Toilet-trang og akut stress: Sådan gør din krop sig klar til eksamen

Her er fem måder din krop reagerer på, når du går til eksamen.

Hjertebanken, når din lærer kommer ud og henter dig ind til eksamen. Svedige hænder, når du skal give hånd til censor. Og brug for en ordentlig tår vand, før du begynder dit oplæg.

Eksamen kan være nervepirrende, og kroppen reagerer ofte på måder, der kan virke ret uheldige, når du skal til at yde dit allerbedste.

Men årsagen til din krops reaktioner, når du skal ind til det grønne bord, er faktisk ikke så underlig. Det er tale om en akut stressreaktion.

Det forklarer Karen Johanne Pallesen, der er lektor på Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, hvor der blandt andet forskes i stress.

- Når du skal til eksamen, og din opmærksomhed kapres af bekymringer om, hvordan det skal gå, tolker hjernen det som alarmtilstand, og den starter en sekvens af urgamle fysiologiske processer, siger hun og fortsætter:

- Det er den såkaldte kæmp- eller flygt tilstand, hvor kroppen enten gør sig klar til kamp eller til at flygte. Det har det fornuftige formål at gøre kroppen og hjernen i stand til at takle formodet fare.

Førhen kunne det bl.a. være farlige dyr, der fik kroppen i alarmberedskab.

- I dag er det ofte tanker om fremtiden og bekymringer om fx en forestående eksamen, som udløser stress-reaktionen. For hjernen er det dybest set ligegyldigt, hvad der har skruet stressniveauet op. Det sker, hvis vi er spændte, nervøse eller decideret angste.

Her kan du blive klogere på fem reaktioner, som du måske har oplevet fra en nervepirrende eksamen.

1

Hjertebanken når kroppen vil yde sit bedste

Når du står foran døren til eksamenslokalet, kan det føles som, at hjertet er ved at hoppe ud af brystet. Det banker meget hurtigere end normalt.

- Den sympatiske del af det autonome nervesystem står for at få kroppen og hjernen i kæmp- eller flygt beredskab, siger Karen Johanne Pallesen, og fortsætter:

- Når hjertet pumper hurtigere, kommer der mere blod og dermed mere ilt og mere næring ud til organerne. Din krop er nu mere klar til at bevæge sig, så den enten kan kæmpe eller flygte.

Og et pumpende hjerte er et godt tegn.

- Det er vigtigt at forstå, at alle de her kropslige oplevelser blot er tegn på, at kroppen og hjernen yder sit bedste. Der er ingen grund til at være bange, fordi hjertet banker hurtigere end normalt, siger hun.

2

Der skrues op for svedkirtlerne

Når du skal give hånd til censor, kan det være en god ide lige at tørre hænderne af i bukserne først, for nervøsitet kan gøre dine hænder drivvåde.

De svedige håndflader skyldes en ændring i aktiviteten i de to grene af det autonome nervesystem.

- Svedkirtlerne styres af sympatiske nerver, og de bidrager normalt til at regulere temperaturen i din krop. Når hjernen skruer op for det sympatiske nervesystem, skrues der altså op for aktiviteten i svedkirtlerne. Og det kan være generende, når man i forvejen føler, at man er under pres, siger Karen Johanne Pallesen.

Forskere har en mulig forklaring på, hvorfor svedige håndflader har været en fordel, når vi har kæmpet for vores overlevelse før i tiden.

- En evolutionær forklaring kan være, at fugtige håndflader giver et bedre greb om fx et våben, når du er i kamp, siger Karen Johanne Pallesen.

3

Den famøse klap går ned

Få ting er mere angstprovokerende til eksamen end følelsen at at have glemt alt, hvad du har lært. Det ved dem, der har oplevet, at klappen går ned.

- Angsten for at blive stillet et spørgsmål, du ikke kan svare på, ligger permanent på lur. Det er den angst, som gør, at du pludselig ikke kan huske ting, som du havde helt styr på, da du gik hjemmefra, siger Karen Johanne Pallesen.

Kortvarig akut stress giver normalt dine hjernefunktioner et boost og skærper sanserne.

- Men når niveauet af stresshormoner bliver for højt, sker det modsatte. Der lukkes ned for den logiske tænkning. Man siger, at hjernens alarmcentral (amygdala, red) ”kaprer" al opmærksomheden, siger Karen Johanne Pallesen.

Når du sidder og leder efter ordene, kan det være svært at komme ud af tilstanden igen.

Men Karen Johanne Pallesen har et simpelt råd, der kan hjælpe med at genoprette balancen i stresshormonerne.

- Det er godt, hvis du kan grine af det. Et godt grin frigør hormoner, som modvirker stressens negative sider, siger hun.

Du kan også forberede dig mentalt før eksamen for at forhindre, at klappen går ned.

-I en eksamenssituation, som i livets mange andre stressende situationer, er det tilrådeligt, at du lærer at genkende symptomer på stress og ikke lader dig skræmme. I stedet kan du sige: ”Hej med dig angst, der er du igen”, og så flytte opmærksomheden væk fra den, siger Karen Johanne Pallesen.

4

Du trænger til at komme på toilettet

Måske kender du følelsen af, at der er lidt ekstra pres på tarmen, når du er nervøs. Det er helt naturligt.

- Igen aktiveres den sympatiske del af det autonome nervesystem, og så sker der ting og sager. Når der skrues op for den del, så skrues der nemlig ned for den parasympatiske del.

Og det er den parasympatiske del, der står for fordøjelsen.

- Tarmfunktionen nedprioriteres simpelthen, fordi der ikke er akut brug for den funktion, når kroppen er presset. Og den funktion kan reduceres så meget, at tarmsystemet tømmer sig selv, siger Karen Johanne Pallesen.

Nogle forskere mener også, at mennesket (og nogle dyr) skal af med afføring, når de er stressede, fordi de så bedre kan flygte.

Kroppen er lettere, hvis tarmen ikke er fyldt, og derfor prioriterer kroppen at komme af med afføringen, når en situation spidser til.

5

Din mund bliver uhensigtsmæssig tør

Hvis din mund føles som Sahara, når du sidder ved eksamensbordet, er det fordi din krop vurderer, at der ikke er overskud til at spise lige nu.

- Når hjernen råber "alarm", vurderer kroppen, at det ikke er aktuelt at spise og fordøje, så der dannes ikke så meget spyt, siger Karen Johanne Pallesen.

Kroppen producerer nemlig spyt, når det skal bruges til at tygge og synke mad, så maden bedre kan glide ned.

- Men det bruges også, når du taler. Så det er lidt uheldigt, at din krops alarmberedskab har den funktion, når du sidder til en mundtlig eksamen, siger hun.

Problemet er heldigvis muligt at løse.

- I en eksamenssituation kan du gøre dig selv en tjeneste ved at medbringe en flaske vand. Det kan mindske generne, indtil du kan komme tilbage "i sikkerhed" uden for eksamenslokalet, siger Karen Johanne Pallesen.

Facebook
Twitter