Vaccinemodstand er en gammel idé: I 1885 demonstrerede tusinder for friheden til at lide en frygtelig død

I slutningen af 1800-tallet havde sygdommen kopper kostet millioner af liv. Alligevel voksede modstanden mod en nyopfundet vaccine.

Det er en martsdag i 1885. På gaderne i den hastigt voksende, engelske industriby Leicester ulmer et oprør.

I løbet af dagen stimler op mod 100.000 mennesker sammen for at demonstrere mod det, de betegner som et overgreb fra myndighedernes side.

De mange mennesker er en del af en anti-vaccine-bevægelse, som i den grad har fået vind i sejlene de foregående år.

Siden 1853 har vaccination mod den ekstremt smitsomme og ofte dødelige sygdom kopper været obligatorisk i Storbritannien, og i 1867 indfører de britiske myndigheder sanktioner mod forældre, der ikke frivilligt lader deres børn vaccinere.

Det får vaccinemodstanden til at eksplodere. I årene op til 1885 vokser antallet af uvaccinerede børn, og myndighederne sætter hårdt mod hårdt.

Tusindvis af forældre får en bødestraf. Enkelte ryger sågar en tur i spjældet for at nægte deres børn vaccination.

Britisk satiretegning fra omkring år 1802 viser et monster, der bliver fodret med spædbørn. Tegningen er brugt som propaganda mod koppevaccinen. (© Wellcome Collection. CC BY)

Hvad kan staten tillade sig?

Den 23. marts kulminerer spændingerne mellem myndigheder og vaccine-modstandere i Leicester, hvor en demonstration får opbakning af mellem 80.000 -100.000 mennesker fra både England, Wales og Nordirland.

Under slogans som “Prisen for frihed er evig årvågenhed”, “Rent blod - ingen forfalskning” og “Vi kæmper for vores hjem og vores frihed” marcherer modstanderne i gaderne.

Især ordet frihed går igen på demonstranternes bannere. Og på det her tidspunkt er frihed et helt centralt begreb i modstanden mod vacciner. Det forklarer Adam Bencard, der er lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion.

Vi er nemlig i en tid, hvor der langsomt er begyndt at komme en forestilling om, at staten skal varetage borgernes ve og vel. Men det rejser også spørgsmål om, hvor grænserne for statens indgriben går?

- Et af de bærende elementer i vaccinemodstanden op gennem 1800-tallet handler om forholdet mellem stat og individ, og hvor meget staten kan tillade sig at gribe ind i den enkeltes liv. I forhold til vacciner har vi at gøre med et virkelig konkret indgreb, hvor staten sprøjter noget ind i kroppen på sine borgere, siger Adam Bencard.

Vaccinen kommer til Danmark

Protesten i Leicester er en succes for vaccinemodstanderne. Aviserne skriver i rosende vendinger om “den store, succesfulde demonstration”, og anti-vaccine-bevægelsen vokser.

En dreng med kopper i udbrud. Billedet er fra starten af 1900-tallet. (© Wellcome Collection. CC BY)
En dreng med kopper i udbrud. Billedet er fra starten af 1900-tallet. (© Wellcome Collection. CC BY)

Den store taber er børnene. I årerne efter demonstrationen falder tilsutningen til koppevaccinen. I 1893 fødes der 6.006 børn i Leicester. Kun 249 børn får en vaccine. Til gengæld får mere end 300 sygdommen kopper.

Sådan står det ikke til herhjemme.

- Jeg er ikke stødt på kilder, der fortæller om modstand i Danmark. Frihedstanken og mistro til læger var større i lande som for eksempel England eller USA, hvor vaccinemodstanden også har været stor, siger Adam Bencard.

Siden 1810 har koppevaccination været obligatorisk for alle danske skolebørn. De skal stille med det, der hedder en kokoppepodningsattest for at få lov at komme i skole. Faktisk også for at blive konfirmeret eller indgå giftermål.

Men koppeepidemierne kommer stadig til Danmark med jævne mellerum. For det er langt fra alle børn, der vaccineres. Og man har endnu ikke lært, at livslang beskyttelse kun opnås ved revaccination.

I 1871 indfører Danmark ved lov obligatorisk vaccination. De, der undlader, får en bødestraf. Og så falder antallet af kopper herhjemme.

I 1923 var der et udbrud af kopper i den engelske by Gloucester. I den forbindelse indrykkede avisen "The Times" denne annonce, som taler sit tydelige sprog: Ud af 350 personer smittet med kopper er alle enten uvaccinerede, vaccineret, da de allerede var smittet med sygdommen, eller vaccineret for så længe siden, at de ikke længere var immune (fuld immunitet kræver revaccination). (© Wellcome Collection. CC BY)
I 1923 var der et udbrud af kopper i den engelske by Gloucester. I den forbindelse indrykkede avisen "The Times" denne annonce, som taler sit tydelige sprog: Ud af 350 personer smittet med kopper er alle enten uvaccinerede, vaccineret, da de allerede var smittet med sygdommen, eller vaccineret for så længe siden, at de ikke længere var immune (fuld immunitet kræver revaccination). (© Wellcome Collection. CC BY)

'Lægevidenskab' består af åreladninger og brækmidler

Fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1800-tallet er vi i det, der kaldes medicinens heroiske alder. Men der er absolut intet heroisk over det arbejde, de fleste af datidens læger udfører.

- Lægerne ordinerer åreladninger, udskriver brækmidler, lader patienter styrtbløde eller behandler med farlige midler som kviksølv. Og folk dør som oftest på trods af (eller på grund af) behandlingen, siger Adam Bencard.

