Trænger du til en krammer? Derfor er andres berøring uundværlig

Følelsen af lykke er større, når andre rører ved dig, end hvis du selv gør det, viser ny undersøgelse. Og det har du brug for.

Det er ikke nok at kramme sig selv, hvis man har brug for fysisk kontakt. Din hjerne reagerer nemlig mere på, at andre rører ved dig - og så udskiller den kemiske stoffer, der giver følelse af glæde. (Foto: Illustration af Mathis Birkeholm Duus © dr)

Du kender måske den dejlige følelse, når du bliver nusset på armen af en, du kender. Men hvis du prøver at nusse din egen arm, er følelsen ikke den samme.

En ny svensk undersøgelse viser, at når andre rører ved os, udsendes der stærkere signaler i hjernen, end når vi selv gør det.

- Vi fandt en klar forskel mellem deltagere, der rørte deres egen arm, og når andre rørte den. Ved en berøring fra et andet menneske så vi, at hjernen var aktiv i områder, der er involveret i social kognition, siger Rebecca Böhme, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Hun er forsker ved Center for Social and Affective Neuroscience på Linköping Universitet.

Hjernen gennemskuer din egen berøring

Vi bliver altså på sin vis socialt stimuleret, når andre rører ved os. Det kan forklare, hvorfor det er så vigtigt at være i fysisk kontakt med andre mennesker - og hvorfor det ikke er nok, at du selv rører ved din hud.

- Vores forskning viser, at der er en stor forskel mellem berøring af sig selv og berøring fra andre, så din egen berøring kan aldrig erstatte social berøring fra andre, siger Rebecca Böhme.

Hun forklarer, at grunden kan være, at hjernen ved, hvad der skal til at ske, når vi nusser os selv.

- Hjernen kan forudsige sensationen, der kommer som konsekvens af berøringen. Og fordi sensationen ikke er vigtig for os, så udelukker hjernen den. Vi kan se i resultaterne, at hjernen faktisk reducerer dens respons til berøringen, når du selv gør det, siger hun.

Berøring er godt for dit humør

- Det kan have en beroligende effekt, når vi rører ved os selv, eksempelvis hvis du gnubber dig i panden, når du er frustreret, siger Francis McGlone.

Han er neuroforsker på Liverpool John Moores University, hvor han forsker i berøring, og hvordan det påvirker os. Han er ikke en del af den nye forskning.

- Så du kan godt røre dig selv for at berolige og afstresse, men man har også brug for social berøring fra andre, siger han.

Ifølge Francis McGlone viser den nye forskning, at når du rører dig selv, er det slet ikke er lige så givende, som hvis andre rører ved dig.

- Når du eksempelvis får en massage, hvor en anden rører ved dig, så ved vi, at det blandt andet frigiver serotonin og oxytocin (kemiske stoffer, der giver følelse af lykke og velvære, red.) i hjernen. Og det spiller en fundamental rolle i vores mentale velvære, siger han.

Facebook
Twitter