Vegetarisk Forening vil have os til at spise mindre kød for at undgå epidemier. Men har det en betydning?

Den moderne kødindustri kan øge risikoen for at virus springer fra dyr til mennesker.

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det kan være sket nogenlunde sådan her: En flagermus i et lille bur på et kød- og madmarked i Wuhan i Kina bar på coronavirusset. Den blev dog ikke syg af det, fordi det virus har været blandt flagermus i generationer.

Men så hoppede coronavirus fra flagermusen over til nogle af de andre dyr på markedet, der stod i de små bure tæt ved. Og på et tidspunkt nåede virus til de mennesker, der arbejdede på markedet.

I de efterfølgende måneder er virus formentlig muteret nogle gange, så det lettere smitter mellem mennesker.

Det er stadig usikkert, om det præcist var sådan, det gik til.

Men sikkert er det, at coronavirus spredte sig fra Wuhan og ud i verden i de første måneder af 2020.

Historien derfra kender du sikkert alt for godt.

Og det er langt fra første gang, at vira fra dyr giver os nye sygdomme.

Den Spanske Syge, Sars, Svineinfluenza og Ebola er alle såkaldte zoonoser - vira, der hopper fra dyr til menneske.

Derfor er det oplagt, at jo færre dyr, vi omgås, desto mindre er risikoen for nye epidemier. Så drop kødet og begræns risikoen for nye epidemier, siger Vegetarisk Forening.

Men holder den påstand? Vi har spurgt to eksperter.

- Der er en vis sandhed i det. Fjernede vi produktionsdyr som køer, høns og grise, ville vi formentlig kunne undgå nogle af fremtidens zoonoser.

Det vurderer professor Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet, der forsker i virusinfektioner hos dyr.

Også Kristian Møller, der er centerdirektør på DTU Veterinærinstituttet, ser en mulig kobling mellem kødproduktion og risikoen for epidemier.

- Der ville antageligt være færre zoonoser. Men produktionsdyrenes rolle i det er måske mere indirekte. En stor kødproduktion til en voksende befolkning kræver stadig mere plads. Derfor bliver der mindre plads til den vilde natur, som bliver presset, siger han og fortsætter:

- Det kan betyde, at vi og vores husdyr kommer tættere på vilde dyr. En hypotese er, at det øger risikoen for epidemier, siger han.

Begge forskere understreger dog, at der skal mere til end blot at droppe kødproduktionen, hvis vi for alvor vil undgå store epidemier i fremtiden.

Epidemierne kan starte hos husdyr

En nylig undersøgelse viser, at husdyr i form af både produktionsdyr og kæledyr som hunde og katte er nogle af de dyr, som gennem tiden oftest har udvekslet vira med mennesker, og dermed har potentiale til at sætte gang i nye epidemier.

Når kød og animalske produkter spiller en rolle for epidemier, er det altså ikke, fordi du kan få coronavirus eller influenza ved at spise en bøf.

Det skyldes derimod, at mennesker og dyr er tæt på hinanden.

- Jo oftere og tættere vi er på dyr, desto større er risikoen for, at et virus lykkes med at smitte over artsgrænsen, siger Lars Erik Larsen og fortsætter:

- Men vi mennesker er jo tit i tæt kontakt med dyr, som er fyldt med virus, uden at der sker noget. Så selv om det sker, sker det altså sjældent, at vores produktionsdyr og kæledyr gør os syge.

Før der er grundlag for en epidemi, kræver det altså mere, end at et virus hopper fra et dyr til et menneske. Blandt andet skal netop det virus kunne inficere menneskeceller og sprede sig blandt mennesker.

Heldigvis er det de færreste vira, der kan det.

- Et virus vil typisk være indrettet, så det er artsspecifikt. Der skal så ske nogle mutationer på et uheldigt tidspunkt, før den kan springe fra en art til en anden.

Store dyrehold øger risikoen

Når vi alligevel ser, at epidemier rammer, kan vores måde at holde dyr på i dag spille en rolle. Lars Erik Larsen peger på, at risikoen for, at et virus springer fra produktionsdyr over til mennesker, er øget på grund af moderne produktionsforhold.

