Verdens største hjerne-pris går til banebrydende Alzheimers-forskning

Patienter med Alzheimers har fået bedre diagnoser, behandling og medicin på grund af de fire forskere, der i dag modtog 'The Brain Prize' i København.

80.000 danskere har en demenssygdom, hvor hjernecellerne gradvist bliver ødelagt. Af dem er der cirka 50.000 personer med Alzheimers. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Fire forskere skal deles om The Brain Prize, der er verdens største pris inden for hjerneforskning.

De får prisen, som blev uddelt tirsdag i København af den danske Lundbeckfond, for deres forskning i demenssygdommen Alzheimers sygdom. Men prisen følger en million euro.

Med deres bidrag, så håber jeg, at det fører til en behandling, hvor man måske ikke kan fjerne sygdommen, men i hvert fald bremse den

Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens

De fire forskere har brugt årtier på at studere Alzheimers. Og det er banebrydende forskning, de er kommet frem til, fortæller Steen Hasselbalch, der er fra Nationalt Videnscenter for Demens.

- Uden dem havde vi ikke haft den viden om Alzheimers, som vi har i dag, og vi ville ikke kunne målrette vores forskning og behandling af sygdommen, siger Steen Hasselbalch.

Proteinerne i hjernen

Helt præcist har de fire forskere lavet det, som man kalder for amyloid-hypotesen. Det lyder nørdet. Og det er det også.

Forskerne har groft sagt fundet et protein, der gennem årene hober sig op i vores hjerner og som gør, at nogle mennesker udvikler Alzheimers.

The Brain Prize

De fire forskere er Baart De Strooper fra Belgien, Michel Goedert fra Luxembourg, Christian Haass fra Tyskland og John Hardy fra England.

De hædres for deres højt specialiserede studier af Alzheimers og andre demenssygdomme.

The Brain Prize er verdens største hjerneforskningspris. Med prisen følger en million euro, som svarer til cirka 7,5 millioner kroner.

Hos to procent af personerne med Alzheimers er der en overproduktion af proteinet. Hos de sidste 98 procent handler det om, at man ikke kan skille sig af med proteinet.

- I løbet af livet hober det sig op, og hos nogle begynder det at genere hjernen, og hjernecellerne begynder at blive syge, siger Steen Hasselbalch.

De fire forskere har også fundet et andet protein, der hedder tau, og som også giver skader på hjernen. Og ny forskning tyder på, at tau kan spille en større rolle i Alzheimes end beta-amyloid.

Bedre behandling, diagnoser og medicin

- Så det banebrydende er, at de har fundet de her proteiners rolle. Vi forstår simpelthen sygdommen bedre, siger Steen Hasselbalch.

Det betyder, at lægerne også kan stille bedre diagnoser. Og dermed give en bedre behandling til for eksempel de tusinder af patienter i Danmark, der har Alzheimers. Med tiden kan det også betyde, at man kan opdage sygdommen tidligere - før skaderne sker.

2017

Tre briter får prisen for deres forskning i hjernens belønningscenter - hvorfor vi shopper, spiser, spiller og bliver afhængige af stoffer.

2016

Hukommelsens kemi. Stærke forbindelser kan styrke vores hukommelse, viser flere års forskning, som de tre prisvindere fra Storbritannien står bag.

2015

Synapser og nerveceller. To tyskere og to amerikanere får prisen for deres arbejde med at udvikle optiske teknikker, som vi kan bruge til at kigge ind i levende hjerner med.

I alt er der 80.000 personer i Danmark, der har en demenssygdom, hvor hjernecellerne gradvist bliver ødelagt. Af dem har cirka 50.000 personer Alzheimers, som er den mest almindelige form for demens.

Hvert år kommer der 7.500 nye diagnoser med demens og ud over de store personlige omkostninger for patient og familie, er det også en dyr sygdom. Omkostningerne til pleje og behandling skønnes at ligge på cirka 20 milliarder kroner om året.

"Jeg er optimist"

Med mindre det lykkes for forskere at bremse eller stoppe udviklingen af demens, så forventer man, at antallet af syge vil tredobles i løbet af de næste 30-40 år.

Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men Steen Hasselbalcher er optimist. Især på grund af de fire forskeres arbejde.

- Med deres bidrag, så håber jeg, at det fører til en behandling, hvor man måske ikke kan fjerne sygdommen, men i hvert fald bremse den. Jeg har spået forkert før, men jeg er optimist, siger Steen Hasselbalch.