om, er ikke fuldt udvoksede endnu. Hjernen tager mange år om at blive helt moden. Det er en langvarig, opbyggende, dynamisk proces - hvor alle vores oplevelser former hjernen, siger han.

Amerikanerne stiller de forkerte spørgsmål

Stine Liv Johansen, der er lektor på Center for Børns Litteratur og Medier, mener, at forskerne bag stiller det helt forkerte spørgsmål.

- Det er egentlig ikke så interessant, hvor lang tid børnene sidder foran en skærm. Men hvad de laver på skærmen. Der er lige kommet en anden undersøgelse, der peger på, at særligt dem, der har vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhæng, får meget positivt ud af at eksempelvis at bruge sociale medier, siger hun.

Hun påpeger, at Unicef sidste år udgav en rapport, hvori de havde kigget alt forskning på området igennem. Og konklusionen var klar.

- Det samlede billede viste, at der er en u-formet sammenhæng mellem børn og deres skærmbrug. Dem der brugte det meget lidt eller rigtigt meget, havde små negative effekter. Moderat brug havde derimod markant positive effekter på både velbefindende og sociale relationer.

- Dem der sidder meget alene foran skærmen har ofte i forvejen nogle kognitive eller sociale problemer, de bøvler med. Og så bliver eksempelvis computerspillet en måde at dulme problemerne på, siger hun.

Skærmtiden er for høj

Ifølge den amerikanske undersøgelse bruger de 8- til 11-årige børn i gennemsnit 3,6 timer om dagen foran skærmen. Altså langt over de to timer, som undersøgelsen kommer frem til som grænsen for, at det ikke skader de kognitive evner.

Herhjemme står det ikke meget bedre til. Tal fra DR Medieforskning - godt nok fra 2016 - viser, at danske børn i samme aldersgruppe bruger lidt over tre timer dagligt foran en skærm.

Og endnu værre står det til med danske teenagere. De bruger tal fra Sundhedsstyrelsen, som Zetland referer til, mere end seks timer foran en skærm, hver eneste dag.

Vent med at gå i panik

Selvom Albert Gjedde finder god ræson i de amerikanske forskeres resultater, så påpeger han alligevel en række svagheder ved undersøgelsen.

- Det er i princippet et interessant studium, men der er en række svagheder i undersøgelsen, der kan have påvirket resultatet. For det første er det lidt en hønen eller ægget-diskussion. Sidder børnene meget foran skærmen, fordi de har kognitive vanskeligheder eller får de vanskeligheder, fordi de sidder foran skærmen? Det spørgsmål stiller de ikke sig selv, siger han.

- Og så forholder de sig heller ikke til, om børnene, der overholder to-timers-reglen, gør det frivilligt eller under tvang. Jeg tror, at den spontane undladelse er anderledes, fortsætter han.

De amerikanske forskere påpeger også selv et problem. Tidsforbruget foran skærmen er nemlig selv blevet indrapporteret af forældrene, så det bygger på deres egen vurdering.

En mere præcis undersøgelse ville ifølge Albert Gjedde bestå af et længerevarende eksperiment.

- Det man skulle gøre var at tage et jomfrueligt hold på 5000 personer. Man tvinger så den ene gruppe til at overholde reglerne og den anden til at ikke at gøre det. Og så sammenligner man, slutter han.