- I gamle dage havde man måske tre køer og fem grise på en gård. Her kunne et virus ikke leve særligt længe, for sådan et har hele tiden brug for nye værter. Men i dag kan der være tusindvis af dyr samlet, og så kan et virus jo være til stede i meget længere tid, forklarer han.

Og jo længere, et virus er til stede, desto større er risikoen for, at mennesker bliver udsat for den.

- Så der er en pointe i, at moderne produktionsforhold er uheldige i forhold til det her. Ser vi tilbage på nogle af de vira, som har hærget de seneste år, så er der mindst ét – svineinfluenza – der kom fra produktionsdyr, og det kan ikke udelukkes, at det skete, fordi vi i dag har langt flere svin end for 50 år siden, siger Lars Erik Larsen.

Vi presser den vilde natur

Covid-19 og mange andre epidemier ville dog sandsynligvis stadig være kommet, selvom vi ikke længere havde grise, køer, får og høns.

For netop det virus kommer fra flagermus.

Og tit ser man, at de vira, der gør mennesker alvorligt syge, har deres oprindelse i vilde dyr. Ikke produktionsdyr.

Det skyldes formentligt, at vores immunforsvar gennem tusinder af år har lært at bekæmpe mange af de vira, der findes hos husdyr.

Når vi derimod møder vira fra vilde dyr, står vores immunforsvar chokeret tilbage. Og noget tyder på, at vi oftere og oftere kommer i nærheden af de vilde dyrs vira nu end tidligere.

- Coronavira som Sars, Mers og Covid-19 stammer fra flagermus. Og så må vi jo spørge os selv, hvorfor har der været tre epidemier med den type vira indenfor få år, når det ikke er noget, vi har set meget af tidligere? Hvad er det, der har ændret sig?, siger Kristian Møller fra DTU og svarer selv:

- En oplagt hypotese er, at vi presser den vilde natur mere end tidligere. Og dermed kommer i tættere kontakt med de vilde dyr og de vira, der sidder på dem, siger han.

Og her spiller kødproduktionen en rolle. For når verdens mange milliarder mennesker skal spise stadig mere kød, kræver det utroligt meget plads – blandt andet til at dyrke det foder, vores kommende bøffer selv skal spise.

Den plads bliver taget fra skovene og fra den natur, som de vilde dyr skal være i. Det betyder, at de vilde dyr bliver presset og lever tættere sammen og tættere på mennesker.

Lad det vilde være

Kristian Møller peger på, at den store og illegale handel med vilde dyr også er negativ, hvis man vil undgå epidemier.

- Med Covid-19 spekulerer forskere på, om en flagermus kan have smittet et skældyr, som så har været mellemvært. Vi ved ikke med sikkerhed, om det er sådan, men vi ser, at kombinationen af forskellige vilde dyr, som omgås hinanden og er tæt på mennesker og husdyr, er farlig, siger han.

Han siger dog, at hverken handlen med vilde dyr eller verdens voksende lyst til kød alene er skyld i de epidemier, der rammer.

- Vi lever i det hele taget på en måde, der øger risikoen for at sygdom spredes. Det, at mange mennesker lever tæt sammen i byerne og rejser meget, har for eksempel også betydning, siger Kristian Møller.

Dine valg betyder noget

Så skal du droppe bøffen for at mindske risikoen for fremtidige pandemier?

- Spiste vi alle sammen kun grønt, ville vi kun have brug for en brøkdel af de landbrugsarealer, vi har brug for lige nu. Så det ville give mere plads til vild natur, og – hvis hypotesen holder – mindske risikoen for epidemier, siger Kristian Møller.

Men han understreger, at der er mange måske’er og ubekendte i regnestykket.

- Hvor og hvordan den næste store pandemi opstår, er jo et milliondollar-spørgsmål. Vi kan lave risiko-vurderinger og alt muligt, men vi ved det ikke, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk