TJEK DIG SELV: Har du et arveligt højt kolesterol-niveau?

Find ud af, om du bør gå til lægen og få tjekket dit kolesterol-niveau.

Tjek din familiehistorie og få tjekket dit kolesteroltal hos lægen, for at få et fingerpeg om dit kolesterolniveau er farligt. (© ColourBox)

Normalt forbinder man et faretruende højt kolesterol-niveau med folk, der lider af livsstilssygdomme eller er overvægtige.

Men der findes en gruppe mennesker, der har et arveligt højt kolesterolniveau.

Det kaldes også familiær hyperkolesterolæmi (FH) og giver en markant forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme (blodprop eller åreforkalkning) i en ung alder, for dem der er ramt.

Men det er relativt let at forebygge, hvis man kommer i behandling.

I aften handler Sundhedsmagasinet om sygdommen FH, og man kan blandt andet se en ballonoperation, der forbedrer blodgennemstrømningen i hjertets blodårer - en operation, der efterhånden redder mange liv herhjemme. Der er kl. 21.55 på DR1. Efterfølgende kan programmet ses på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter