Når du er 14 år gammel kan der være nok at tænke på.
Hvad tænker mine venner om mig, får jeg nogensinde en kæreste og hvad sker der med min krop for tiden?
Men det ser ud til, at der for mange homo- eller biseksuelle unge briter er endnu mere, der trykker sindet.
Ny forskning fra Storbritannien viser nemlig, at 14-årige homo- eller biseksuelle på flere punkter har det dårligere end deres heteroseksuelle jævnaldrende. De homo- eller biseksuelle har større sandsynlighed for at lide af svære depressive symptomer, selvskade og lavt selvværd.
- Det nye forskning viser, at den her gruppe af unge starter tidligt med at have nogle udfordringer, som kan være med til at belaste dem, siger Jeppe Hald, der er antropolog og projektleder i Sex og Samfund, hvor han har det daglige ansvar for rådgivning til børn og unge.
Ingen tal for helt unge danskere
Han forklarer, at vi i Danmark ikke har undersøgt de her problematikker ved seksuelle minoriteter, der er så unge som 14 år.
- Så den britiske undersøgelse giver et praj om, at de problemstillinger, som vi også ser ved danske seksuelle minoriteter, muligvis er til stede tidligere, end vi har undersøgt.
Jeppe Hald forklarer, at det er vigtigt, at der er opmærksomhed på de problemer, som unge seksuelle minoriteter kan gå rundt med.
- Vi kan ikke konkludere, at hvis de britiske 14-årige har det sådan her, så er det også tilfældet for danske 14-årige. Men undersøgelsen dokumenterer, hvor slemt det står til, og viser, at der er et stykke arbejde endnu, før seksuelle minoriteter har det ligeså godt som deres heteroseksuelle kammerater, siger han og fortsætter:
- Den britiske undersøgelse viser os, hvor der måske skal gøres et ekstra stykke arbejde, som for eksempel inden for mentalt helbred.
Skal håndtere svære tanker alene
Jeppe Hald forklarer, at tallene kan tyde på, at de unge homo- eller biseksuelle går med tanker, der kan være svære at håndtere.
- De har noget personlig information, som de måske gerne vil skjule for andre. Det kan gøre, at de trækker sig fra andre mennesker eller kommer meget i konflikt, og det gør situationen værre, siger han.
Den nye undersøgelse viser også, at homo- eller biseksuelle unge briter har dårligere kontakt med deres forældre end jævnaldrende heteroseksuelle.
- Så mangler man jo nogen at drøfte sine problemer med, siger Jeppe Hald.
Han forklarer, at generelt så er unge mennesker, som han og hans kolleger møder i deres arbejde med rådgivning af børn og unge, ofte meget optagede af at være “normale”.
- Vi oplever, at det er meget positivt i de unges øjne at være præcis ligesom andre. Så hvis man for eksempel er tiltrukket af sit eget køn, så kan man have udfordringer med at føle sig inkluderet og “normal”, siger Jeppe Hald og fortsætter:
- Når man går med alle de her tanker og en følelse af, at man ikke passer ind, kan det gøre, at man udvikler adfærd som for eksempel selvskade for at kompensere for smerten indeni eller for at straffe sig selv, siger Jeppe Hald.
Kultur ændres ikke gennem lov
Men snart står der år 2020 i kalenderen. Burde vi ikke være der, hvor seksuelle minoriteter anses for at være 'normale' i Danmark?
Jo, det burde vi selvfølgelig, mener Jeppe Hald.
- Men realiteten er en anden for mange. De seksuelle minoriteter føler sig altså muligvis ikke helt accepteret af deres omgivelser og samfundet endnu, siger han.
Han forklarer, at selvom mere lovgivning i dag medregner seksuelle minoriteter, så er det nye ændringer.
- Ser vi for eksempel på vores lov om ægteskab, så gik der fra år 1989 til 2012 før samkønnede par blev ligestillede med heteroseksuelle par i ægteskabsloven. Det betød, at samkønnede par for eksempel også først kunne blive gift i kirken efter år 2012. Det er altså kun syv år siden, at det blev ændret, siger han.
Jeppe Hald forklarer, at kulturen ikke kun ændres af lovgivning. En ændring af befolkningens opfattelse af en seksuel minoritet tager lang tid.
- Så selvom de 14-årige briter i den nye undersøgelse er født i det nye årtusind, så kommer de til at vokse op i en tid, hvor der langsomt kommer forandringer - men hvor de unge endnu ikke har haft glæden ved, at de her forandringer er sat i værk, siger Jeppe Hald og fortsætter:
- De generationer af seksuelle minoriteter, der kommer efter, vil få meget større glæde af forandringerne i deres ungdom.