Vi har en smule neandertaler i os: Menneskets historie blev fuldstændig skrevet om i 2010’erne

Med nye teknologier har vi fået et langt større indblik i vores forfædres udvikling.

Har du nogensinde brugt ordet neandertaler som skældsord?

Så bør du nok lige overveje det igen. Mange af os går nemlig rundt med en smule neandertaler-dna i os. Vores forfædre parrede sig nemlig med arten, ligesom de også parrede sig med andre mystiske menneskearter.

Det er blot noget af alt det, vi har lært om menneskets historie de seneste ti år. Vi har oplevet en revolution, der har ændret vores forståelse fuldstændig.

DR Viden har samlet nogle af årtiets største videnskabelige opdagelser indenfor menneskets historie og evolution.

Det har vi fået hjælp til af Eske Willerslev, der er dna-forsker, professor ved Københavns Universitet Peter C. Kjærgaard, der er direktør på Statens Naturhistoriske Museum og professor ved Københavns Universitet, og Trine Kellberg Nielsen, der er projektleder på Moesgaard Museum.

Vi er ældre, end vi troede

I mange år har vi lært i skolen, at Homo sapiens – den eneste nulevende menneskeart - opstod for cirka 200.000 år siden i Afrika. Med tiden spredte vi os så til andre dele af verden.

Men flere videnskabelige gennembrud i 2010’erne har vendt det hele på hovedet. Sidste år daterede forskere for eksempel et Homo sapiens-kranie fundet i det sydlige Grækenland til at være 210.000 år gammelt.

Og i 2017 afslørede analyser af fossiler fra Marokko, at Homo sapiens går hele 300.000 år tilbage i tiden. Det rykkede altså vores arts historie 100.000 år tilbage i tiden.

Her ses en rekonstruktion af det kranie, der blev fundet i Jebel Irhoud i Marokko og som viste sig at være 100.000 år ældre, end vi regnede med. Mennesket her levede for cirka 300.000 år siden. (Foto: Philip Gunz)

- Det var noget af en overraskelse for alle, men det har også fået flere ting til at falde på plads. Vi har nemlig haft mange sære fund, vi ikke kunne forklare, fordi de ikke passede med tiden, siger Peter C. Kjærgaard og fortsætter:

- Derudover kan vi nu dokumentere, at vi har haft mange flere succesfulde ud- og indvandringer af Afrika, end vi troede. Vores historie er meget mere rodet, end vi havde forestillet os.

Mennesket har blandet sig på kryds og tværs

Netop vores forfædres færden rundt i verden er vi blevet meget klogere på i 2010’erne, forklarer Eske Willerslev:

- Mennesket har bevæget sig over meget lange afstande og har blandet sig med hinanden på tværs af etniske grupper. Og det har været drivkraft i at gøre os til dem, vi er i dag, både genetisk og kulturelt.

I 2015 stod Eske Willerslev for eksempel selv i spidsen for en undersøgelse, der viser, at enorme befolkningsgrupper vandrede mellem Centralasien og Europa under bronzealderen.

Ved hjælp af dna-analyser kunne forskerne se, at et hestefolk kaldet yamnaya fra de russiske stepper har blandet sig med nordeuropæerne for blot nogle tusinde år siden.

Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (© Modificeret kort efter original af Richard Potter)

Dermed opstod der en genetisk forskel mellem syd- og nordeuropæere.

- Det er fuldstændig fundamentalt forskelligt fra det, vi lærte i skolen indtil for ti år siden. Man så de forskellige grupper af mennesker i verden, for eksempel danskere, som nogle, der havde levet i isolation siden stenalderen, siger Eske Willerslev.

- Men i løbet af de seneste ti år har vi set flere eksempler på, at vores art har været meget mere eventyrlystne, end vi troede. Vi har spredt os over meget lange afstande, og vi har tilpasset os meget hurtigt, fortsætter han.

Vi havde sex med neandertalere

Det moderne menneske har ikke kun blandet sig med hinanden på tværs af folkefærd. I starten af årtiet fandt vi ud af, at vi også har blandet os med andre arter.

Takket være kortlægningen af hele neandertaler-dna’et ved vi nu, at Homo sapiens havde sex med neandertalere.

Analyser viser, at det kan have foregået for 100.000 år siden eller måske allerede for 220.000-470.000 år siden.

- Vi ved nu, at neandertalernes dna lever videre i rigtig mange af os Homo sapiens, der myldrer rundt på planeten i dag. Det er jo en vild erkendelse, siger Peter C. Kjærgaard.

- Det har åbnet op for, at vi nu kigger på arter på en helt ny måde. Det er ligesom med andre dyr i dyreriget, hvor arter, der er tætte på hinanden, godt kan parre med hinanden, fortsætter han.

Det var ikke kun Homo sapiens og neandertalere, der fik børn sammen.

I 2010 opdagede forskere det såkaldte denisova-menneske, der levede samtidig med os og neandertalerne.

Efterfølgende fandt forskere frem til den første hybrid mellem en neandertaler-mor og en denisova-far. Og nu kan vi også se, at moderne mennesker særligt i Østasien bærer rundt på denisova-dna.

- Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, når det gælder denisova-mennesket, da de netop kun er kendt fra dna. Vi har ikke arkæologiske fund, der kan fortælle om deres kultur og adfærd, siger Trine Kellberg Nielsen.

- Men nu hvor vi ved, at der var en menneskeart mere i det mangfoldige landskab på mammutsletten, er forskere begyndt at kigge på gamle samlinger med nye øjne, hvilket for eksempel har ledt til opdagelsen af det første denisova kæbeparti fundet i Tibet, fortsætter hun.

Kontrovers om nye arter

Denisova-mennesket er langt fra den eneste nye art, vi har tilføjet til stamtræet i 2010’erne.

I 2013 fandt forskere 15 delvise skeletter og mere end 1.500 knoglerester dybt inde i en grotte uden for Johannesburg i Sydafrika.

Ifølge forskerne er der tale om en ny art af tidligere mennesker. Den har fået navnet Homo naledi, og den levede for omkring 200-350.000 år siden.

I 2010’erne beskrev forskere også arten australopithecus sediba, som levede i det sydlige Afrika for cirka to millioner år siden.

Forskerne har fået lavet en 3D-animation af Australopithecus sedibas måde at gå på baseret på analyserne af fossilerne. Ifølge forskerne gik arten oprejst ligesom mennesker. Men de lange arme vidner om, at den også svingede sig i træerne ligesom aberne. (Video: Courtesy of Sawyer Broadley, Amey Zhang og Jeremy DeSilva)

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om australopithecus sediba og Homo naledi. Men der er, ifølge Peter C. Kjærgaard, generelt enighed blandt forskere om, at de to repræsenterer forskellige menneskearter.

I løbet af årtiet er der også kommet andre offentliggørelser af nye arter. Men ifølge Eske Willerslev er der stor usikkerhed omkring mange af dem.

- I størstedelen af tilfældene, når vi opdager de her arter, så finder vi kun et ganske lille stykke skelet. Og det gør det ekstremt usikkert at finde ud af, om der er tale om en ny art eller ej.

Verdens ældste stykke kunst

Noget af det, som evolutionsforskere er nysgerrige efter at finde ud af, er, hvorvidt de tidlige mennesker havde symbolsk adfærd. Det kan for eksempel være, at de ridsede eller malede figurer og symboler i sten.

Det er vigtig viden, da det siger noget om menneskearternes kreativitet og intelligens, og om de var andet end primitive hulemennesker.

- De ældste forekomster af symbolsk adfærd af Homo sapiens er cirka 100.000 år gamle. Men i løbet af de seneste ti år har vi fundet ud af, at vi langt fra er de eneste, der har udtrykt os symbolsk, siger Peter C. Kjærgaard.

Blandt andet har vi set tegn på, at neandertalerne også har ridset symboler i klippehuler.

Men vi skal så langt tilbage som 450.000 år for at finde nogle af de første tegn på kunst, som vi i dag kender til.

Forskere har undersøgt knogler og skalle-samlinger, som blev fundet i 1890'erne på øen Java. I en af skallerne var der et geometrisk mønster, som kan ses på billedet her. Ifølge forskerne antyder opdagelsen, at fortidsmennesket homo erectus brugte muslingeskaller til at lave kunst for mindst 450.000 år siden. (Foto: Wim Lustenhouwer © VU University of Amsterdam)

I 2014 opdagede forskere ud fra et fund af knogle og skallesamlinger fra 1890’erne, at menneskearten Homo erectus brugte muslingeskaller til kunstværker.

- Det viser, at det, som vi tænkte var helt unikt hos Homo sapiens, det kunne Homo erectus allerede for længe siden. Vi har konsekvent undervurderet andre menneskearters intelligens, siger Peter C. Kjærgaard.

Hvad kan vi forvente af 2020’erne?

Med den nye dna-teknologi har vi i den grad skubbet til forskningen, og det vil komme os til gavn i 2020’erne.

- Der er ingen tvivl om, at dna-teknologien har været det absolut mest betydningsmæssige, metodiske videnskabelige fremskridt, siger Trine Kellberg.

Med den nye teknologi behøver vi blot at gå ned i kælderen for at få ny viden, forklarer Peter C. Kjærgaard.

- Vi kommer selvfølgelig til at se en række nye fossilfund i 2020’erne. Men vi kommer også til gå på skattejagt i de naturhistoriske museer verden over. De gemmer på utrolig mange genstande, og med de nye teknologier kan vi gå tilbage og gøre rigtig mange opdagelser, siger han.

Ifølge Eske Willerslev bliver en teknik til at identificere proteiner afgørende i 2020’erne.

I slutningen af året lykkedes det forskere at få et indblik i generne på et 1,77 millioner år gammelt næsehorn. Det gjorde de ved hjælp af en ny teknik, der identificerede et komplet sæt proteiner af tandemaljen fra næsehornets ene tand.

- Protein overlever meget bedre end dna. Det vil sige, at vi kan få et indblik i mange af de tidligere menneskearters gener, siger han.