Tredje vaccine er snart på vej: Den adskiller sig markant fra de to, vi har nu

Ny vaccine fra AstraZeneca bygger på en kendt vaccine-teknologi.

Vi ved ikke endnu, hvor høj beskyttelse den nye vaccine giver. (Foto: Ahmad gharabli © Scanpix)

Rettelse: Vi har lavet en præcisering i forhold til, hvordan en vaccine giver beskyttelse. DR beklager fejlen.

Hvis du skal vaccineres mod covid-19 i dag, får du en af to vacciner, der enten kommer fra firmaet Moderna eller fra Pfizer-BioNTech.

Begge vacciner er såkaldte mRNA-vacciner, der giver en beskyttelse på cirka 95 procent.

Det betyder, at hvis du er vaccineret, er du med 95 procent større sandsynlighed beskyttet mod covid-19 i forhold til ikke-vaccinerede.

Forskere ved dog ikke endnu, om du stadig kan bære virusset, og dermed smitte andre, selvom du ikke selv bliver syg.

Og måske kommer der snart en ny vaccine til Danmark.

Den 29. januar skal Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurdere, om de vil godkende en vaccine, der er lavet i samarbejde mellem Oxford University og det britiske-svenske firma AstraZeneca.

Vaccinen bruges allerede nu i blandt andet Storbritannien.

Den nye vaccine er dog anderledes end de vacciner, vi allerede har i Danmark.

Udnytter et andet virus som transportmiddel

I mRNA-vacciner er der en slags opskrift i form af den genetiske kode (mRNA) for coronavirussets spike-protein.

Opskriften viderebringes til kroppens celler, og det gør, at kroppen producerer spike-proteinet og efterfølgende et immunrespons mod coronavirusset.

På den måde kan kroppen bekæmpe coronavirusset, når kroppen møder virusset ‘rigtigt’ efterfølgende.

Men i vaccinen fra AstraZeneca bruges der en anden teknologi. Det er nemlig en adenovirus-vaccine.

Her tager forskerne det gen, der koder for spike-proteinet, og sætter det ind i et adenovirus, som er et almindeligt forkølelsesvirus.

Forkølelsesvirusset bruges som et transportsystem til at transportere genet for spike-proteinet ind i kroppens celler.

I cellerne oversættes genet til mRNA, som efterfølgende bruges som opskrift til produktionen af spikeproteinet.

- Gennem forkølelsesvirusset kan genet, der koder for spike-proteinet komme ind i dine celler, hvor det udtrykkes, og din krop kan efterfølgende danne et immunrespons mod coronavirusset. Hvis du senere smittes med coronavirusset, kan din krop nu bekæmpe virusset, fordi den har mødt det før.

Det forklarer Camilla Foged, der er professor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, hvor hun forsker i vacciner.

Ufarligt virus fra chimpanser

Det virus, der skal transportere genet, som koder for spike-proteinet ind i cellerne, kommer fra et af menneskets nærmeste slægtninge: Chimpanserne.

- Med vaccinen fra AstraZeneca får man skudt en lille smule forkølelsesvirus fra chimpanser ind i kroppen. Men det skal man ikke være nervøs for, siger Camilla Foged.

Det er nemlig en fordel ved den nye vaccine.

- Med en adenovirus vaccine er det vigtigt, at din krop ikke kan genkende det virus, som bruges til at transportere genet for coronavirusset. Hvis du tidligere har været smittet med transport-virusset, kan du have en immunitet mod det, siger hun og fortsætter:

- Så bekæmper din krop vaccinen, da kroppen genkender transport-virusset. Din krop tror, at det for eksempel er en almindelig forkølelse. På den måde bliver effekten af vaccinen laverer.

Hvis vaccinen laves med et forkølelsesvirus fra en anden art, er der bedre chancer for, at dit immunsystem ikke genkender det - og så virker vaccinen bedre.

Vi ved ikke præcist, hvor god vaccinen er

De to mRNA-vacciner, du kan få nu i Danmark, giver en beskyttelse på cirka 95 procent.

Men hvor godt den nye AstraZeneca-vaccine virker, er ikke klart endnu.

- Vi ved det ikke endnu, da det endelige kliniske datagrundlag og den samlede undersøgelse ikke er klar.

Det siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Det ligger efter planen først klar omkring den 29. januar 2021, når Det Europæiske Lægemiddelagentur skal vurdere, om vaccinen kan godkendes til brug i EU.

- Foreløbige undersøgelser har vist, at hvis vaccinen doseres på en bestemt måde, kan den måske have en beskyttelse på 90 procent, siger Camilla Foged og fortsætter:

- Men fordi de samlede kliniske data ikke er publiceret endnu, er det svært at sige endeligt endnu, hvor høj beskyttelsen bliver.

Jens Lundgren understreger, at vi på nuværende tidspunkt generelt skal passe på med at sammenligne vaccinerne på kryds og tværs i forhold til, hvor meget beskyttelse de giver.

- Forsøgene med vaccinerne er lavet i forskellige befolkninger, så sammenligning på tværs af resultater fra de forskellige forsøg skal laves med stor forsigtighed, siger han og fortsætter:

- Vi kan nok først endeligt afklare, hvordan vaccinerne klarer sig i forhold til hinanden, når vi kan sammenligne deres effekt i samme befolkning. Det kan ikke gøres endnu, men der er planer om at gøre i fremtiden både i Danmark og i udlandet.

Vaccinen er billigere og nemmere at håndtere

En af de største fordele ved den nye vaccine er, at den er både billigere og nemmere at transportere end mRNA-vaccinerne.

- Det er en mere stabil vaccine. Det betyder, at den ikke skal fryses som eksempelvis Pfizer-BioNTechs vaccinen, der skal opbevares ved minus 70 grader. Vaccinen fra AstraZeneca kan opbevares i køleskabet, siger Jens Lundgren og fortsætter:

- Det gør det nemmere at håndtere vaccinen og muligvis nemmere at mobilisere store vaccine-centre, hvor man kan vaccinere flere mennesker på kortere tid.

Derudover er den nye vaccine også billigere at producere og dermed billigere at købe.

Vi går lysere tider i møde

For blot et par dage siden meddelte medicinalfirmaet Pfizer, at de vil levere færre vacciner til Europa de kommende uger end først lovet.

Det er den vaccine, som Danmark for tiden modtager flest doser af.

Meldingen fra Pfizer-BioNTech var kilde til både ærgrelse og frustration hos blandt andre Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut.

Det kommer nemlig til at påvirke leverancer til Danmark.

Hvor meget, ved vi dog ikke endnu.

Men med udsigt til at få flere nye vacciner på markedet i Danmark, mener Camilla Foged, at vi kan være optimistiske i forhold til at få størstedelen af befolkningen vaccineret, før sommeren er ovre.

- Det begynder at hjælpe på det med de nye vacciner, der snart bliver klar til brug, siger hun og fortsætter: - Og lige så snart Pfizer-BioNTech får omlagt deres produktionen, kommer der rigtigt gang i den. Så har vi også flere forskellige vacciner, hvilket giver en større kapacitet i forhold til at vaccinere.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter