To ud af fem covid-smittede har ikke symptomer: ’Det er problematisk for smitten’ 

Når man er symptomfri, bevæger man sig frit rundt i samfundet og smitter langt flere.

To ud af fem corona-smittede har ikke oplevet symptomer, mens de har været syge, viser et ny, omfattende studie. Og det kan ofte føre til, at man smitter langt flere, hvis man føler sig rask. (Grafik: Sandra Bertelsen, DR)

For det meste hænger sygdom uløseligt sammen med, at kroppen er under angreb og derfor har det skidt.

Hovedpine, hoste, feber eller tilstoppet næse er ofte fast inventar, når man kryber ind under dynen og melder sig syg.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis du er smittet med covid-19.

I et nyt, omfattende studie fra Kina viser data fra covid-19-smittede i hele verden, at to ud af fem smittede har været symptomfri gennem hele sygdomsforløbet.

40 procent af de smittede med coronavirus opdager altså ikke, at de overhovedet er syge – og det har en stor betydning for smittespredningen.

Det fortæller Rune Hartmann, som er professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i virusinfektioner.

- Når man ikke føler sig syg, er man langt mere tilbøjelig til frit at bevæge sig rundt mellem andre mennesker, præcis som man plejer. Derfor står gruppen af symptomfri smittede for en markant del af smittespredningen ude i samfundet, siger han.

Du kan sagtens have coronavirus i kroppen, selvom du ikke føler dig syg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Symptomer hjælper med at stoppe smitten

Når man hoster og sprutter, eller skiftevis ryster af kulde og sveder tran af feber, er det et vink med en vognstang om, at man nok skal blive inde.

Derfor vil de fleste med symptomer automatisk isolere sig i hjemmet og på den måde afskære sig selv fra andre mennesker, som man potentielt kan smitte.

Med nogle virusbårne sygdomme er symptomer uundgåelige, hvis man bliver smittet, men det gælder langtfra alle, fortæller Rune Hartmann.

- Det er ret almindeligt, at vira har en fase, hvor de ikke giver symptomer. Med coronavirus er det imidlertid sådan, at den fase for nogle smittede vil vare hele sygdomsforløbet, så de aldrig selv opdager, at der er virus i kroppen, siger han og fortsætter:

- Vi kender det også fra almindelig influenza, hvor en stor del af smitten også sker via symptomfri personer, som ikke aner, at de er syge.

Problemet er, at man stadigvæk smitter, selvom virusinfektionen ikke gør en reelt syg, understreger Lone Simonsen, som er professor på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i pandemier og infektionssygdomme.

- Studier viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor syg man er, og hvor mange man får smittet derhjemme: De mere syge smitter mere. Men mens den syge ligger derhjemme, går den symptomfri smittede rundt i samfundet og smitter flere mennesker, siger hun og fortsætter.

- Covid-19 pandemien er faktisk karakteriseret ved superspreder-begivenheder, hvor mange af de tilstedeværende er blevet smittet af en enkelt smittet deltager. Det kan være julefrokoster, fester eller korsang, som man nok ikke deltager i, hvis man har det skidt. Her har smitten formentlig i høj grad været drevet af symptomfrie deltagere, som ikke har anet, at de havde virus med til koncert eller korsang.

En svær opgave

Efter mere end halvandet år med corona-pandemien, er vi efterhånden vant til at blive testet og isolere os, hvis vi føler os syge.

Til gengæld kan der for mange gå relativt lang tid imellem coronatestene, hvis ellers helbredet er i top og man ikke har været i nærkonkakt med nogle, der er testet positive.

Det er derfor tæt på umuligt at opdage mange af de smittede uden symptomer, medmindre de regelmæssigt bliver testet, fortæller Lone Simonsen.

- Allerede i begyndelsen af pandemien lærte vi, at de asymptomatiske smittede var afgørende for, hvordan virusset spredte sig hurtigt og gik under radaren. Vi testede i starten kun folk med symptomer, som kom rejsende fra visse lande, hvilket ikke stoppede de symptomfri personer, som tog ind i Danmark, hvorefter virus hurtigt spredte sig, siger hun.

Hjemmetests og boosterstik

Undervejs i pandemien har vi Danmark været oppe på at teste 10 procent af den samlede befolkning om dagen, ifølge Lone Simonsen.

Men selv i de perioder har der været et stort antal smittede, som ikke mødte op til test, fordi de var symptomfri og ikke lige manglede et grønt coronapas.

Til det problem har vi et relativt nyt værktøj, som måske kan løse, siger Lone Simonsen.

- Hjemmetests er for mig at se et oplagt bidrag til fortsat at kunne holde samfundet åbent, uden at smitten løber yderligere løbsk, siger hun og fortsætter:

- Det er en mulighed for, at folk langt mere regelmæssigt kan teste sig selv, inden de eksempelvis tager på arbejde eller til fødselsdag. Som supplement til de øvrige tests, kan det gøre det mere overskueligt at blive podet regelmæssigt.

Hjemmetest koster omkring 50 kroner, og de fungerer ligesom kviktest, hvor man poder i næsen. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad © DR)

Udover at lægge svælg eller næse til flere podninger, er der også en anden ting, man med fordel kan gøre for at undgå smitte, fortæller Lone Simonsen.

Man kan tage imod det tredje stik med coronavaccinen.

- Boosterstikket øger beskyttelsen mod at blive syg med coronavirus markant. Både i forhold til alvorlige sygdomsforløb og forløb, hvor den smittede slet ikke oplever symptomer, siger hun og fortsætter:

- Ved at give immunforsvaret et skud ekstra antistoffer, sænker du både risikoen for at blive alvorligt syg selv og for at smitte andre. Det tredje stik er virkelig vores supervåben mod stigende smittetryk og omikron-varianten, siger hun.