Vi får færre sprøjtemidler gennem danske fødevarer end tidligere

Det betyder dog ikke, at vi har det fulde overblik over sundhedsmæssige risici, siger ekspert.

Det er sket før, at sprøjtemidler er blevet godkendt, men herefter har vist sig at være giftige. Derfor kan vi heller ikke sige, at vi kender det fulde omfang af risici for helbredet, siger ekspert. (© (c) Colourbox)

Når du står i supermarkedet og skal vælge mellem den spanske og den danske tomat, er der mange overvejelser, der kan spille ind: Skal den være økologisk, hvilken er billigst, hvad smager bedst, og hvilken variant har mon det mindste aftryk på klimaet?

Hvis din vigtigste prioritet er at undgå pesticidrester - altså sprøjtemidler - skal du vælge den økologiske variant. Her bliver der nemlig ikke brugt sprøjtemidler.

Men en ny rapport fra DTU viser, at det faktisk heller ikke er helt skidt, hvis du snupper den konventionelt dyrkede tomat, hvor der er brugt sprøjtemiddel. Så længe den er produceret i Danmark.

DTU har i perioden 2012-2017 testet mere end 13.400 prøver af frugt, grønt, kød, kornprodukter, børnemad og andre forarbejdede fødevarer for rester af 273-314 forskellige sprøjtemidler.

- Du kan nedsætte dit pesticidindtag med cirka en tredjedel ved at vælge danskproducerede afgrøder i stedet for tilsvarende udenlandske. Hvis du gerne helt vil undgå pesticider i kosten, kan du vælge økologiske varianter, som generelt er pesticidfri, siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Hun har været med til at udarbejde undersøgelsen.

Uenighed om risiko blandt forskere

Bodil Hamborg Jensen forklarer, at de mængder, vi finder af sprøjtemidler i afgrøderne på det danske marked, generelt set er lave. De vurderes ikke til at udgøre en sundhedsmæssig risiko.

I undersøgelsen understreges det også, at der er færre pesticidrester i danske fødevarer end i fødevarer fra andre lande.

Det samme siger Elsa Nielsen, der er Seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, i en pressemeddelelse. Hun har også været med til at lave undersøgelsen:

- Ud fra beregningerne vurderer DTU Fødevareinstituttet, at danskeres samlede udsættelse for pesticider i fødevarer ikke udgør en sundhedsmæssig risiko. Uanset hvor fødevarerne kommer fra.

Selvom det er gode nyheder, at der kommer færre giftige sprøjtemidler i vores fødevarer, så har vi stadig ikke det fulde billede over, hvorvidt sprøjtemiddelrester har helbredseffekter.

Det mener Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun har ikke været med i undersøgelsen.

- Jeg mener ikke, at det er korrekt at sige, at vi kender det fulde risikoomfang i forhold til helbred, siger hun og fortsætter:

- Undersøgelsen bygger på kemiske analyser og risikovurderingen bygger på dyreforsøg. Der er ikke data fra mennesker med i deres risikovurdering. Og det mangler for at vi kan slå fast, at der ingen sundhedsmæssig risiko er, siger hun.

Der bruges færre pesticider

Siden sidste undersøgelse af pesticidrester i fødevarer, der blev lavet over årerne 2004-2011, er der sket et fald i det såkaldte 'Hazard Index' (risiko-indeks, red.), selvom indtaget af pesticider er nogenlunde det samme i begge perioder.

Det tyder på, at der har været et skift til brug af mindre giftige pesticider.

- Det skyldes, at der er en række af de mere toksiske (giftige, red.) pesticider, der er blevet forbudt og derfor ikke anvendes mere, siger Bodil Hamborg.

Og den situation mener Lisbeth E. Knudsen vil opstå igen.

- Det kan ske igen. Og det skulle gerne ske igen. For i takt med at vi finder ud af, hvor farlige pesticiderne er, så bliver de forbudte og skal tages af markedet. Og derfor mener jeg heller ikke, at vi kan sige, at vi kender det fulde risikoomfang, siger hun.

Facebook
Twitter