Transkønnede unge i USA har firedobbelt risiko for dårligt psykisk helbred

I Danmark er der også behov for at gøre mere for kønsminoriteter, siger ekspert.

Også herhjemme ser vi en overrepræsentation af psykiatriske vanskeligheder hos kønsminoriteter, siger ekspert. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Som ung universitetsstuderende kan der være forskellige grunde til, at dit mentale helbred ikke er i top: Hjertesorger, præstationspres eller at livet gør ondt uden, at der kan sættes en finger på, hvad der er galt.

Og for unge kønsminoriteter - som for eksempel transkønnede eller personer, der ikke identificerer sig med det køn, de fik tildelt ved fødslen - er der større risiko for, at psykiske vanskeligheder rammer.

En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at kønsminoriteter på universiteterne har op mod fire gange så stor risiko for at have mindst ét problem med det mentale helbred end deres medstuderende, der er ciskønnede. Ciskønnet betyder, at det køn, du er tildelt ved fødslen, og din egen opfattelse af dit køn stemmer overens.

Og her dækker dårligt mentalt helbred over sygdomme og tilstande som spiseforstyrrelser, selvskade, suicidalitet, depression og angst.

Ifølge den amerikanske undersøgelse havde 45 procent af de ciskønnede studerende symptomer på mindst en af de psykiske lidelser.

Hos kønsminoriteter var tallet på 78 procent.

- Jeg tænker ikke, at der er nogen tvivl om, at det kan være belastende at være en kønsminoritet. Det kan give udslag, hvor du kan være socialt udsat, fordi du ikke passer ind i normen for køn, og det kan have psykiske konsekvenser, siger Mette Ewers Haahr.

Hun er afdelingslæge på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor hun netop nu forsker i børn med transkønnethed.

Kan give os en forståelse for danske kønsminoriteter

Selvom USA kan virke anderledes end Danmark, forklarer Mette Ewers Haahr, at vi godt kan blive klogere af den amerikanske undersøgelse.

- Vi ser også herhjemme en overrepræsentation af psykiatriske vanskeligheder hos kønsminoriteter. På den måde følger den amerikanske undersøgelse også lignende resultater, man finder i andre lande, der ligner Danmark, siger hun.

I Danmark er der endnu ikke undersøgelser af kønsminoriteter og mentalt helbred, der er i nærheden af at være lige så stor som den amerikanske.

På Aalborg Universitet er forskere dog med i et internationalt forskningsprojekt, hvor kønsminoriteters levevilkår skal undersøges - herunder psykisk helbred.

Dømmende omverden giver psykiske vanskeligheder

Hvorfor kønsminoriteter har dårligere mentalt helbred end deres ciskønnede studiekammerater, kan være svært at slå fast.

Men Lucia Pop har en mulig forklaring. Hun er overlæge og psykiater på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital. Hun er en del af forskerholdet bag den kommende undersøgelse.

- Flere nyere undersøgelser viser, at det sandsynligvis er meget forbundet med minoritetsstress, siger hun.

Minoritetsstress betyder, at du er en del af lille gruppe mennesker, der ofte ‘står udenfor’ samfundet. Og det kan være stressende og belastende, fordi du bliver udsat for stigmatisering, sygeliggørelse, usynliggørelse og diskrimination i samfundet.

- Et eksempel er, at indtil 2017 var transkønnethed sygeliggjort, fordi man så det som en psykisk lidelse. Men ved at fjerne diagnosen fra listen over psykiske lidelser fik man gjort klart, at transkønnethed og kønsidentitetsforhold skal opfattes som en normal variation af menneskelighed, siger Lucia Pop.

Accept og forståelse er vejen frem

Både Mette Ewers Haahr og Lucia Pop er enige om, at accept fra omverdenen kan nedsætte risikoen for mentalt dårligt helbred hos kønsminoriteter.

- Det er godt, at man er åben og accepterende overfor, at der kan være forskellige måder at opfatte sit køn. Du er ikke forkert, fordi du ikke passer ind i kønsnormer. Og det gælder forøvrigt alle andre børn og voksne, at det er anstrengende, hvis man skal agere inden for snævre rammer, for hvordan man ‘rigtigt’ er mand eller kvinde, siger Mette Ewers Haahr.

Gennem hendes arbejde med børn og unge er det dog hendes indtryk, at tiderne allerede er ved at ændre sig.

- Der er en stor åbenhed og accept af det hos børn og unge. Mange af de børn, jeg taler med, bliver ikke drillet i skolen, fordi de er en kønsminoritet. Vi kommer muligvis til at se færre kønsminoriteter med psykiatriske vanskeligheder i fremtiden, fordi de møder en større accept, siger hun.

Alle kan gøre noget for at sænke risikoen

For at få et åbent og accepterende samfund er det ifølge eksperterne vigtigt, at du kæmper for, at kønsminoriteter bliver set, hørt og accepteret - også selvom du er ciskønnet.

- Jeg synes, at det er yderst relevant at ciskønnede personer bliver en del af kampen. Det bør ikke ligge alene på minoriteternes skuldre at kæmpe for et liv på lige vilkår med alle andre, siger Lucia Pop.

Hun forklarer, at du kan hjælpe med at sprede viden om kønsminoriteter, hvis du for eksempel er underviser, læge eller journalist.

- Og som individ kan du være støttende overfor kønsminoriteter i det hele taget - selvfølgelig også overfor specifikke individer som du kender eller kommer i kontakt med. Jeg mener, at det er gavnligt for alle at oplyse sig selv om kønsminoriteter, så der kommer en større forståelse, siger Lucia Pop.