Var coronavirus i USA, før Kina slog alarm? 'Der er noget, der ikke helt stemmer'

Blodprøver viser, at virusset allerede var i USA i december 2019.

En amerikansk politibetjent bærer det amerikanske flag som mundbind, mens hun tilbage i april måned hjælper med at uddele mad til nødlidende borgere foregår i ro og orden. Men måske var USA ramt lang tid før - allerede i december måned, kan der have været en epidemi undervejs, viser ny forskning. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

I december sidste år gik vi i det meste af verden rundt i lykkelig uvidenhed om, at en ny pandemi var lige på trapperne.

Det var da også først den 31. december, at Kina officielt meldte ud, at der var udbrudt en epidemi af en ny slags lungebetændelse i millionbyen Wuhan. Først 12 dage senere delte de gensekvensen for den nye virus, der fik navnet covid-19, med resten af verden.

Men ny forskning peger på, at pandemien begyndte markant før.

En række amerikanske forskere har nemlig analyseret mere end 7000 prøver fra doneret blod, der blev tappet mellem den 13. december og 1. januar i USA.

Prøverne viser, at omkring 1,4 procent allerede på det tidspunkt havde antistoffer mod coronavirus i blodet - og for at donere blod, skal du være rask. Det betyder, at personerne med antistoffer i blodet er blevet smittet i hvert fald to uger tidligere.

Resultaterne overrasker Lone Simonsen, der professor og til dagligt forsker i pandemier på RUC.

- Jeg er helt rystet faktisk. Blodprøverne er nemlig nogenlunde repræsentative for befolkningen i USA. Det betyder, at omkring tre millioner amerikanere har været smittet på det tidspunkt, og det er for mange til, at det bare er nogle, der har været i Kina og er blevet smittet der, siger hun og fortsætter:

- Så har der været en epidemi på fuld tryk i USA allerede i december. En epidemi på størrelse med den første bølge herhjemme, siger hun.

Kan ikke være andre virusser

Når man tester for, om en person har antistoffer mod covid-19 i sit blod, er der en lille risiko for, at testen også opfanger antistoffer mod andre former for coronavirus.

Der findes nemlig syv forskellige typer af coronavirus, hvor flere af dem giver en helt normal forkølelse, hvis du bliver smittet.

Men i de tests, som de amerikanske forskere har lavet på de mange blodprøver, har de taget højde for det, forklarer Karen Angeliki Krogfelt, der er professor i infektionsmikrobiologi ved RUC, hvor hun forsker i netop, hvordan man kan teste for vira og bakterier i blod.

- De har brugt de allerbedste af de metoder, vi har i dag - og de har lavet alle de rigtige kontroller. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at resultaterne viser, at de har været smittet med SARS-cov-2, siger hun.

For at dobbelttjekke deres resultater har de amerikanske forskere blandt andet inficeret de blodprøver, de fandt antistoffer i, med levende, ny coronavirus. Og her undgik cellerne altså at blive inficeret.

- Det viser, at der har været covid-19 i USA allerede i starten af december. Vi ved dog intet om, hvor de personer, der har været smittet, har befundet sig eller hvem, de har været sammen med. De data har vi ikke på bloddonorerne, siger hun.

Resultaterne viser altså ikke, at pandemien er startet i USA. De viser blot, at virusset har været til stede i USA lang tid før vi troede.

“Der er noget, der ikke helt stemmer”

De nye resultater taler deres eget tydelige sprog. Det indrømmer Lone Simonsen. Der er dog bare en række ting, hun ikke helt kan få til at passe med resultaterne.

- Altså, hvis der allerede var en epidemi undervejs i USA på det tidspunkt, hvorfor er der så ingen, der har opdaget noget?, siger hun og fortsætter:

- Der må jo have været en markant stigning i indlagte på hospitalerne rundt omkring i landet med symptomer på lungebetændelse. Det skulle da være underligt, hvis det ikke fik nogle læger til at undre siger.

USA var i modsætning til Danmark og resten af Europa langsom til at reagere. Først i midten af marts begyndte de eksempelvis at begrænse flytrafikken. På det tidspunkt var mere end 250 millioner mennesker i Europa allerede sat i en eller anden form for hjemmekarantæne.

Der blev altså først gjort noget for at begrænse smitten i USA i marts. Havde smitten allerede været udbredt, burde epidemien have udviklet sig voldsommere derovre, mener Lone Simonsen.

- Jeg kan ikke helt få det til at hænge sammen.

I foråret blev Norditalien ramt hårdt af coronavirusset. Så hårdt at hospitalerne blev overfyldte og syge endte med at dø hjemme i deres egne senge, fordi der hverken var læger eller hospitalssenge nok. På billedet fra marts måned lå coronapatienter på feltsenge, fordi hospitalerne var overbelagte. Forskning tyder dog på, at coronavirusset også allerede ramte Italien i december. (© Stefano Pitrelli)

Ikke det første studie, der viser tidlig coronavirus

Resultaterne fra USA er ikke de første til at vise, at coronavirusset er kommet tidligere til lande uden for Kina, end vi gik og troede.

Tilbage i juni måned viste en række italienske forskere, at virusset allerede var i omløb i Italien den 18. december 2019.

Da forskerne analyserede spildevandet i en række byer i Norditalien, fandt de nemlig coronavirus i vandet. Og det samme gjorde spanske forskere i Madrid, da de undersøgte spildevandsprøver, der stammede helt tilbage fra marts 2019.

Fordi vi udskiller coronavirus gennem vores afføring, havner den i spildevandet, når vi skyller ud hjemme på toilettet.

Men sammenlignet med blodprøverne, er spildevandet noget mere usikkert, forklarer Karen Angeliki Krogfelt.

- Spildevand er jo et sammensurium af alt muligt. Vi aner ikke, om det kommer fra mennesker eller dyr - og vi ved ikke, om det kommer fra lokale eller tilrejsende. Men når det er sagt, kan vi kun sige, ja, virus fandtes i Europa i marts 2019, siger hun.

Også i Frankrig har det været fremme, at coronavirusset allerede var nået til Paris i december. En patient blev 27. december indlagt med tør hoste, feber og åndedrætsbesvær på et hospital i Paris - og det viste sig nogle måneder senere, at han havde være smittet med covid-19.

Undersøgelse på vej i Danmark

Men hvad betyder det så, at coronavirusset var til stede i USA (og andre lande) allerede i midten af december?

For Karen Angeliki Krogfelt er det svært at konkludere særlig meget.

- Jo, mere viden, vi får om coronavirus, desto flere spørgsmål opstår der. Det kan være pandemien startede tidligere, men vi skal have data fra flere lande, før vi kan sige noget med sikkerhed, siger hun.

Faktisk har Karen Angeliki Krogfelt og Lone Simonsen fået penge til at lave en undersøgelse, der helt ligesom den amerikanske kigger på antistoffer i doneret dansk blod.

- Vi er ved at få tilladelserne på plads, men det tager lidt tid. Når de er landet, har vi vel resultatet et par måneder senere, siger hun.

Og i modsætning til amerikanerne, vil de to indføre en ekstra sikkerhed i deres analyse, forklarer Lone Simonsen.

- Vi vil kigge på bloddonationer fra samme tid året før for at have noget at kontrollere op imod. Det har amerikanerne ikke gjort - og det burde de have tænkt på, siger hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter