Tre corona-historier, der nåede verden rundt, før forskningen blev trukket tilbage

De forkerte forskningsresultater førte blandt andet til misbrug af fnatmedicin.

. (Foto: RODGER BOSCH © Ritzau Scanpix)

Alle kan tage fejl - også forskere.

Derfor er det sommetider nødvendigt at trække forskning tilbage, der ellers er udgivet. Måske endda i verdens allermest prestigefyldte tidsskrifter.

Det kan være forskning, der er gået verden rundt, fordi det er spektakulært eller banebrydende.

Under corona-pandemien har vi set det masser af gange.

Faktisk mindst 157 gange, ifølge bloggen Retraction Watch.

Herunder har vi samlet tre eksempler på opsigtsvækkende corona-forskning, der gik verden rundt, inden de blev sparke ud igen.

1

Fnatmedicin blev misbrugt mod coronavirus

. (Foto: luis robayo © AFP or licensors)

Ivermectin bliver normalt brugt til at behandle fnat hos mennesker og angreb af orme og parasitter hos dyr.

Men under corona-pandemien har det receptpligtige lægemiddel fået en anden funktion.

En stor undersøgelse, der udkom som preprint i slutningen af 2020, viste, at Ivermectin virker til behandling af covid-19 hos mennesker.

Undersøgelsen viste, at Ivermectin kunne mindske raten af dødsfald efter smitte med 90 procent, skriver Nature.

Det fik især mange amerikanere til at bruge Ivermectin som enten behandling eller forebyggende mod corona.

Herhjemme har nogle personer også forsøgt at få fat på lægemidlet.

Men i juli blev undersøgelsen trukket tilbage. Der var fejl i dataene.

Alligevel blev amerikanere ved med at bruge Ivermectin mod coronavirus i sådan en grad, at USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) bad folk om at stoppe med at misbruge det.

Når en undersøgelse bliver trukket tilbage, når det ofte ikke ud til den brede befolkning.

Det kan der være to grunde til, fortæller Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- En forklaring kan være, at nyheden om Ivermectins effekt kommer tidligere i pandemien, og derfor er alles øjne rettet mod coronavirusset, siger han og fortsætter:

- Når undersøgelsen bliver trukket tilbage, er opmærksomheden måske fortonet og informationen når ikke så bredt ud.

En anden forklaring kan være, at tilbagetrækningen ikke har lige så stor nyhedsværdi for medierne.

- Det er en større nyhed, at der er en kur mod covid-19, end at forskerne tager fejl om samme kur. Den første nyhed har et større nyhedsmæssigt tryk og kommer derfor bredere ud, siger han.

2

Malariamedicin blev stemplet som livsfarligt

På billedet får et barn en malaria-vaccine, og ikke malariamedicin. (Foto: Brian Ongoro © Ritzau Scanpix)

Særligt i starten af corona-pandemien var der stor fokus på at finde ud af, om der allerede var medicin på markedet, som kunne hjælpe mod coronavirus.

Blandt andet testede forskere to former for malariamedicin.

Men i maj 2020 udkom en undersøgelse, der viste, at malaria-medicinen ikke kunne bruges mod coronavirusset.

Det kunne endda være dødeligt at bruge den, da det kunne give en uregelmæssig hjerterytme.

Forskningen blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Undersøgelsen gjorde, at Verdenssundhedsorganisation (WHO) satte dele af en stor undersøgelse på pause, hvor de blandt andet kiggede på effekten af malaria-medicinen.

Det har Science skrevet om.

Men så blev forskningen trukket tilbage af tre ud af fire forskere bag den.

De tre kunne nemlig ikke få indsigt i den oprindelige data, som det ellers var lovet af den fjerde forsker.

Han ejede firmaet Surgisphere, der havde indsamlet dataene.

Der var derfor tvivl om, hvorvidt resultaterne holdt.

Det er særligt et problem, når forskning trækkes tilbage i en krisetid, fortæller Michael Bang Petersen.

- Sådanne studier kan få en større betydning end ellers, fordi alle skal handle hurtigt. Man står over for et nyt problem og har meget lidt information til rådighed at handle ud fra. Derfor sætter man i højere grad sin lid til den forskning, der udkommer, end man almindeligvis ville, siger han.

3

Oplysninger blev holdt hemmelige

. (Foto: MARKO DJURICA © Ritzau Scanpix)

I februar 2020 betød et samarbejde med Surgisphere igen, at en undersøgelse blev trukket tilbage.

Denne gang i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Forskerne havde undersøgt, om en type medicin mod forhøjet blodtryk øger risikoen for, at patienter dør af covid-19.

Tidligere undersøgelser havde vist en øget risiko, men det viste den nye undersøgelse ikke.

I undersøgelsen var der brugt data fra flere hospitaler verden over.

Men pludselig kunne forskerne ikke få lov til at se de oprindelige data fra firmaet Surgisphere, som de ellers var blevet lovet.

Derfor blev undersøgelsen trukket tilbage.

- Hvis vi skal undgå, at undersøgelser bliver trukket tilbage, er det essentielt, at der er mere åbenhed og gennemsigtighed, når forskning bliver udgivet. Det kan kun løses ved, at man vedlægger al sin data frit og tilgængeligt, siger Michael Bang Petersen.