Almindelige folk i både Storbritannien såvel som i Danmark har på det her tidspunkt begrænset kendskab til "lægevidenskaben", men de, der har, fatter næppe den store tiltro til den.

Derfor er det måske heller ikke så underligt, at en del mennesker gør modstand mod at få materiale fra syge køer indpodet i kroppen.

- En stor del af anti-vaccine-bevægelsen har i 1800-tallet også sin drivkraft i det, vi i dag ville kalde alternativ medicin. Bylderne bliver betragtet som kroppens forsøg på at komme af med sygdommen, og for mange er vaccinen unaturlig. I stedet forsøger de sig med alternative metoder som vandterapi eller naturmedicin, siger Adam Bencard.

Satiretegning (år ukendt) af lægen Edward Jenner, der er i gang med at vaccinere en flok patienter. Desværre medfører vaccinationen, at der vokser køer ud ad kroppen på folk. (© Wellcome Collection. CC BY)

Vaccinemodstandere får politisk magt

I 1898 giver Storbritannien efter for anti-vaccine-bevægelsen og vedtager en mere lempelig vaccinationspolitik. Den indeholder blandt andet en “samvittighedsklausul”, som giver forældre ret til ikke at lade deres børn vaccinere, hvis de ikke tror på, at vacciner er sikre eller effektive.

Også i USA lykkedes det vaccine-modstandere at få ophævet love om obligatorisk vaccination i flere stater.

En russisk plakat fra omkring år 1920. I cirklen en kopperamt, forarmet russisk bondefamilie, som står i skærende kontrast til de sunde, heroiske russere, der nederst i billedet er i gang med at få en vaccine. (© Wellcome Collection. CC BY)
En russisk plakat fra omkring år 1920. I cirklen en kopperamt, forarmet russisk bondefamilie, som står i skærende kontrast til de sunde, heroiske russere, der nederst i billedet er i gang med at få en vaccine. (© Wellcome Collection. CC BY)

- Det skal ses som et resultat af, at modstanden er rigtig stor i de her lande. Den ender med at blive en politisk magtfaktor, siger Adam Bencard.

Heldigvis har vaccinationsprogrammer i både Storbritannien, USA, Danmark og Europa på det her tidspunkt allerede sikret, at kopper aldrig vender tilbage med samme styrke.

I løbet af 1950’erne bliver kopper udryddet i både USA og Europa, og efter en stor kampagne i 1960’erne og 1970’erne kan Verdenssundhedsorganisationen WHO endelig erklære sygdommen for fuldstændig udryddet i 1980.

Sidste dødelige tilfælde af kopper i Danmark var i 1970, da en norsk student bragte sygdommen med sig fra Afghanistan.

Også i nutiden vinder følelser over fakta

Kopper er det første eksempel på, at en smitsom sygdom kan udryddes med vaccination. Til trods for det består modstanden mod vacciner stadig i visse kredse.

Og selvom 200 år er passeret, lever nogle af 1800-tallets argumenter for at fravælge vacciner stadig. For eksempel rationalet om naturlighed: Altså at det er bedre at få sygdommen af den naturlige vej i stedet for at sprøjte noget ind i kroppen.

Men hvis vi alle valgte denne naturlige vej, ville de fleste af os for eksempel stadig blive ramt af mæslinger. Sygdommen er nemlig så smitsom, at 95-98 procent af befolkningen ville få den, hvis ingen af os var immune.

Udover tilhængere af “naturlighed” er gruppen af vaccinemodstandere, ifølge Frej Klem Thomsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og har forsket i vaccineskepsis, en blandet gruppe:

Myndigshedskampagne fra ca. år 1950 opfordrer alle forældre til at få vaccineret deres børn for samfundets skyld. (© Wellcome Collection. CC BY)
Myndigshedskampagne fra ca. år 1950 opfordrer alle forældre til at få vaccineret deres børn for samfundets skyld. (© Wellcome Collection. CC BY)

- Den omfatter både tilhængere af alternativ livsstil, de, der er sure på systemet, og religiøse minoriteter. Det kan være mange forskellige mennesker med forskellige motiver på tværs af kulturelle og økonomiske skel.

Fælles for dem er, at de lider under et kognitivt bias - altså en fejlfortolkning eller forudindtagethed, som får dem til at forvrænge fakta og argumenter.

- Vi mennesker har en tendens til at blive præget af ideer, som er følelsesmæssigt stærke. Sensationelle historier, der fremkalder stærke følelser, er nemmere at genkalde end tørre fakta, siger Frej Klem Thomsen.

...

Det kaldes tilgængelighedsheuristik. En anden type bias er en slags bekræftelsesbias.

- Hvis man først én gang er blevet overbevist om et synspunkt, har man tendens til at være kritisk over for ideer, som strider mod det synspunkt. Til gengæld er man åben over for input, der bekræfter det, forklarer Frej Klem Thomsen.

Ser man for eksempel en TV2-dokumentar om HPV-vaccinerede piger, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, om HPV-vaccinen fremkalder alvorlige bivirkninger, kan det for eksempel være med til at danne et stærkt negativt billede, som man har svært ved at opgive.

- Og hvis først du har købt en vaccineskeptisk idé, er du meget stærkt investeret i den. Derfor er det svært at få de her mennesker til at ændre synspunkt. Især med fakta og videnskab, der er tørt og abstrakt - og uden følelser, siger Frej Klem Thomsen.

I dag står vaccineskepsis på listen over Verdenssundhedsorganisation WHO's liste over de største trusler mod den globale folkesundhed.