Verdens forskere i krise: Dyreforsøg er blevet sværere at overføre til mennesker

Vi har skabt unaturlige forsøgsdyr, der ligner mennesker mindre og mindre, siger ekspert.

Både af dyreetiske årsager og for at få de bedste testmetoder arbejder forskere på at finde alternativer til dyreforsøg. (Foto: LEON KUEGELER © Scanpix)

Denne artikel er skrevet ud fra et afsnit af P1-programmet ‘Vildt Naturligt’, som du kan høre lige her.

Forsøgsdyr bliver brugt til alverdens ting. Vi tester medicin, vacciner og tilsætningsstoffer til mad på dem.

De kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan dele af menneskets kroppe fungerer.

I alverdens videnskabelige undersøgelser bliver hypoteser ofte først testet af på dyr, før der laves forsøg i mennesker.

Det har gjort livet mere sikkert for mennesker. Dyrene tager nemlig den del af testene, hvor forskere er mest i tvivl om, hvordan eksempelvis et lægemiddel virker.

Men der er en krise inden for brugen af forsøgsdyr. Det kaldes ‘reproducibility crisis’. Det betyder, at det er blevet sværere at gentage forsøgene i dyr.

- Forsøgsdyrene skal ligne mennesker så meget som muligt, for at vi kan teste eksempelvis medicin på dem. Men forsøgsdyrene ligner ikke mennesker længere, siger professor Axel Kornerup Hansen fra Københavns Universitet, der forsker i, hvad bakterier betyder i forsøgsdyr.

Det giver problemer for forskerne.

- Medicin kan vise positive resultater i dyr, men resultaterne kan ikke altid genskabes i mennesker længere. Det sker, fordi forsøgsdyrene og mennesket ikke ligner hinanden mere, siger han.

- Det er både økonomisk og dyreetisk uforsvarligt, at der skal bruges flere dyr end måske nødvendigt til at teste et produkt - og så kan det ende med, at det alligevel ikke giver samme resultater i mennesker.

Hjælper diabetiske mus, men ikke mennesker

Når dyrene lever i laboratorier, er de ofte blevet avlet til at være uden bakterier og ofte også indavlet.

Det ændrer deres kroppe. Sammensætningen af bakterier bliver anderledes, og dyrene bliver mere ‘rene’ i kroppen, end de var før.

- Både hos dyr og mennesker betyder bakterierne i vores kroppe meget for, hvad kroppen kan, og hvordan den reagerer på eksempelvis sygdomme, siger Axel Kornerup Hansen.

Det giver særligt to problemer, som verdens forskere først er blevet rigtigt opmærksomme på de seneste ti år.

Måden, som forsøgsdyrenes kroppe fungerer på, ligner menneskers kroppe mindre og mindre.

Det gør, at behandling, der virker i mus, ikke virker i mennesker. Det ser man eksempelvis med behandling af type-1 diabetes.

- Så hvis der kom en person ind med en mus med diabetes 1 til en dyrlæge, har vi virkelig mange behandlinger, griner Axel Kornerup Hansen i ‘Vildt Naturligt’.

Det andet problem er, at forskere ikke på samme måde som tidligere kan gentage studier for at sikre sig, at resultaterne holder.

- Dyr, der er avlet forskellige steder, kan have meget forskellige slags bakterier med sig. Derfor reagerer alle mus ikke nødvendigvis på samme måde, hvis de bliver brugt på samme måde i et forsøg, siger han.

Musene er for 'rene'

Når man arbejder tæt med dyr i et laboratorium, skal der helst ikke være for mange sygdomsfremkaldende bakterier og vira.

Tidligere har det nemlig været farligt for de mennesker, der er i kontakt med dyrene, fordi menneskene blev syge.

Men hvis der slet ikke er vira og bakterier i dyrene, bliver de for ‘rene’ til, at vi kan lave forsøg med dem.

- Forskere har påpeget, at på grund af de manglende sygdomsfremkaldende virus, ligner mus’ immunsystem et nyfødt barns immunsystem, siger Axel Kornerup Hansen.

Der er simpelthen næsten intet immunsystem til at stå imod sygdomme.

Derfor bliver det sværere at teste for eksempel medicin på musene, da det ikke er retvisende for, hvordan medicinen ville reagere med et immunsystem, der fungerer.

Computeren kan give færre dyreforsøg

Men betyder det så, at vi ikke kan teste vores medicin tilstrækkeligt effektivt?

Det er heldigvis ikke tilfældet.

Det er nemlig ikke kun dyreforsøg, der kan bruges til at teste medicin.

Både af dyreetiske årsager og for at få de bedste testmetoder arbejder forskere på at finde alternativer til dyreforsøg.

- Teknologien udvikler sig hele tiden. Nogle forskere arbejder med computermodeller, hvor de første mange forsøg i en proces kan laves og testes digitalt, siger Axel Kornerup Hansen.

- Førhen testede forskere hvad som helst på dyr for at blive lidt klogere. Nu kan man gætte på, hvordan forskellige stoffer vil reagere i kroppen i computermodeller og celle-kulturer. Først når man mener, at man har et produkt, man tror på, testes det i dyreforsøg.

Han fortæller, at forskere kan starte med 30.000 kombinationer af stoffer, der gennem computermodeller og reagensglasmetoder snævres ned til 30 kombinationer. Disse 30 testes i dyreforsøg, før der til sidst kun er én kombination, der testes i mennesker.

Det er både mere effektivt og billigere end at lave 30.000 dyreforsøg.

- Derudover vil der også være alternativer, der er lige så gode eller bedre end dyreforsøg, siger Axel Kornerup Hansen og fortsætter:

- Dyreforsøg er efter min mening ikke altid lige sikre i forhold til, hvad der vil ske i mennesker - hvilket vi også kan se nu, hvor dyrenes kroppe har ændret sig, uden at der i mange år har været nogen, der så det som et problem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk