Ung forsker knækker koden: Nu ved vi, hvordan parasitter manipulerer med vores kroppe

Parasitterne kan lamme vores cellers evne til at kalde på hjælp fra immunforsvaret.

Her ses et tværsnit af en bændelorm, som er en af de parasitter, der lever i menneskers tarme. Det var ikke den parasit, der blev undersøgt i forsøgene, men forskeren bag tror, at den bruger samme mekanismer til at holde værtens immunforsvar i skak. (Foto: Christian Weiss © Dr. Christian Weiss)

Mere end én milliard mennesker på verdensplan er smittet med en eller anden form for parasit. Herhjemme rammer det sjældent os mennesker, men vores bestand af grise er til gengæld hårdt spændt for.

Tidligere vidste vi kun meget lidt om, hvordan parasitterne undgår at blive slået ihjel af værtsdyrets immunforsvar, men det har en ung dansk forsker nu tilsyneladende fundet ud af:

Parasitterne bruger små molekyler til at forhindre, at kroppens celler kan sladre til immunforsvaret om, at der er parasitter på spil.

Og den opdagelse kan gøre det nemmere at diagnosticere og behandle både grise og mennesker, der er inficeret af parasitter, forklarer Eline Palm Meldgaard, der står bag forskningen og som i aften er en af finalisterne i årets Ph.d. Cup, der sendes kl. 21.30 på DR2.

Blokerer dannelsen af bestemte proteiner

For at finde frem til en forklaring på, hvordan parasitter styrer vores immunforsvar, har Eline Palm Meldgaard undersøgt de tre parasit-arter spolorm, knudeorm og piskeorm, der kan leve i grisens tarme. Og det er den samme mekanisme, alle tre arter benytter sig af.

- Ormene udsender de her små ‘exosomer’, der hager sig fast i receptorer på grisens tarmceller. Cellen åbner sig så for exosomet, og den sprøjter sit indhold ind i cellen, siger hun.

Exosomerne indeholder en række bittesmå molekyler, man kalder for mikroRNA, og de kan nedtone de signaler til immunforsvaret, der fortæller, at der er en parasit i nabolaget.

Men når nu vi ved, hvordan det fungerer, kan vi muligvis også gøre noget ved det, forklarer hun.

- Ved at identificere nogle af de her mikroRNA-molekyler, kan vi måske i fremtiden lave en pille, der kan blokere deres funktion. Og så vil parasitterne dø, siger hun.

Hurtigere at stille diagnose

Når du skal finde ud af, om du er smittet med en parasit, kan diagnosen først stilles, når den begynder at lægge æg. De æg kommer ud med din afføring, og så kan lægerne se, hvilken parasit der er tale om.

Men Eline Palm Meldgaards opdagelse kan måske gøre, at vi langt tidligere kan opdage, hvis vi er inficeret.

- I fremtiden er håbet, at man vil kunne tage en blodprøve og lede efter de her mikroRNA-molekyler, som ormene udsender. På den måde kan man konstatere smitten, inden ormene overhovedet er begyndt at lægge æg, siger hun.

Og det gør faktisk en stor forskel, for det er gennem æggene, at parasitterne smitter. På den måde vil man kunne begrænse ormenes udbredelse, forklarer hun.

Mød Eline Palm Meldgaard i videoen herunder, hvor hun fortæller om sin forskning og forbereder sig på den præsentation, hun i aften skal holde på årets Ph.d. Cup. Formålet med Ph.d Cup er at fortælle om dansk forskning ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra danske universiteter. Ph.d. Cup sendes fredag den 26 april på DRTV kl. 18, og på DR2 kl. 21.30.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Gevinst for landbruget

Ikke nok med at Eline Palm Meldgaards forskning kan hjælpe en masse mennesker i de tropiske egne, der er generet af parasitter, også landbruget herhjemme kan nyde godt af opdagelsen.

- Når grise bliver inficeret med en af de tre parasitter, jeg har undersøgt, kan det gå hårdt ud over grisens trivsel. Den tager langsommere på i vægt, og det rammer i sidste ende landmanden på pengepungen, siger hun.

Men en hurtigere diagnose gør, at landmanden kan sætte ind, inden parasitterne har inficeret hele bestanden.

- Og så kan der jo være rigtig mange penge at spare, siger hun.

Samme proces hos mennesker

Selvom den unge forsker kun har undersøgt tre typer parasitter hos grise, er hun overbevist om, at mange andre slags parasitter bruger samme metode til at manipulere immunsystemet. Også de parasitter, der rammer os mennesker.

- Jeg var i Spanien og lave nogle forsøg hos en professor, som arbejder med leverikter - en lille fladorm, der findes i leveren - og de exosomer, de udsender. Og det ser ud til at være samme mekanisme her, siger hun.

På trods af at det er de samme mekanismer, parasitterne benytter sig af, kan det være forskellige proteiner, de forsøger at blokere produktionen af. Så nogen universel parasit-kur, kan man nok ikke lave.

- Jeg sammenlignede de tre arter for at se, hvor mange proteiner de havde til fælles. Og det var mange, men ikke alle, siger hun og fortsætter:

- Der er et stort arbejde med at få identificeret alle de her proteiner, parasitterne går efter, og før vi har medicin på markedet, går der nok ti år, slutter hun.

Facebook
Twitter